Blodprop i Hjertet

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Blodprop i hjertet
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Vitaminer og mineraler
    Praktiske råd og oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Akupunktur
    Schröpfkoph-terapi
    Kiropraktik
    Hydroterapi
    Medicin

    BLODPROP I HJERTET

    Blodpropper kan ramme alle organer i kroppen. De kan dannes lokalt (trombose), eller forskellige substanser kan vandre i kredsløbet og sætte sig fast. En vandrende blodprop kaldes også embolus. De dannes typisk i venerne, men det kan også være del af en trombe der har revet sig løs. Tromber dannes ud fra elementer i blodet, når specielle forhold tillader det.

    Ved et myokardie infarkt forstås en blodprop i hjertet. Det er den mest alvorligste hjertesygdom som findes. Ved en blodprop i hjertet tilstoppes kranspulsårerne. Disse årer er ansvarlig for hjertets egen blodforsyning Konsekvensen er, at et område i hjertet mister sin blodforsyning, hvilket vil resultere i iltmangel og mulig vævsdød. Som følge heraf mister hjertet noget af sin pumpeevne. Der vil efterfølgende kunne komme hjerterytmeforstyrrelser og ventrikelflimmer. Hjertet vil ikke kunne fyldes med blod.

    Oftest ses blodproppen i den venstre side af hjertet, som er den hårdest arbejdende del af hjertet. Det er denne del af hjertet som sørger for at blodet bliver pumpet ud i kroppen. En tillukning her kan få katastrofale konsekvenser. Et området der har taget skade omdannes derefter til arvæv. Hvis en person overlever de første kritiske dage efter en blodprop, vil hjertets pumpeevne herefter være nedsat. Den fysiske udholdenhed vil være reduceret, og hjertekramper og hjertebanken vil kunne opstå. De fleste tilfælde finder sted om vinteren, hvor kulden bevirker en naturlig sammentrækning i kredsløbet.

    Mænd får som regel hjerteinfarkt 10 år før kvinder. Efter klimakteriet øges risikoen for kvinder, således at risikoen faktisk bliver større.

    Flere faktorer herunder kosten har betydning for blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sammen og tendens til at klæbe sig på karvæggen. En af de største risikoer for hjerte- og karsygdomme er hyperinsulinæmi. Højt insulinindhold i kroppen, betyder, at der produceres flere "dårlige eikosanoider". Eikosanoider grupperes i prostaglandiner, tromboxaner og leukotriener. Høje værdier af insulin øger aktiviteten af et enzym som resulterer i dannelsen arachidonsyre som er byggesten for bl.a. tromboxaner der har koagulerende virkning.

    Undersøgelser viser, at hver fjerde over 50 år har et insulinproblem. Det betyder at cellerne ikke kan bearbejde blodsukkeret, som tidligere. Det er opstarten til processer vil ødelægge arterierne og føre til dannelsen af plak.

    Et højt indhold af blodfibrinogen kan være en forvarsel om hjertesygdomme og slagtilfælde. Fibrinogen omdannes ved koagulation til fibrin.

    En anden mulig årsag er måske bakterien chlamydia pneumoniae. Bakterien kan muligvis føre til forkalkede pulsårer. Nogle mener, at bakterien transporteres rundt med monocytter (hvide blodlegemer), hvor den forskellige steder kan udløse forkalkningsskader eller forværre en skade som allerede er ved at blive bygget op. Andre teorier går ud på, at bakterien i sig selv kan aktivere blodpladder som kan danne blodprop.

    Symptomer:

    Blodprop i hjertet:
    Trykkende smerte som sidder midt i brystet, bag ved brystbenet, hvorfra den kan stråle ud til begge skuldre, til ryggen og til armene. Ofte, men ikke altid, den venstre arm, den venstre skulder og venstre hånd, kæben og ørene.

    Ved helt lukkede arterier vil symptomerne ikke forsvinde. Nitroglycerin kan give lindring i kort tid minutter, men så vender smerten tilbage igen. Personen vil være bleg, svag og kortåndet med anfald af koldsved angst. Forudgående symptomer kan være hoste, hjertebanken hoste, hjertebanken, åndenød og svimmelhed.

    Angina pectoris har nogenlunde samme symptomer, dog ses betydelig mildere symptomer.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er individuel kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger om bl.a. vægt, højde, køn, alder og andet relateret til din historie.

    Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler herudover alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    Spis 5-7 gange om dagen for at holde insulinniveauet konstant. Et ustabilt insulinniveau fremmer dannelsen af stoffer som bl.a. tromboxan som får blodpladder til at klumpe sammen, og får blodkarrene til at trække sig sammen. Undersøgelser viser, at hver fjerde over 50 år har et insulinproblem. Det betyder, at cellerne ikke kan bearbejde blodsukkeret, som tidligere. Det er opstarten til processer vil ødelægge arterierne og føre til dannelsen af plak.

    I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved hjerte- kredsløbsproblemer herunder også overblik over de fødevarer der er med til at holde blodsukkeret konstant (lav glycæmisk værdi). Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Gode kostemner
    Rødvin og alkohol 1-2 genstande om dagen reducerer risikoen for hjertesygdomme. Det er bl.a. med til at forhindre sammenklumpning af blodet.
    Te Indeholder nogle stoffer (flavonoider) der beskytter blodkar og påvirker størkningsfaktorer i blodet.
    Appelsin, citron og grapefrugt Indeholder vitaminer og flavonoider som virker blodfortyndende og har andre hjertebeskyttende egenskaber.
    De fede fisk som laks, sild, sardin og makrel Essentielle fedtsyrer modvirker blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Omega-3 fedtsyrer forbedrer hjertets funktion. Spis 300-400 g. fisk om ugen. Undersøgelser viser, at bare 30 gram fed fisk om dagen kan halvere risikoen for hjerteanfald.
    Olivenolie, hørfrøolie, avocado og nødder Indeholder en del monoumættet fedt som påvirker balancen mellem HDL- ("Det gode kolesterol")og LDL-kolesterol. ("Det dårlige kolesterol"). En kost rig på monoumættede fedtsyrer kan sænke triglyceridniveauer og reducere oxidation af fedtstoffer, hvilket er med til at beskytte hjertet.
    Solbær, blåbær, hindbær, kirsebær, brombær, svesker og dadler Disse indeholder salicylsyre forbindelser med hjertebeskyttende egenskaber
    Hvidløg Hvidløg gør blodet mere tyndtflydende og virker stimulerende på kredsløbet. (1-2 fed dagligt). I samme mængde kan det sænke niveauet af LDL-kolesterol og triglycerider og bevirke en stigning i HDL-kolesterol. ("Det gode kolesterol")
    Løg og grøntsager Løg kan være med til at forhindre blodpropper ved at reducere blodets tendens til sammenklumpning. Grøntsager generelt har mange kredsløbsfordele.
    Frugter generelt Indeholder meget Kalium som er vigtigt. Ved at spise kaliumrige måltid en gang daglig mindskes risikoen for at dø af et slagtilfælde. Kalium hjælper kroppen til at regulere blodtryk ved at udskille mere natrium. Kalium holder blodkarrene smidige og normalt fungerende. Det gør blodkarrene mere immune overfor de skader som følger af et forhøjet blodtryk. Forskellige typer hjerte- og vanddrivende medicin fører til tab af kalium.
    Boghvede, havre, soja og bælgfrugter Er andre gode fødeemner med hjerte- og kredsløbsbeskyttende egenskaber.

    Dårlige kostemner
    Oksekød og svinekød. Det er byggesten for tromboxan A der er et hormonlignende stof, som får blodpladder til at klumpe sammen, og får blodkarrene til at trække sig sammen.
    Smør og fed mad Mættet fedt øger blodets kolesterolindhold.
    Alkohol I kombination med varme kan alkohol forstærke effekten af blodtrykssænkende medicin ganske betydeligt, således at man skal have justeret medicinindtagelse. Ved indtagelse af vanddrivende medicin og alkohol kan væsketabet blive for kraftigt. Her skal man sørge for at få masser af vand. Alkohol hæver blodets indhold af mættede fedtsyrer.
    Kaffe Kan påvirke både kolesterol og blodtryk.
    Salt Øger væskeophobningen i kroppen og dermed blodtrykket, hvilket stiller større krav til hjertets arbejde.
    Brød, slik, kager, kiks, desserter, chips, junkfood og frugtkager Indeholder transfedtsyrer gør blodpladder mere klæbrige og øger LDL kolesterol.

    VITAMINER OG MINERALER

    Frie radikaler er molekyler der har mistet en elektron. Dette sker konstant under energiproduktion i cellernes mithocondrier. Det betyder ikke noget, hvis det bare sker kontrolleret, og at der antioxidanter til stede.

    Efterhånden som man ældes, bliver hjertet måske ødelagt af angreb fra de frie radikaler. De angriber hjertets mithocondrier, hvorved dets membraner bliver stive, og efterfølgende ophobes flere fedtstoffer i hjertet. Hjertet bliver dårligere til at transportere kalk som ophobes i cellemembraner.

    Hvis de frie radikalers angreb får lov til at ske over en lang årrække, hvor en stor del af hjertets mithocondrier bliver ødelagt, fører det til diastolisk dysfunktion, blod der flyder tilbage til hjertekamrene, forstørret hjerte, dårligt blodomløb og måske hjertesvigt.

    E-vitamin kan måske forebygge slagtilfælde. Undersøgelser viser, at de der havde taget tilskud i mindst to år havde færre hjertetilfælde og eller Bypassoperationer end mænd der kun baserede deres indtagelse på den daglige kost. E-vitamin øger koncentrationen af det gode kolesterol (HDL) der forebygger forkalkning. Det er blodfortyndende og har antioxidant virkning.

    C-vitamin hæver mængden af det gode kolesterol, som modvirker at blodkarrene indsnævres af plak, C-vitamin mangel øger tendensen til sammentrækning i blodkarrene. C-vitamin har kraftig antioxidant virkning som forhindrer dannelsen af oxideret LDL. Amerikansk undersøgelse viser, at dem der tager regelmæssigt tilskud af C-vitaminer havde lavere dødelighed pga. hjerteanfald.

    Beta-Caroten kan måske hjælpe ved hjerteproblemer. Ved indtagelse af Beta-Caroten hos personer der udviste symptomer på hjertesygdomme i form af angina pectoris, viste det sig at over en periode på seks, med indtagelse af Beta Caroten, havde kun halvt så mange hjerteanfald, hjerneblødning, bypassoperationer og dødsfald som den gruppe der samtidig havde indtaget placeboprodukter. Beskyttelsen begyndte at virke efter to år. Beta-Caroten har antioxidant virkning.

    Forskning viser, at lavt Selen indhold måske gør mere sårbar for hjerte- og kredsløbssygdomme. De som havde et lavt selen niveau var 2-3 gange så tilbøjelige for at dø af hjertesygdomme, end de som havde et højt indhold. Selen beskytter arterierne ved at forebygge sammenklumpninger af blodpladerne. Selen har antioxidant virkning.

    Fiskeolie. Essentielle fedtsyrer modvirker blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

    Magnesium behandlinger af mennesker med en blodprop i hjertet kan sænke dødeligheden viser en undersøgelse. Magnesium mindsker arret efter en blodprop og udvider hjertets pulsårer. Magnesium hjælper med at opløse begyndende dannelse af blodpropper. Magnesium hæmmer frigørelsen af tromboxan, et stof der bevirker at blodpladerne bliver klæbrige og lettere klumper sammen.

    Mangel på Krom kan føre til hjerte- og karsygdomme.

    Q10 kan måske modvirke åreforkalkning og sænke et forhøjet blodtryk. Q10 kan måske forbedre energiproduktion af hjertets mithocondrier, hvilket forbedrer hjertets energiudnyttelse. Der er forsket meget vedrørende Q10, og mange undersøgelser synes at indikere, at hjertepatienter havde for lavt indhold af Q10 i blodet, samt at tilskud i løbet af uger bevirkede en bedring af tilstanden.

    B-vitaminer kan beskytte mod aminosyren homocystein som angriber blodkarrenes vægge. Homocystein opstår når kroppen prøver at omdanne aminosyren metionin til cystein. Dertil behøves enzymer og B6, hvis noget mangler dannes mellemproduktet homocystein, og hvis der yderligere mangler Folinsyre og B12 bliver problemet forstærket.

    Nogle undersøgelser viser, at mænd med stort jernindhold har større sandsynlighed for at få et hjerteanfald som de mænd med lave jernværdier. Hvor der i forvejen var høje kolesterolværdier var faren størst. Særlig det jern som er erhvervet gennem kød (hæm-jern). Nogle forskere hævder, at risikoen for hjertesygdomme stiger proportionalt med den ophobede jernmængde. Blodafgivelse 2-3 gange om året kan være med til at sænke jernværdierne.

    PRAKTISKE RÅD OG OPLYSNINGER

    1. Sov med sengen hævet 2-4 cm i hovedenden.
    2. Tab kilo
    3. Hvis man er særlig fed i maveregionen (Æblelignende) er risikoen for hjerteanfald dramatisk øget, fordi fedme i maveregionen er et næsten sikkert tegn på øget insulinkoncentration. Det alternative er den mere pærelignende udseende.

    4. Motion er med til at udvikle nye blodkar
      • Blodkarrene bliver mere elastiske.
      • Hjertets effektivitet forbedres.
      • Blodets evne til ilt-transport bliver forbedret.
      • Regelmæssig motion gør blodpladerne smidige, hvilket betyder at blodpladerne er langt mere modstandsdygtige over for sammenklumpninger i blodkarrene.

    5. Vær mådeholdende med tobak fordi:
      • Rygning har skylden får 80% af alle hjertetilfælde for de 30-40 årige.
      • Det øger blodtrykket og pulsen samt det farlige LDL-kolesterol.
      • Holder du op, vil du efter et par år have halveret din risiko for blodprop, efter 5-10 år helt er risikoen normal.

    6. Hjertet hænger meget sammen med ens følelser, og man ved, at hjertesygdom forværres af afmagt og håbløshed. Undersøgelser viser også, at af de folk som havde gennemgået enten ballon udvidelse eller bypassoperation var der størst overlevelse blandt dem som var i stand til at give udtryk for deres vrede frem for dem som ikke kunne give udtryk for vrede.
    7. Mennesker med risiko for hjerte- og karsygdomme udviser ofte TypeA-adfærd:
      • Svarer straks, kort og præcis.
      • Anspændt.
      • Ansigts udtryk er årvågent, intenst og uvenligt.
      • Latter hård.
      • Afbryder ofte.
      • Stiller nedladende og udfordrende spørgsmål.
      • Karriere fikseret.
      • Ærgerrig.
      • Utålmodig.
      • Kan lide konkurrence.
      • Gør flere ting ad gangen.
      • Skarpe generaliseringer.

    Type A menneskerne har ofte hævede niveauer af kolesterol og insulin i kroppen. Meget jag og stress bevirker en stor adrenalinproduktion som slider meget på kroppen, fordi man altid er på vagt og registrerende. Man har lavet undersøgelser af folk der har været i krig og konstateret, at mange af disse unge mennesker havde kraftige forkalkninger uden symptomer. Stress medfører at systolen forstærkes til ugunst for diastolen med dårligere iltforsyning til følge. Sagt på en anden måde kan man sige at stress hæmmer hjertets afslapningsfase og påvirker derved hjertets stofskifte. Hjertets hårdt arbejdende venstre del arbejder for meget i forhold til den iltmængde der er til rådighed.

    Ophidselse kan få antallet af blodpladder til at stige, hvilket vil øge blodpropsfaren.

    Brug afslapningsprogrammer. Under [Alternative behandlingsformer] findes et program under autogen træning som vil være hensigtsmæssigt at anvende.

    Massage kan også være hensigtsmæssigt, idet det har en afstressende virkning.

    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Digitalis/Fingerbøl Hvor hjertet ikke kan udfylde sin funktion.
    Hvidtjørn Fremmer energien i hjertet. Nedsætter forkalkningsprocessen.
    Ginkgo biloba Forbedrer blodgennemløb.
    Gurkemeje Antikoagulerende virkning.
    Hvid pil Forebygger blodpropper.

    HOMØOPATI

    [Klik her] for mere information om homøopati.
    Plumbum Åreforkalkning. Højt blodtryk. Følger af slagtilfælde. Max 4 ugers indtagelse
    Arnica Sår. Kvæstelser. Blødninger. Bristede kar og kapillærer. Blodgennemstrømning
    Aconitum Frygt. Hvor smerten stråler ud i venstre arm, urolig hjerte.
    Arsenicum album Hjertemuskeldegeneration. Nervøst hjerte. Hjertebanken.
    Apis Mellifica Ved stikkende smerter.
    Digitalis Ved venstresidige hjerteproblemer. Evt. sammen med Gelsemium og crataegus.
    Crataegus Ved højresidige hjerteproblemer.
    Phosporus Skrøbelige blodkar.
    Kalium carbonicum Dårligt kredsløb, hjertemuskellidelse, stikken i hjertet, fed hjerte.
    Ruta Graveolens Bruges af nogle homøopater til at fremskynde heling. Åreforkalkning.

    CELLESALTE

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Magnesium Phosphoricum Bruges forebyggende.
    Kalium Phosphoricum Bruges af nogle alternative behandlere ved hjerteproblemer.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Punkter der vil kunne bruges efter blodprop: Ks6, Lu9, Du25, Le3.

    Blodpropsforebyggelse: H7, Ks6, Du20, Lu9.

    Akupressur: I stedet for nåle kan man selv opnå akupunktureffekt ved at anvende dagligt akupressur Gode punkter til tryk: Le3, Lu9, Ks6, M36 og H7. Læs mere om akupressur under [Alternative behandlingsformer].

    SCHRÖPFKOFH-TERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om denne behandlingsform.

    Bruges inden for den tyske heilpraktik til blodpropsforebyggelse.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekopper. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml., hvis der er behandlingsværdige punkter.

    I et væv, hvor man kan bruge denne form for Schröpfkoph-terapi, vil der være opstået en oversyrings tilstand. Viskositet af blodet har ændret sig, og tilførselen af frisk ilt er blevet besværliggjort. Syre kan ikke borttransporteres, og lokale ødemtilstande vil opstå. Der vil ske en opsvulmning. Vi har igen områder som bliver sat ud af kroppens fysiologi, og man kan tale om "störfelder". Oftest har området størrelsen af en femkrone, og dette område vil være smertefuld ved tryk. I denne tilstand ses mere vare og rødme end i den anden tilstand.

    1. Sugekopper placeres i ømme områder omkring trapezius. Man påfører først huden en række stik med en dybde på 5-8 mm parallel med endokrinmeridianen. Man suger blod ud, tømmer sugekoppen, og sætter den på igen.
    2. Fra området af C4 til området omkring TH5 i venstre side af ryggen kan påsættes sugekopper. Man påfører først huden en række stik med en dybde på 5-8 mm i forløb med blæremeridianen. Kan bruges ved angina pectoris lignende reaktioner som skyldes irritationstilstande omkring ryghvirvelsøjlen. Føl og læg især mærke til området til højre for venstre skulderblad.
    Behandling kan foretages ca. en gang om måneden, men kun hvis der er behandlingsværdige områder i de beskrevne områder.

    KIROPRAKTIK

    Er rygproblemer (thorakalt facetsyndrom) årsag til mistanke om hjerteproblemer ? Der kan være smerter som udløses fra de små ledfacetter bagerst i ryggen Symptomer på disse "hold i ryggen" kan forveksles med alvorlige problemer med indre organer.

    Undersøgelser har vist, at facetsyndromer er den tredje hyppigste årsag til indlæggelse på hjerteafdelinger.

    Hvis der er tale om et facetsyndrom, vil man kunne ophæve smerterne relativt hurtigt. Foruden reflekssmerter finder man udtalt ømhed i ryggen, i det område hvor smerten sidder. Hivs man i et meget afgrænset område, som i et bælte finder overfølsomhed i huden er der ikke meget tvivl om diagnosen.

    HYDROTERAPI

    Tørbørstning virker aktiverende på lymfesystemet og har afslappende virkning.

    Læs under [hydroterapi] om de teknikker der ligger til baggrund for tørbørstning.

    MEDICIN

    Mennesker der har haft blodpropper bliver sommetider behandlet med stoffer der forlænger blodets koagulationstid, dvs. det tager længere tid for blodet at størkne. Midlerne kan ikke fjerne blodpropper der er dannet, men det kan kun være med til at forebygge.

    Mulige bivirkninger:
    Blodets størkningsevne bliver reduceret så selv små blødninger kan blive problematiske. Sår blødere længere tid end normalt. Derfor må folk der får medicin jævnligt få tjekket koagulationstiden ud fra en blodprøve.

    Eksempler på forskellige typer medicin:

    1. Antitrombin-III *Immuno, Atenativ
    2. Indholdsstoffet er antitrombin III som hæmmer forskellige stoffer der spiller ind i koagulationsprocessen. Det injiceres i blodåre og bruges som middel til forebyggelse af blodpropper bl.a. under langvarige operationer eller i forbindelse med graviditet. Det bruges også til at hindre allerede opståede blodpropper i at udvide sig. Nogle er født, hvor antitrombin-III mangler i blodet.

      Mulige bivirkninger:
      Der kan forekomme udvidelse af blodårerne. Nogle gange ses overfølsomhedsreaktioner. Sammen med heparin kan der forekomme blødninger fra overfladiske sår.

    3. Refludan (Lepirudin)
    4. Indholdsstoffet er hirudin, som er en blanding af proteinstoffer der findes i en igles spytkirtel. Det fremstilles syntetisk og anvendes som injektion i blodåre til at forebygge blodpropper. Stoffet bindes til trombin og. koagulationstiden ændres.

      Mulige bivirkninger:
      Blødningstendens, feber og overfølsomhedsreaktioner. Ved indtagelse af andre antikoagulerende midler vil effekten blive øget og derved fremme blødningstendensen.

    5. Clivarin, Fragmin, Fraxiparine, Heparin, Hirudoid, Innohep, Klexane
    6. Indholdsstoffet er heparin. Det anvendes som injektion samt gel og salve. Heparin dannes overalt i mastceller i kroppen. Det bruges når man ønsker en hurtig og kortvarig antikoagulations behandling. I små doser er det forebyggende mod blodpropdannelse i de dybe vener i benene, bækkenet og lungerne.

      Mulige bivirkninger:
      Blødninger. Blødnings tendensen kan ophæves ved injektion af stoffet protaminsulfat, når dette injiceres langsomt i blodåre. I sjældne tilfælde ses nedsat mængde blodpladder og overfølsomheds reaktioner i huden, astma anfald eller karsammentrækninger.

    7. Marcoumar, Marevan
    8. Indtages som tabletter. Det påvirker koagulationsfaktorer i leveren. Virker først i løbet af 1-2 døgn.

      Mulige bivirkninger:
      Det skal ikke indtages af mennesker hvor der er stærk forhøjet blodtryk, mavesår eller leverlidelser grundet den forhøjede blødningsrisiko. Ved indtagelse kan der opstå blødninger, hududslæt, håraffald, feber og diarre. Virkning svækkes af sovemidler af barbiturattyperne og epilepsimidler. Ved indtagelse af antabus, fenylbutazoner, salicylater og klofibrat øges virkningen.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved