|
|
|
|
||||||||
|
|
||||||||||
|
Under graviditeten
|Under graviditeten |Fødselsprocesssen |Efter fødslen|
INDHOLDSEMNER:
• Kost og graviditet
Når man er gravid stilles der store krav til kroppen, og derfor er det vigtigt af spise en sund og velafbalanceret kost der både tilgodeser moder og foster.
Det er nogle kvinder som skal være særligt opmærksomme på maden de spiser, og det er de kvinder som tidligere har født børn med for lav fødselsvægt. Ved dårlig ernæring risikerer fødselsvægten, at blive mindre, og man skal være opmærksom på, at lav fødselsvægt disponerer for udvikling af overvægt, hjerte- og karsygdomme, forhøjet blodtryk og alders diabetes senere i livet.
Det skyldes at en lav fødselsvægt vil få barnet til at kompensere for den manglende vækst ved at hæve glukose og insulinniveauer i blodet. Dette gælder ikke kun for børn der fødes med meget lav fødselsvægt, men også for de børn der ligger lidt i underkanten af det normale.
Nye undersøgelser synes at indikere at børn med lavere fødselsvægt har ofte har lavere intelligens end børn med høj fødselsvægt. Hvis man føder et barn der har en lav fødselsvægt, er det vigtigt at der bliver rettet op på forskellene inden for det første år, så væksten bliver normal.
Af andre kvinder som skal give kosten helt speciel opmærksomhed er de helt unge som bliver gravide, kvinder der skal føde tvillinger, kvinder der er under- eller overvægtige, vegetarer og kvinder der ryger, drikker eller tager medicin.
Energi indhold i kosten
Protein indtagelsen bør være ca. 10-15 %.
Gode fødevarer
Undersøgelser viser, at kvinder der spiser fisk tre gange om ugen var i stand til at hæve fødselsvægten med et par hundrede gram hos den nyfødte. Det skyldes, at graviditeten bliver forlænget og blodgennemstrømningen i moderkagen bliver forbedret via omega-3 fedtsyrerne.
Essentielle fedtsyrer er vigtige for udvikling af hjerne og øjne hos fostret. Fede fisk er god kilde til D-vitamin som giver bedre optagelse af calcium.
Fuldkornsprodukter, bælgfrugter, frugter og grøntsager:
Mælkeprodukter:
Olier som solsikke, tidsel, olivenolie:
Ølgær:
Ingefær, solbær, hindbær:
Undgå råt, delvis kogt eller stegt kød, rå fisk og blåskimmeloste:
Tilsætningsstoffer som E250-251 som tilhører gruppen af nitrater + E621 (MNG):
Bløde oste uden skorpe, skimmeloste., rå grønsager, pålæg, rå mælk:
Kaffe, te og cola:
Alkohol:
Dåsekonserves:
Ved at spørge naturlægerne kan man få et individuelt tilpasset program med præcis doseringsanvisning for vitaminer, mineraler, kostråd relateret til den fase man befinder sig i graviditeten og det videre forløb samt svar på spørgsmål som ikke findes her på siden. (Konsultation koster 250, kr.)
Calcium: Er vigtigt for fostrets vækst. Tilskud af calcium efter den 20 graviditetsuge kan nedsætte risikoen for forhøjet blodtryk hos den gravide. 500-2000 mg calcium sænker et forhøjet blodtryk hos gravide.
Når man tager calcium, skal man passe på med ikke at komme i underskud af magnesium, idet for meget calcium vil presse magnesium ud.
Folinsyre: Man anbefaler kvinder at tage Folinsyre tilskud svarende til 400 mcg (mikrogram) i tre måneder før undfangelse, og i de sidste tre måneder af graviditet. Det forebygger fosterskader under graviditet. Folinsyre, B12 og jern beskytter også mod blodmangel under graviditet.
Zink: Er vigtig for celledeling og fostrets udvikling. Zinkmangel er sat i forbindelse med lav fødselsvægt og medfødte misdannelser.
C-vitamin: Det er et vigtig vitamin for jernoptagelse fra vegetabilske samt for væksten af kropsvæv hos fostret.
Jern: Gravides jernbehov er sat til ca. 18 mg/dag Jern er især vigtig i de sidste tre måneder af graviditet. Jern er essentiel for moderens jernniveau og fostrets bloddannelse. Selvom den gravide optagere jernet bedre, jo længere hun kommer gennem graviditeten, regner man med, at op mod hver sjette mangeler jern sidst i graviditeten, og da der er risiko for stort jerntab i forbindelse med fødslen, kan det være nødvendigt at tilføre ekstra tilskud.
K-vitamin: Vitaminet gives til gravide sidst i svangerskabet og til gravide med kvalme om morgenen.
B6-vitamin: Mangel af B6-vitamin hos en gravid kan føre til at tidlige blodforandringer i blodkarrene hos hendes barn hvilket kan føre til arteriosklerose senere i livet. B6-vitamin forhindrer den farlige aminosyre homocystein i at anrette skade i kredsløbssystemet.
B12-vitamin: Er med til at bevare Folinsyre i cellerne. Mangel på B12-vitamin giver færre celledelinger og risiko for lavere fødselsvægt.
Jod: Hos gravide kan jodmangel give fosterskader.
Kobber: Kobber er vigtigt for fostre. Kobber bruges ved blod- og knogledannelse. Optagelsen af kobber fra tarmen reguleres indirekte af calcium optagelsen.
Rygning under graviditet er direkte skadelig og bør undgås:
Reducer kontakt med kemikalier og stråling i løbet af graviditeten, hvilket kan føre til øget risiko for abort.
Medicin bør undgås i de 3 første måneder af graviditet, da det er her dannelsen af fostrets organer finder sted. Medicin mod mavesyre og antihistaminer vil kunne bringe kroppen i underskud af folinsyre.
Drik hver dag mindst 6 - 8 glas mineralvand.
Ingen slankekur, de giftstoffer som har ligget i fedtvævet frigøres og går via moderkagen over i barnet.
Undgå infektioner under graviditeten. Nogle infektioner er meget farlige og kan medføre dødsfødsler, spontan abort, medfødte misdannelser og nedsat fødselsvægt. Det mest uheldige er at blive smittet inden for de første 2 måneder af graviditeten.
Under graviditeten kan man få en speciel diabetesform som forsvinder efter fødslen. Det ses oftest hos gravide der er meget kraftige, og hvor der i forvejen er diabetes i familien.
Kroppen producerer mindre insulin end der er behov for. Det er en indikation af, at man har øget risiko for at udvikle alders diabetes senere i livet.
Et ufødt barn kan i livmoderen fornemme den følelsesmæssige atmosfære som omgiver dem. Sørg for rolige omgivelser uden larm og skænderier. Nye undersøgelser viser, at stress og uro under graviditet øger risikoen for at føde børn der får kolik. Undersøgelser tyder på, at babyer sågar er i stand til at lære mens de er i livmoderen.
Sygdommen kaldes også præeklampsi. Sygdommen rammer hver tiende af alle gravide oftest hos dem der er gravide for første gang. Der ses forhøjet blodtryk og æggehvidestof i urinen i de sidste fire måneder af graviditeten.
Hos det ufødte barn kan sygdommen føre til væksthæmning og for tidlig fødsel. Hos moderen kan forgiftningen føre til kramper og livstruende blødninger.
Reaktionerne skyldes måske at moderens immunsystem angriber fostrets celler hvilket medfører at fostrets blodpladder klumper sammen. Det er især stoffet tromboxan A2 der er skyld i denne sammenklumpning. Medicinsk bruger man aspirin som virker ved at hæmme dannelsen af prostaglandiner som tromboxan A2. Aspirin i mængde af 75-100 mg kan forebygge svangerskabsforgiftning eller reducere skaderne hos mor og barn. Diabetes, forhøjet blodtryk, nyresygdom og fedme giver øget risiko for at få svangerskabsforgiftning.
Mange gravide bliver behandlet for forhøjet blodtryk under graviditet. Det tyder at medicinsk behandling ofte er unødvendigt.
Forhøjet blodtryk hos gravide er mange gange kun til stede hos lægen, hvilket skyldes spænding og nervøsitet. Man vurderer, at op mod 33 % af dem der behandles medicinsk mod blodtrykket ikke er nogen grund til at behandle overhovedet.
Bækkenløsning
Forholdsregler:
1. fase: I de første 12 uger er der oftest nedsat lyst til seksualitet grundet frygt for abort. Hormonelle og fysiologiske forklaringer resulterer i træthed- humørsvingninger.
2. fase: 13-28 uge øges lysten betydelig hos nogle. Det vil være lettere at få orgasme fordi der er mere blod i kønsorganerne.
3. fase: 29-40 uge er kvinder mindre interesserede i sex, hvilket skydes fysisk ubehag.
Råd mod madlede, kvalme og opkastning under graviditet.
Kvalme ses især om morgenen i de første 2-3 måneder:
Graviditetsopkast:
N9 (Nærer fostret) Klik her for at komme tilbage til Gravid og Fødsel oversigten.
Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk. Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.
|
||||||||||