Apopleksi, Hjerneblødning, Blodprop i hjernen

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Apopleksi
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske råd og oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Massage
    Aromaterapi
    Schröpfkoph-terapi

    APOPLEKSI

    Apopleksi er en fællesbetegnelse for en hjerneblødning og en blodprop i hjernen.

    Hjerneblødning opstår, fordi et blodkar i hjernen brister. Hjerneblødning skyldes primært åreforkalkning som har svækket karvægene i hjernens arterier. Arterierne vil, hvis de bliver forkalkede, miste deres elasticitet og styrke. Hjerneblødning kan være et resultat af en langvarig åreforkalkning, og ofte er det udløst af et forhøjet blodtryk. Ved en hjerneblødning løber blodet ud i det omkringliggende hjernevæv og beskadiger dette. Hjerneblødning tegner sig for ca. 20 % af alle apopleksi tilfælde.

    I ca. 80 % af tilfældene er det tale om en blodprop der blokerer en af hjernens arterier. Det kan enten forårsages af en lokal opstået blodprop (trombose), eller det kan være en blodprop der er kommet andet steds fra og som blokerer en af hjernens arterier (embolus). Blodpropper kan give varige lammelser, taleforstyrrelser og hukommelsesbesvær.

    Forud for en alvorlig blodprop ses ofte perioder med forbigående symptomer med små blodpropper i hjernen, disse registreres ofte som bevidsthedsforstyrrelser som bl.a. konfus tale.

    Dem der er mest udsatte for apopleksi er folk med et forhøjet blodtryk, åreforkalkning og sukkersyge.

    Symptomer:

    En blødning i hjernen kan opstå uden, at der har været indledningsvise symptomer. Efterfølgende ses lammelser og talebesvær som kan være ledsaget af bevidsthedsforstyrrelser.

    Hvis det er en blodprop, dannes den i løbet af få timer. Ved en kraftig blodprop vil der opstå bevidstløshed og beskadigelse af hjernen, hvilket kan medføre lammelse og nedsat funktionsevne i den ene side af kroppen. Hjerneceller kan ikke gendannes, men andre områder i hjernen vil med tiden kunne lære at overtage mistede funktioner.

    Skader i venstre side af hjernen vil medfølge problemer i højre side af kroppen og omvendt.

    Ved mindre blodpropper i hjernen behøver det ikke at udvikle sig så alvorlig, og tilstanden behøver heller ikke være ledsaget af besvimelse og bevidstløshed.

    Både en blødning og en blodprop kan være livstruende, hvis der ikke behandles i tide. Ved mistanke skal der straks søges læge.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er en kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger om bl.a. vægt, højde, køn, alder, ryger/ikke ryger, eventuel blodtype og andet relateret til selve sygdomshistorien.

    Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler herudover alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    Spis 5-7 gange om dagen for at holde insulinniveauet konstant. Et ustabilt insulinniveau fremmer dannelsen af stoffer som bl.a. tromboxan som får blodpladder til at klumpe sammen, og får blodkarrene til at trække sig sammen. Undersøgelser viser, at hver fjerde over 50 år har et insulinproblem. Det betyder, at cellerne ikke kan bearbejde blodsukkeret, som tidligere. Det er opstarten til processer vil ødelægge arterierne og føre til dannelsen af plak.

    I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved hjerte- kredsløbsproblemer, herunder også overblik over de fødevarer der er med til at holde blodsukkeret konstant. (Lav glycæmisk værdi). Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Gode fødevarer
    Rødvin og alkohol 1-2 genstande om dagen reducerer risikoen for kredsløbssygdomme. Det er bl.a. med til at forhindre sammenklumpning af blodet.
    Te Indeholder nogle stoffer (flavonoider) der beskytter blodkar og påvirker størkningsfaktorer i blodet.
    Appelsin, citron og grapefrugt Indeholder vitaminer og flavonoider som virker blodfortyndende og har andre kredsløbsbeskyttende egenskaber.
    De fede fisk som laks, sild, sardin og makrel Essentielle fedtsyrer modvirker blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Omega-3 fedtsyrer forbedrer hjertets funktion Spis 300-400 g. fisk om ugen.
    Olivenolie, hørfrøolie, avocado og nødder Indeholder en del monoumættet fedt som påvirker balancen mellem HDL- ("Det gode kolesterol")og LDL-kolesterol. ("Det dårlige kolesterol"). En kost rig på monoumættede fedtsyrer kan sænke triglyceridniveauer og reducere oxidation af fedtstoffer, hvilket er med til at beskytte kredsløbet.
    Solbær, blåbær, hindbær, kirsebær, brombær, svesker og dadler Disse indeholder salicylsyre forbindelser med kredsløbsbeskyttende egenskaber.
    Hvidløg Hvidløg gør blodet mere tyndtflydende og virker stimulerende på kredsløbet. (1-2 fed dagligt). I samme mængde kan det sænke niveauet af LDL-kolesterol og triglycerider og bevirke en stigning i HDL-kolesterol. ("Det gode kolesterol")
    Løg og grøntsager Løg kan være med til at forhindre blodpropper ved at reducere blodets tendens til sammenklumpning. Grøntsager generelt har mange kredsløbsfordele.
    Frugter generelt Indeholder meget Kalium som er vigtigt. Ved at spise kaliumrige måltid en gang daglig mindskes risikoen for at dø af et slagtilfælde. Kalium hjælper kroppen til at regulere blodtryk ved at udskille mere natrium. Kalium holder blodkarrene smidige og normalt fungerende. Det gør blodkarrene mere immune overfor de skader som følger af et forhøjet blodtryk. Forskellige typer hjerte- og vanddrivende medicin fører til tab af kalium.
    Boghvede, havre, soja og bælgfrugter Er andre gode fødeemner med kredsløbsbeskyttende egenskaber.

    Dårlige kostemner
    Oksekød og svinekød Det er byggesten for tromboxan A der er et hormonlignende stof, som får blodpladder til at klumpe sammen, og får blodkarrene til at trække sig sammen.
    Smør og fed mad Mættet fedt øger blodets kolesterolindhold
    Alkohol I kombination med varme kan alkohol forstærke effekten af blodtrykssænkende medicin ganske betydeligt, således at man skal have justeret medicinindtagelse. Ved indtagelse af vanddrivende medicin og alkohol kan væsketabet blive for kraftigt. Her skal man sørge for at få masser af vand. Alkohol hæver blodets indhold af mættede fedtsyrer.
    Kaffe Kan påvirke både kolesterol og blodtryk.
    Salt Øger væskeophobningen i kroppen og dermed blodtrykket.
    Brød, slik, kager, kiks, desserter, chips, junkfood og frugtkager Indeholder transfedtsyrer gør blodpladder mere klæbrige og øger LDL kolesterol.

    TILSKUD

    Frie radikaler er molekyler der har mistet en elektron. Dette sker konstant under energiproduktion i cellernes mithocondrier, og det betyder ikke noget, hvis det bare sker kontrolleret, og at der antioxidanter til stede. Efterhånden som man ældes, bliver arterierne måske ødelagt af angreb fra de frie radikaler.

    Vitaminer og tilskud
    E-vitamin Kan måske forebygge slagtilfælde. E-vitamin øger koncentrationen af det gode kolesterol (HDL) der forebygger forkalkning. Det er blodfortyndende og har antioxidant virkning.
    C-vitamin Hæver mængden af det gode kolesterol, som modvirker at blodkarrene indsnævres af plak, C-vitamin mangel øger tendensen til sammentrækning i blodkarrene. C-vitamin har kraftig antioxidant virkning som forhindrer dannelsen af oxideret LDL.
    Selen Forskning viser, at lavt Selen indhold måske gør mere sårbar for kredsløbssygdomme. Selen beskytter arterierne ved at forebygge sammenklumpninger af blodpladerne. Selen har antioxidant virkning.
    Fiskeolie Essentielle fedtsyrer modvirker blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
    Magnesium Hjælper med at opløse begyndende dannelse af blodpropper. Magnesium hæmmer frigørelsen af tromboxan, et stof der bevirker at blodpladerne bliver klæbrige og lettere klumper sammen.
    Krom Mangel på Krom kan føre til hjerte- og karsygdomme
    B-vitaminer Kan beskytte mod aminosyren homocystein som angriber blodkarrenes vægge. Homocystein opstår når kroppen prøver at omdanne aminosyren metionin til cystein. Dertil behøves enzymer og B6, hvis noget mangler dannes mellemproduktet homocystein, og hvis der yderligere mangler Folinsyre og B12 bliver problemet forstærket.

    PRAKTISKE RÅD OG OPLYSNINGER

    1. Tab kilo
    2. Hvis man er særlig fed i maveregionen (æblelignende) er risikoen for kredsløbssygdomme dramatisk øget, fordi fedme i maveregionen er et næsten sikkert tegn på øget insulinkoncentration og meget fedt i blodet. Det alternative er den mere pærelignende udseende.

    3. Vær mådeholdende med tobak fordi:
      • Det øger blodtrykket og pulsen samt det farlige LDL-kolesterol.
      • Holder du op, vil du efter et par år have halveret din risiko for blodprop, efter 5-10 år helt er risikoen normal.

    4. Motion er med til at udvikle nye blodkar
      • Blodkarrene bliver mere elastiske.
      • Hjertets effektivitet forbedres.
      • Blodets evne til ilt-transport bliver forbedret.
      • Regelmæssig motion gør blodpladerne smidige, hvilket betyder at blodpladerne er langt mere modstandsdygtige over for sammenklumpninger i blodkarrene.

    5. Meget jag og stress bevirker en stor adrenalinproduktion som slider meget på kroppen. Man har lavet undersøgelser af folk der har været i krig og konstateret, at mange af disse unge mennesker som naturligt var udsat for meget stress havde kraftige forkalkninger uden symptomer.
    6. Såfremt der ikke er nogen læge til stede, når en hjerneblødning opstår kan man lægge en ispose på hovedet, samt is over nakken og over halspulsåren som en form for førstehjælp. Benene og armene bør holdes varme. Hvile og ubevægelighed hos patienten indtil der kommer professionel hjælp.
    7. Yngre mennesker med risiko for hjerte- og karsygdomme udviser ofte "TypeA-adfærd" som er kendetegnet ved følgende adfærd:
      • Svarer straks, kort og præcis.
      • Anspændt.
      • Ansigts udtryk er årvågent, intenst og uvenligt.
      • Latter hård.
      • Afbryder ofte.
      • Stiller nedladende og udfordrende spørgsmål.
      • Karriere fikseret.
      • Ærgerrig.
      • Utålmodig.
      • Kan lide konkurrence.
      • Gør flere ting ad gangen.
      • Skarpe generaliseringer.

    Under [Alternative behandlingsformer] findes et program under autogen træning som vil være hensigtsmæssigt at anvende.

    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Pil Naturens aspirin der formindsker risikoen for udvikling af apopleksi.
    Ginkgo biloba Styrker blodkarrene. Blodkarrene bliver mindre skrøbelige. Indeholder gode antioxidanter.
    Ginseng Kan få blodkar i hjernen til at slappe af.
    Hvidtjørn Til styrkelse af kredsløbet. Planten indeholder flavonoider som er i stand til åbne små blodkar, så blodgennemstrømningen bliver forbedret.

    HOMØOPATI

    [Klik her] for mere information om homøopati.
    Cactus grandiflorus Sammensnøret følelse. Reducerer blodtilførsel.
    Plumbum Åreforkalkning. Højt blodtryk. Slagtilfælde og følger heraf. lammelser. Max 4 ugers indtagelse.
    Arnica Bruges regenererende.

    CELLESALTE

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Silicea Resorbering af blodansamling.
    Kalium phos. Muskelsvaghed med lammelsesfølelse. Forværring i begyndelsen af bevægelsen og ved overanstrengelse. Lammelser.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Forebyggende behandling:
    Forebyggelse af hjerneblødning.
    Mave 36 direkte moxa 5-10 minutter.
    Du 20 er et vigtigt punkt til at dæmpe vind.
    Le2 og Co11 (Gode punkter ved forhøjet blodtryk)
    Le3 er et vigtigt sederende punkt.
    H7, Ks6 er beroligende punkter.
    G20 er et vigtigt vindpunkt.

    Terapi ved akut opstået apopleksi:
    Man kan stikke nål i terminalpunkter på fingrene (Jing-Well punkter). Det skal helst bløde lidt.
    DU20 (Dæmper lever yang og vind. Godt punkt ved besvimelse. Genoplivende punkt)
    Du26 (Stimulerer binyremarven og et godt punkt ved akutte problemer. Genoplivende punkt)
    N1 (reducerer lever-vind. Akut punkt for besvimelse)

    Øreakupunktur: Nyre, hjernestammen, hjerte, subcortex og occiput.

    Efter den akutte fase:

    Stiv tunge/afasi: Ren23 og H5 (Afasi også G5, G9, Du16)
    Tale:Du15 (Det er et punkt der bruges ved varme og vind i hoved. Specialpunkt for tale)
    "Styrke til kroppen": Ren4, Ren6, M36 (Gerne moxa på alle punkter)
    Stiv kæbe: M5, M6, M7, Co4 (distalpunkt for ansigtet)

    Motoriske problemer:
    Ben: G31, G34 (muskler og sener), M36, M37, M38, M44, M45.

    Arme: De fleste punkter på Colon meridian. 3E5 og 3E3.

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner. Gode zoner: Gode zoner: Alle hoveds zoner, Kredsløb/hjerte, Solar plexus, Nyrer, Nakke og skulder.

    MASSAGE

    Massage virker afslappende. Forebyggelse og efterbehandling.

    Det autonome nervesystem kaldes også det ubevidste nervesystem. Det er delt op i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

    Mange mennesker i vort samfund er domineret af det sympatiske nervesystem, fordi de lever en stresset hverdag med mange impulser som forstyrrer den indre ro og balance.

    De sympatiske virkninger er knyttet til stor kropslig aktivitet og reaktioner på forskellige former for stress. Det hæver blodtrykket, udspiller blodkar i hjerne, hjerte, luftrørs forgreninger og muskler for at disse kan arbejde hurtigt og mere effektivt. Der vil være en øget blodpropsrisiko. Det sympatisk system virker også sammentrækkende på blodkar i hud og de organer som er uden betydning i stress situationer.

    AROMATERAPI

    [Klik her] for mere information om aromaterapi.
    Krusemynteolie Lammelser. 3-5 dråber på sukkerknald eller sammen med lidt honning
    Lavendelolie Følger af lammelse. 3-5 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning
    Pebermynteolie Lammelser. Anvendelse: 2-5 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning.
    Rosmarinolie Lammelser. Anvendelse: 3 dråber 4 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning

    SCHRÖPFKOPH-TERAPI

    Anvendes inden for den tyske heilpraktik. Terapiformen vil være velegnet til forebyggelse af apopleksi.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsættelse af sugekopper. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.

    I et væv, hvor man kan bruge denne form for Schröpfkoph-terapi, vil der være opstået en oversyrings tilstand. Viskositet af blodet har ændret sig, og tilførselen af frisk ilt er blevet besværliggjort. Syre kan ikke borttransporteres, og lokale ødemtilstande vil opstå. Der vil ske en opsvulmning. Vi har igen områder som bliver sat ud af kroppens fysiologi, og man kan tale om "störfelder". Oftest har området størrelsen af en femkrone, og dette område vil være smertefuld ved tryk. I denne tilstand ses mere vare og rødme end i den anden tilstand.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekop. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.

    1. Sugekopper placeres i område mellem 3-4 cervikal hvirvel ved blære- og galdeblæremeridian. Man påfører først huden en række stik med en dybde på 2-5 mm parallel med meridianerne.
    2. Området hvor der skal placeres sugekopper ligger ved nederste ribben. (Segment TH9). Området ligger ved den indre blæremeridian. Man påfører først huden en række stik med en dybde på ca. 8 mm parallel med blæremeridianen.
    3. Man kan også gøre det forskellige steder på trapeziusmusklen, hvor der er egnede områder.
    Man suger blod ud, tømmer sugekopperne, og sætter dem på igen. Behandling kan foretages ca. en gang om måneden, men kun hvis der er behandlingsværdige områder i de beskrevne områder.

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om denne behandlingsform.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved