Depression

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Depression
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske råd
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Bachs blomstermedicin
    Aromaterapi
    Hydroterapi
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Schröpfkoph-terapi
    Healing, ædelsten og meditation
    Medicin

    DEPRESSION

    Når man taler om depression, taler man om en sænkning af humørtilstanden. De fleste mennesker har perioder, hvor de er mere eller mindre deprimerede. Nogle har dog en vedvarende sænkning af humørtilstanden, hvorved de har svært ved at fungere i dagligdagen. Depression rammer flere kvinder end mænd, og tilstanden er mest udbredt hos folk under halvtreds år.

    Der er forskellige typer af depression, og man skelner mellem to grupper, den eksogene depression og den endogene depression. Den eksogene form skyldes ydre faktorer. Årsagen er de indtryk og problemer som dagligdagen bringer med sig i form af dødsfald, skilsmisse, dårlig økonomi mm., men også de ting som er med i "bagagen" i form af indtryk fra barndommen.

    Den endogene depressionsform er forbundet med de kemiske reaktioner som finder sted i hjernen. Man vurderer niveauet af forskellige transmitterstoffer som bl.a. serotonin. Man ved at lavt blodsukker, lavt stofskifte og blodmangel også kan give depressionslignende symptomer.

    Vinterdepression er et eksempel på en endogen depression. Det er mangel på lys som ændrer hjernens kemi. Øjet giver hjernen besked om mørke, og hypothalamus registrerer denne besked, hvilket er opstarten til processer der fører til produktion af et stof, melatonin, som bringer kroppen i en søvnlignende tilstand der ligner depression.

    Ved alvorlige depressioner kan arvelige forhold spille en rolle.

    Symptomer:
    • Lav selvfølelse.
    • Nedstemthed med pessimisme.
    • Fysisk og psykisk underfunktion.
    • Koncentrationsbesvær.
    • Søvnproblemer.
    • Symptomer er mest udpræget om morgenen.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et detaljeret forløb som du skal følge. Det er kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger og andet relateret til din historie.

    Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler herudover alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved depression. Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Når folk er deprimeret er der desværre en tendens til kosten bliver meget nedprioriteret. Det giver ernæringsmæssige mangler og vil forstærke symptombilledet yderligere.

    Spiseregler

    1. Spis 5-7 gange om dagen i form af små måltider for at holde blodsukkeret stabilt.
    2. Ved at få en kost indeholdende gode fedtsyrer kan optagelsen og udskillelsen af neurotransmittere fra nervecellerne øges. Hvis koncentrationen af neurotransmittere falder, resulterer det i depression. Depressive har ofte lavere niveau af neurotransmitterstoffer i stemningscentrene i hjernen.
    3. En kost der indeholder for lidt fedt vil påvirke ens gavnlige kolesterol. Det kan måske mindske koncentrationen af serotonin. Man skal være opmærksom, når kolesterolværdien kommer under 4.
    Eksempler på gode fødevarer
    Pasta, kartofler, frugter og grøntsager Indeholder gode kulhydrater som stimulerer insulinfrigivelse fra bugspytkirtlen. Insulin påvirker dannelse af et stof (tryptofan) der igen har betydning for dannelsen af serotonin der har betydning for de områder i hjernen der styrer følelseslivet.
    De fede fisk som laks, makrel, sardiner og sild Essentielle fedtsyrer som findes meget i fede fisk er med til at fremme produktion af stoffer der påvirker dannelsen af transmitterstoffer i hjernen.
    Kæmpenatlysolie, havregryn (GLA) Essentielle fedtsyrer som Gamma-Linolensyre er med til at fremme produktion af stoffer der påvirker dannelsen af transmitterstoffer i hjernen.
    Solsikkeolie, sesamolie og andre planteolier Kroppen kan selv danne Gamma-linolensyre ud fra linolsyre der findes i planteolierne.
    Frø som solsikke, græskarkerner Indeholder tryptofan der er byggesten for serotonin.

    Eksempler på dårlige fødevarer
    Fødevarer med høj glycæmisk værdi Kan gøre blodsukkeret ustabilt. Lavt blodsukker kan give depressions lignende symptomer. I bogen [Din mad er din medicin] kan man under de enkelte fødevarer se, hvordan de påvirker blodsukkeret. Der findes også et afsnit om blodsukkerbalance.
    Kaffe, te og cola Indeholder koffein. Koffein hvad svarer til omkring 4 kopper kaffe daglig kan forværre depressioner.

    TILSKUD

    Vitaminer og mineraler
    Folinsyre Mangel får hjernens serotoninniveau til at falde og kan medføre sænket humørleje.
    B6-vitamin Indgår i produktion af transmitterstoffer som serotonin og hjælper kroppen med at frigive stoffet som har beroligende virkning.
    B 12 vitamin Indgår i serotoninproduktion.
    C-vitamin Er vigtig for serotonin produktion.
    Magnesium Har en beroligende virkning på kroppen.
    Kæmpenatlysolie Indeholder tryptofan.
    Aminosyretilskud L-tyrosin, L-tryptofan som er vigtige i dannelsen af transmitterstoffer.

    PRAKTISKE RÅD

    Drik 1-2 liter vand om dagen. Dehydrering kan give svimmelhed, hukommelsessvigt og træthed.

    Ved vinterdepression tages intensiv lysbehandling 3-5 timer daglig (2-4dages behandling). Ved depression i det hele taget vil solen kunne løfte humøret. Solarium kan også bruges.

    Motion kan påvirke produktion af transmitterstoffer. Ved kraftig motion, hvor man virkelig presser sig selv, for man følelsen af at få kroppen renset ud for "depressive tanker". Det kunne være styrketræning eller en lang løbe tur.

    Det sociale netværk er vigtig, så man kan give udtryk for sine følelser. Det kan måske være hensigtsmæssig at opsøge psykolog.

    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Prikbladet Perikon Som te eller urteprodukt. Stemningsløftende og antidepressiv virkning. Hvis der ikke registreres nogen effekt efter 1-1 ½ måned bør man stoppe indtagelse.
    Lakrids Indeholder antidepressive stoffer.
    Ingefær Angst, nervøsitet, melankoli
    Baldrian og humle Virker beroligende.
    Ginseng Nervestyrkende.
    Guarana Kan bruges hvor man er psykisk og fysisk nede, men hvor man skal yde sit bedste, Skal tages en halv time før og har virkningstid på 5-6 timer.
    Citronmelisse Beroligende. Til nervøse mennesker der ikke kan falde til ro om natten, indsovningsproblemer, nervøs mave.
    Passionsblomst Beroligende. Indsovningsproblemer.

    HOMØOPATI

    Eksempler på homøopatiske midler der bliver brugt. [Klik her] for mere information om homøopati.
    Arsenicum album Udmattet, pirrelig, dødsangst, fysisk og psykisk uro. Deprimeret.
    Aurum Melankoli. Utilfredshed. Depressiv.
    Hypericum Nervemiddel. Depressioner.
    Ignatia Nervøse lidelser. Depression. Hvor man er sørgende.
    Bulmeurt Nervestyrkende.
    Sulfur Almen svækkelse, afmagrethed, deprimeret.

    CELLESALTE

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Kalium phosforicum Udmattede muskler og nerver. Deprimeret.
    Natrium mur. Nervøse irritationer. Gråd og tristhed.

    BACHS BLOMSTERMEDICIN

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om [Bachs blomstermedicin].

    Oliventræ: Træthed.

    Guldpil: Bitterhed.

    Ægte kastanje: Fortvivlelse.

    Af grundblandingen tages to-tre dråber ekstrakt som hældes i et glas vand af denne opløsning tages ca. fire dråber fire gange dagligt.

    AROMATERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om [Aromaterapi].

    Rosmarin, basilikum, salvie, kamille, rose, timian er blandt de mange olier der kan bruges ved depression.

    Som bad 8-10 dråber. Eller inhalation fra lommetørklæde (3-4 dråber flere gange dagligt tages lommetørklædet frem).

    HYDROTERAPI

    Kuhnbade

    Behandling med bad i saltvand. 2 kg kogesalt opløses i et 37 varmt bad. Læg heri i 20 min. Bruser og tørres, hver 3 dag i 4-6 uger har god virkning.

    Kolde afvaskninger er ideen bag Kuhne-bade. Man placerer et stykke træ over en stor gryde, og man sætter sig med bar underkrop på den. Man trækker en vaskeklud over en børste, fører den ned i det kolde vand, og fører det herefter rundt om kønsorganerne.

    Man skal have det varmt, og kuldepåvirkningen må kun ramme et sted, derfor skal kluden på en børste. Blodet trækkes fra hovedet til underlivet. Der er ikke fare for forkølelse, dog kun hvis blæren påvirkes med kolde afvaskninger.

    Badet skal tages fra 5-15 min.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Terapipunkter:
    H7., KS6, Ks7, Du20 (Beroligende punkter. Styrker shen)
    B62, EX6 (Er beroligende punkter)
    B52, B44, B43, N4 (Nyrepsyke, Hjertepsyke. Gerne Moxa i B43 i højre side.)
    Ren6, MP6, M36, N3 (Styrkende punkter. Gerne Moxa.)

    Ørepunkter: subcortex, psykiske punkter, sympathicus, hjerte, nyre, milt, endokrin, shenmen.

    Efter symptomer:
    Hovedpine: Du20, G20
    Hjertebanken: KS6
    Søvnløshed: Ex8, Ex9
    Fordøjelsesforstyrrelser: M36
    Seksuelle forstyrrelser: Ren2, Ren4 (lokal, medfødt qi), MP6 (distal), 3E17.

    Psykofarmaka reducerer akupunkturens virkning!

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om [zoneterapi] herunder også skitser over føddernes zoner.

    Gode zoner: Immunsystemet. (Serotonin underskud som ses ved depressivitet påvirker antistofdannelsen) Solar plexus, hypofyse, pinealkirtel, binyrer, skjoldbruskkirtel.

    SCHRÖPFKOPH-TERAPI

    Anvendes inden for den tyske heilpraktik.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekopper. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 100 ml.

    I et væv, hvor man kan bruge denne form for Schröpfkoph-terapi, vil der være opstået en oversyrings tilstand. Viskositet af blodet har ændret sig, og tilførselen af frisk ilt er blevet besværliggjort. Syre kan ikke borttransporteres, og lokale ødemtilstande vil opstå. Der vil ske en opsvulmning.

    Vi har igen områder som bliver sat ud af kroppens fysiologi, og man kan tale om "störfelder". Oftest har området størrelsen af en femkrone, og dette område vil være smertefuld ved tryk. I denne tilstand ses mere vare og rødme end i den anden tilstand.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik på 5 mm, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekop.

    Der findes et depressionspunkt på niveau med Ren17. Punktet er kun effektivt ved kvinder. Patienten behandles liggende.

    På ryggen kan der behandles i segmenter fra C7 til H8 (bedst i højre side).

    Behandling kan foretages ca. en gang om måneden, men kun hvis der er behandlingsværdige områder i de beskrevne områder eller andre steder på ryggen.

    HEALING, ÆDELSTEN OG MEDITATION

    Mennesket er at betragte som en energimæssig enhed. Der findes ikke nogen organisk sygdom uden følelsesmæssige forstyrrelser, ligesom der heller ikke eksisterer nogen følelsesmæssige forstyrrelser uden fysiologiske konsekvenser.

    Aura er et energifelt der pulserer omkring menneskets fysiske krop og som gennemsyrer denne og trækker energi udefra og ind i kroppen. Auraen er et udtryk for den basale livskraft som danner det fysiske legeme. Auraen afspejler hvad der foregår inde i individet såvel fysisk, følelsesmæssig, mentalt og åndeligt. Auraen fremstiller de samlede organiske konsekvenser af en sygdom, uanset om det skyldes fysiske svagheder eller bestemt tankegang. Man skelner mellem den æteriske, astrale, mentale og åndelige aura.

    Chakraerne er energicentre der ligger forskellige steder på kroppen som skal trække energi fra den omgivende atmosfære ind i kroppen for at oplade den.

    Sygdom opstår når energistrømmen ikke er åben hvilket kan fremkalde blokeringer. Mønstre i underbevidstheden kan besværliggøre optagelsen af energi. Terapi tager sigte mod at genetablere hele individets funktion, og terapi tager sigte mod at aktivere eller bane vej for et højere selv i personen, hvor selvhelbredende kræfter aktiveres.

    Ædelsten som kan bruges til bl.a. meditation
    Ametyst Den virker udrensende og beroligende. Giver åndelig styrke. Relateret til det tredje øje og kronechakraet.
    Bjergkrystal Kan bruges overalt på kroppen. Virker meget udrensende og kan opløse blokeringer.
    Diamant Kan bruges overalt virker helbredende og genopbyggende. Den forstærker andre sten. Giver klarhed.
    Solsten Relateret til haracenter. Hvis dette center er i balance er livsglæden og spontaniteten stor.
    Sodalit Relateret til halcchakra og det tredje øje. Hjælper med at give slip på det vi ikke kan bruge til noget. Hjælper med at turde overskride grænser.
    Rubin Virker vitaliserende. Relateret til hjerte- og rodchakra. Giver selvværd.

    Under [Alternative behandlingsformer] kan der læses mere om chakraerne.

    MEDICIN

    Eksempler på nogle typer medicin som kan bruges ved depression.

    • Cykliske antidepressiva med stimulerende virkning.
    • Anafranil, Cipax, Cimilar, Cipramil, Ciprex-Paranova, Concordin, Efexor, Fevarin, Fluoxetin NM, Fluoxetin-Polyfarma, Flutin, Foncil-Paranova, Fondozal, Fondur, Fontex, Fonzac, Imipramin, Klomipramin, Noritren, Nycoflox, Seroxat, Zoloft.

    • Cykliske antidepressiva uden stimulerende virkning.
    • Tymelyt.

    • Cykliske antidepressiva med beroligende og angstdæmpende virkning.
    • Amitriptylin, Demolox, Ludiomil, Maludil, Mianserin NM, Prothiaden, Quitaxon, Remeron, Saroten, Sinquan, Surmontil, Tolmin, Tolvon, Tryptizol.

      Cykliske antidepressiva udgør nogle af de vigtigste og mest brugte præparater. Virker ved at hæve stemningslejet, idet de øger hjernens indhold af noradrenalin, dopamin og serotonin. Nogle af stofferne har stimulerende virkning mens andre nærmere virker beroligende og angstdæmpende. Anvendes mod endogene depressioner samt sommetider mod ufrivillig vandladning hos børn.

      Virkningen kan inddeles i 3 trin:

      1. Normalisering af nedtrykthed. Virkningen hæves langsomt og registreres først rigtig efter 2-4 ugers behandling.
      2. En hæmningsløsende virkning som indtræder efter 8-10 ugers behandling.
      3. En beroligende virkning som giver følelse af afslapning, træthed, søvnighed, nedsat koncentrationsevne. Virkning opstår i starten af behandlingen og aftager efter en uges tid.
      Midlerne må ikke anvendes til folk med grøn stær og ved samtidig indtagelse af monoamino-oxidasehæmmere. Forsigtighed bør udvises ved epilepsi, parkinsonisme, leverlidelser, hjertesvigt og forstørret blærehalskirtel, bilkørsel og maskinbetjening.

      Mulige bivirkninger:
      Kvalme, tørhed i munden, forstoppelse, vandladningsforstyrrelser, svedtendens, nedsat potens, vægtøgning, tågesyn, søvnforstyrrelser, hjertebanken, undertiden ekstra slag, muskelrysten, svimmelhed, hovedpine, blodtryksfald ved hurtig oprejsning. Mere sjældent kan der opstå forbigående leverbeskadigelse med gulsot, knoglemarvshæmning med forstyrrelse i blodlegemerne, hududslæt og hudkløe. Ved overdoseringsforgiftning kan der komme forstyrrelser i hjerterytmen, blodtryksfald med chok, kramper, omtågethed til bevidstløshed, forstyrrelser i temperaturregulation.

      Midlerne må ikke anvendes sammen med monoamino-oxidasehæmmere pga. faren for blodtryksforhøjelse og forgiftning. Virkningen af adrenalinprodukter bliver svækket. Barbitursyrepræparater svækker stoffernes virkning, mens en del af nervemidlerne forstærker virkningen. Kombineret med Levodopa forstærkes risikoen for hjerterytmeforstyrrelser. Alkoholvirkningen bliver også forstærket.

    • Uspecifikke monoamino-oxidasehæmmere.
    • Marplan

    • Specifikke monoamino-oxidasehæmmere
    • Aurorix

      Uspecifikke monoamino-oxidasehæmmere virker ved at påvirke enzymer som giver øget indhold af monoaminer i hjernen. Efter endt behandling tager det et par uger før enzymerne er gendannet. Anvendes forholdsvis sjældent fordi de påvirker andre lægemidler indeholdende adrenalin og amfetamin lignende stoffer, samt fødemidler som rødvin, ost, bønner og vildt (alle tyraminholdige fødevarer) med risiko for kraftig blodtryksforhøjelse.

      Specifikke monoamino-oxidasehæmmere hæmmer enzymprocesser, men processerne er normale igen allerede et døgn efter behandlingsophør. Hjernens indhold af noradrnalin og serotonin vil blive forøget det samme for dopamin, tyramin og sporaminer bare i mindre grad.

      Anvendes mod psykotiske eller endogene depressioner som er præget af hæmning, manglende initiativ og energi. Er ikke så velegnet til angstprægede, rastløse eller agiterede depressioner. Der kræves ikke specielle kost forbehold.

      Mulige bivirkninger:
      Kvalme, hovedpine, søvnforstyrrelser, mundtørhed, svimmelhed, rastløshed og forvirring. Ved samtidig behandling med produktet cimetidin og moclobemid sker der en omsætningshæmning af sidstnævnte, hvorved dosis bør halveres.

    • Selektive serotoningenoptagshæmmere
    • Cipax, Cipramil, Ciprex, Fevarin, Fluoxetin NM og F. Paranova, Flutin, Foncil Paranova, Fondozal Orifarm, Fondur, Fontex, Nycoflox, Seroxat, Zoloft.

      Depressionsmidler som påvirker signalstoffet serotonin i centralnervesystemet. Navnet hænger sammen med at de selektivt hæmmer tiltageresorptionen af serotonin i den synaptiske spalte. Midlerne anvendes mod sygelige depressioner, og hvor angst er en del af depressionen. De bruges også ved pludselig indsættende angst og tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Bruges også ved følelsesmæssige affekttiltande og inkontinens. Kan hos nogle reducere aggressioner, mens det hos andre har modsatte effekt.

      Bruges ved alkoholmisbrug og andre former for stofmisbrug, spiseforstyrrelser, overvægt, PMS ubehag, kroniske smertetilstande.

      Mulige bivirkninger:
      Kvalme, opkastning, diarre ses sommetider. Hos nogle ses søvnbesvær, nervøsitet, indre uro, hovedpine, svimmelhed, svedtendens, seksuelle forstyrrelser træthedsfølelse, hududslæt. Disse bivirkninger afhænger noget af de enkelte præparater.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved