Sukkersyge, insulinkrævende, type 1

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Insulinkrævende sukkersyge
    Kostråd
    Spørg naturterapeuterne
    Tilskud
    Praktiske råd og oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Aromaterapi
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Magnetterapi
    Healing og energi
    Medicin mod sukkersyge

    INSULINKRÆVENDE SUKKERSYGE

    Ved sukkersyge fungerer bugspytkirtelen ikke godt nok. Insulinudskillelsen er utilstrækkelig eller insulinkvaliteten kan være for dårlig. Det kan også skyldes problemer med celler som ikke er følsomme for insulin. Ved sukkersyge er der ikke overensstemmelse mellem forbrug og produktion af insulin.

    Insulin produceres i "De Langerhanske celleøer" der ligger indlejret i bugspytkirtlen. Der findes to slags kirtelceller: Alfa-celler og Beta-celler. Insulin produceres i Beta-cellerne. Insulin nedbrydes i kroppen af enzymet insulinase, som findes i største mængder i nyre og lever.

    I Danmark har Ca. 20000 personer insulinkrævende sukkersyge. Denne form for sukkersyge kaldes også type-1 sukkersyge og IDDM. Det er insulinets opgave at transportere sukkeret fra blodet ind i cellen. Hvis folk med sukkersyge ikke får insulin, ophobes sukkeret i blodet. Det resulterer i høje blodsukkerværdier og efterhånden også sukker i urinen, idet nyrernes filtre ikke kan holde sukkeret tilbage. Sukkersyge kan godt være til stede, selvom der ikke er sukker i urinen.

    Når man har sukkersyge, skal man være meget opmærksom på, hvad man spiser, da blodsukkerkoncentrationen stiger og falder hele tiden i løbet af dagen.

    Hvis der ikke tilføres nok insulin kommer, cellerne til at mangle brændstof, og de vil som kompensation for sukker bruge protein fra muskler og fedt fra fedtdepoterne, som brændstof. Det er det samme som en fastesituation. I denne proces producerer levercellerne glukose, og musklerne afgiver aminosyrer til forbrænding.

    Følgesygdomme til diabetes kan være stær-sygdomme og diabetisk øjensygdom, hvilket skyldes udsivning af sukker fra de små blodkar.

    Sukkersyge kan påvirke nyrerne med nyreinsufficiens til følge. Høje blodsukkerværdier kan bevirke, at de små blodkar i nyrerne bliver utætte og sender protein ud i urinen.

    Der kan opstå skader på nervesystemet. Sukkersyge kan påvirke følesansen med prikkende, stikkende eller skærende fornemmelse i huden . Oftest er det lokaliseret til underekstremiteter. Det kan være kroniske eller akutte reaktioner.

    Nervereaktioner kan også påvirke andre organer med forskellige symptomer som svimmelhed, impotens og problemer med blæretømning.

    På underekstremiteterne kan der med tiden opstå sår. I alvorlige tilfælde må man amputere. Årsagen er, at kredsløbet bliver for dårligt. Folk med sukkersyge har ofte for lidt af det "gode kolesterol" (HDL) og for meget af det "dårlige kolesterol" (LDL). Det resulterer i en øget plaque dannelse i blodkarrene med større risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme.

    SYMPTOMER PÅ SUKKERSYGE:

    Sygdomsbilledet kan være udviklet på få dage. Type-1 sukkersyge udvikler sig som regel meget pludselig.

    • Tørst, træthed, hyppig vandladning, sukker i urinen, hudkløe og sløret syn.
    • Der er symptomer fra nervesystemet der registreres som prikkende fornemmelser i tæer og fingre.
    • Der kan være kramper og smerter i benene.
    • Mavesmerter og kvalme.
    • Vægttab.
    • Man har lettere ved at få infektion i huden og andre steder som på munden eller i skedeområde.
    • Bylder i huden ses også ofte.
    Insulinchok: Hjernen kan ikke få nok glukose, fordi insulin har tømt blodet for sukker.

    Når man behandler folk med sukkersyge?
    Hver altid opmærksom på om der er forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og overvægt hos folk med sukkersyge. Det øger alt sammen risikoen for komplikationer i forbindelse med alvorlige følgesygdomme af sukkersyge som ødelagt syn og amputationer.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er en individuel kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger om bl.a. vægt, højde, køn, alder, eventuel blodtype og andet relateret til selve sygdomshistorien.

    Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler herudover alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    Man skal spise mellem 5-7 måltider dagligt for at sikre et stabilt blodsukkerniveau, og kosten skal ikke være rig på kulhydrater. Glycæmisk værdi angiver, hvor meget en fødevare kan forårsage stigning i blodsukkerværdi. Man skal spise fødevarer der ikke fremkalder pludselige og langvarige stigninger i blodsukkerniveauet, hvilket vil sige fødevarer med lav glycæmisk værdi.

    I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved sukkersyge samt en angivelse omkring de enkelte fødevarers glycæmiske værdi. Herudover findes en masse nyttig viden om mad og sundhed.

    GODE FØDEVARER
    Løg Løg indeholder quercetin som har vigtig antioxidant virkning. Antioxidanter kan beskytte de insulinproducerende kirtler mod angreb fra frie radikaler. Antioxidanter bevirker også, at LDL-kolesterolet ikke iltes og ødelægger årene. Løg er blodsukkerregulerende.
    Fede fisk som laks, sild, og makrel Essentielle fedtsyrer modvirker blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
    Soja Nedsætter thrombins aktivitet, der bevirker at blodet klumper sammen.
    Olivenolie, avocado og nødder Monoumættet fedt påvirker balancen mellem HDL- og LDL-kolesterol. En kost rig på monoumættede fedtsyrer kan sænke triglyceridniveauer og reducere oxidation af fedtstoffer.
    Chili, broccoli, løg, hvidløg, bladselleri, tomater og andre grønsager Har en helt række kredsløbsfordele.
    Grapefrugter, citron og appelsin, ananas, solbær, blåbær, hindbær, kirsebær, brombær, svesker og dadler Har en helt række kredsløbsfordele.
    Solbærkerner, havregryn og kæmpenatlys Indeholder Gamma-linolensyre. Essentielle fedtsyrer kan hjælpe mod diabetisk neuropati, som er smerter og bortfald af reflekser oftest i nedre ekstremiteter. Folk med sukkersyge har nedsat aktivitet af det enzym der skal omdanne linolsyre til gamma-linolensyre, hvilket gør tilførsel eksempelvis gennem kæmpenatlysolie hensigtsmæssig.
    Havreklid, bælgfrugter, gryn, frugter og grøntsager (fibre) Vandopløselige fibre (pektin) kan i doser af 20-25 g dagligt, medføre en reducering af blodglukose og blodlipider.
    Rødvin og alkohol I doser af 1-2 genstande dagligt forhindrer det sammenklumpning af blodet og øger HDL-kolesterol. (Det gode kolesterol). En øl er også godt, fordi det indeholder B6-vitamin som beskytter mod homocystein der kan beskadige blodkar.

    DÅRLIGE FØDEVARER
    Fed mad, alkohol, kaffe, salt, mad indeholdende meget mættet fedt skader kredsløbet på forskellig vis.

    TILSKUD

    Frie radikaler er molekyler der har mistet en elektron. Dette sker konstant under energiproduktion i kroppen. Det betyder ikke noget, hvis det bare sker kontrolleret, og at der antioxidanter til stede.

    Efterhånden som man ældes, risikerer arterierne at blive ødelagt af angreb fra de frie radikaler, medmindre der er tilstrækkelig med antioxidanter.

    E-vitamin øger insulinaktivitet. Diabetikers LDL-kolesterol er sårbart overfor iltning. Iltning fremmer dannelse af frie radikaler med øget risiko for hjerte- og karsygdomme. E-vitamin har antioxidant virkning. E-vitamin øger koncentrationen af det gode kolesterol (HDL) der forebygger forkalkning.

    Diabetikere omsætter mere C-vitamin end normale. C-vitamin hæver mængden af det gode kolesterol, som modvirker at blodkarrene indsnævres af plak. C-vitamin har kraftig antioxidant virkning som forhindrer dannelsen af oxideret LDL. Antioxidanter kan måske beskytte de insulinproducerende celler mod angreb fra frie radikaler. C-vitamin nedsætter mængden af sukkerstoffet sorbitol, der hos diabetikere kan hobe sig op i blodet. C-vitamin fremmer optagelsen af krom.

    Zink kaldes bugspytkirtlens mineral. Zink spiller en rolle i omsætningen af insulin.

    Fiskeolie indeholder essentielle fedtsyrer som modvirker blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

    Magnesium hæmmer frigørelsen af tromboxan der bevirker at blodpladderne bliver klæbrige og lettere klumper sammen. Mangel på magnesium kan måske være udviklende for sukkersyge. Magnesium niveau i muskler fra folk med sukkersyge er i gennemsnit betydelig lavere end i normal gruppe, viser undersøgelse. Magnesium kan måske være med til at hindre udvikling af komplikationer som diabetisk retinopati i forbindelse med sukkersyge.

    Mangel på Krom kan føre til hjerte- og karsygdomme. Undersøgelser tyder på, at krom kan stimulere insulinets effektivitet.

    B6-vitamin har antioxidant virkning og beskytter mod homocystein, aminosyren som ødelægger blodkarrene.

    Beta-Caroten er god antioxidant der kan være med til at forhindre, at de insulinproducerende betaceller angribes af frie radikaler. Hvor der ingen produktion af insulin er disse processer irrelevante.

    Undersøgelse viser, at lavt Selen indhold gør mere sårbar for hjerte- og kredsløbssygdomme. De som havde et lavt selen niveau var 2-3 gange så tilbøjelige for at dø af hjertesygdomme, end de som havde et højt indhold. Selen beskytter arterierne ved at forebygge sammenklumpninger af blodpladerne. Selen har antioxidant virkning.

    PRAKTISKE RÅD

    • Hvis man er særlig fed i maveregionen (æblelignende) er risikoen for hjerteanfald dramatisk øget, fordi fedme her indikerer forhøjede triglycerid værdier i blodet, lavt niveau af HDL kolesterol og et forhøjet blodtryk. Det alternative er den mere pære lignende udseende.
    • En glukosemonitor gør det muligt at holde øje med blodsukkerværdien, og på den måde undgås de svære følgesygdomme.
    • Vær mådeholdende med tobak fordi:
      • Rygning har skylden får 80% af alle hjertetilfælde for de 30-40 årige.
      • Det øger blodtrykket og pulsen samt det farlige LDL-kolesterol.
      • Øger niveauet af homocystein.
    • Motion gør, at blodkarrene bliver mere elastiske
      • Hjertets effektivitet forbedres.
      • Blodets evne til ilt-transport bliver forbedret.
      • Regelmæssig motion gør blodpladerne smidige, hvilket betyder at blodpladerne er langt mere modstandsdygtige over for sammenklumpninger i blodkarrene.
    PLANTER

    Te forslag: [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Vil man bruge naturprodukter, skal det ske i sammenråd med læge. Visse urter kan reducere insulinbehovet, og der kan komme ubalance i den mængde insulin der skal tages.
    Bukkehorn Virker regulerende på blodsukkeret. Øger indholdet af det gode kolesterol.
    Mistelten Kan være med til at regulere bugspytkirtel funktion.
    Cikorie Virker befordrende på bugspytkirtelfunktion.
    Neem Blodsukkerregulerende.
    Marietidsel Kan påvirke bugspytkirtlens effektivitet.
    Bønnebølge Kan være med til at reducere insulinbehovet. (Ikke beskrevet i indeks over planter)
    Andre planter Rosmarin, blåbær blade som te, guar, lakridsrod og lægealant.

    HOMØOPATI

    [Klik her] for mere information om homøopati.
    Arsenicum album Afmagring, udmattet, æggehvideholdig urin, blodmangel.
    Zink chloratum (D6-D12) Afbalancerer bugspytkirtlen. evt. med Mag. Phos.

    AROMATERAPI

    [Klik her] for mere information om Aromaterapi.
    Eukalyptusolie Anvendelse:2-5 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning.
    Geraniumolie Anvendelse:3-4 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning.

    CELLESALTE

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Natrium sulfur Bugspytkirtelsygdomme. Sukker afgår med urinen.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Til børn med bronkits kan man anvende akupressur i stedet for nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Man kan anvendes akupunkturen kun for at reducere insulinforbruget og forebygge diabetiske komplikationer i nyre, øje og kredsløb.

    Behandling en gang om ugen vil være hensigtsmæssigt. Bør ske i samråd med læge.

    Terapi:
    Co11, Mp6, M36 er homøostase punkter.
    G21, Co18: Hormon punkter.
    B20 (MP-shu)
    Le 13. Regulerende virkning på bugspytkirtlen.

    Ørepunkter: Bugspytkirtel/endokrin, nyrer.

    ZONETERAPI

    Skitser over føddernes zoner kan findes under [Alternative behandlingsformer].

    Gode punkter: Pankreas, Solar plexus, Hypofyse, Øjne, Nyrer.

    MAGNETTERAPI

    En del alternative behandlere bruger magnetterapi i deres behandling.

    Magnetterapis virkning kendetegnes ved forøget forsyning af blod til karrene og forbedret vævsiltoptagelse. Den forøgede blodforsyning skyldes ikke forøgelse af blodtryk og hjerteslag men ved en udvidelse af det arterielle blodkarnet og en reduktion af blodkarnettets strømningsmodstand.

    En række patienter med diabetisk neuropati har deltaget i forsøg med magnetterapi. Det ser ud som om, at magnetterapi kan være i stand reducere symptomerne, idet 3 ud 4 som deltog i forsøget meddelte om gode resultater. Ofte vil der være en forbedring efter 6-8 behandlinger ofte med en mulig forværring efter de første par behandlinger.

    Læs mere om Magnetbehandling under [Alternative behandlingsformer].

    HEALING OG ENERGI

    Bugspytkirtlen er det organ som har tættest kontakt til underbevidstheden og vil være meget påvirket af hvad der foregår her.

    Mentale faktorer som kan udløse reaktioner i bugspytkirtel:

    1. Chok reaktioner
    2. Ofte er det personer som er for "pæne" og søde i situationer hvor det drejer sig om indviklede og komplekse forhold til andre personer vedrørende magt og modspil.
    3. Angst, nervøsitet og fremtidsbekymringer.
    Mentalt støtte til bugspytkirtlen: At undgå stressfaktorer.

    Solar-plexus chakraet findes mellem navlen og brystkassen. Den tilknyttede kirtel til dette chakra er bugspytkirtelen. Farven er gul (rødlig, grønlig) og chakraet har at gøre med energiforsyning til mave, tyndtarm, galdeblære, nyrer, lever, binyrer, milt og midterste del af ryggen.

    Balance i chakraet har at gøre med det at kunne stole på sin egen intuition. Når balancen er i orden forsvinder angst og aggressivitet, idet man bliver mere rolig.

    Ædelsten som kan bruges ved bugspytkirtelproblemer
    Botswana-agat Kan have forskellige farver og bruges forskellige steder bl.a. på solarplexus center. Virker beroligende.
    Citrin Har en beroligende virkning og bruges på solar-plexus.
    Tigerøje Relateret til solar-plexus. Skaber overblik og klar tankegang. Energivende.

    Under [Alternative behandlingsformer] findes mere viden om chakraer og ædelsten.

    MEDICIN

    Der findes en række produkter på markedet som er forskellig m.h.t. virkningsvarighed, renhed, stabilitet, styrke og evne til sammenblanding.

    Insulinindsprøjtning foretages i underhudsvævet på ydersiden af låret, på underlivet eller sædet. Man skifter til nyt sted hver dag for at undgå en vævsfortykkelse der kan give forskellig insulinoptagelse.

    Injektionssted afhænger også af den insulin man bruger. Hurtigt virkende insulin gives bedst i muskelvæv, hvorimod langsomt virkende insulin bedst injiceres i lårets underhudsvæv i en hudfold. Indsprøjtning finder bedst sted ca. en halv time før måltidet. Forlængelse af insulin virkning kan opnås ved tilsætning af protamin, zink eller begge dele.

    Mulige bivirkninger ved insulinpræparater: Ved for meget insulin, eller nedsættes insulinbehovet ved fysisk anstrengelse, nyreinsufficiens eller alkohol, kan der opstå et for lavt blodsukker og insulintilfælde. Det viser sig som mathed, følelse af sult, svimmelhed, koldsved og rysten, og som kan, hvis man ikke passer på, udvikle sig til bevidstløshed og kramper. Derfor er det vigtigt at tilføre druesukker, frugt eller andet for hurtigt at øge blodsukkeret.

    Eksempler på forskellige typer medicin mod sukkersyge:

    1. Hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulin
    2. Produkter:
      Actrapid, Actrapid Pen, Actrapid Penfill, Humulin, Regular, Velosulin. Virkning starter en halv time efter injektion i underhudsvævet og når sin maksimale virkning efter 2 til 4 timer. Virkning ophører efter 6-8 timer.

    3. Hurtigt indsættende og middellangt virkende insulin
    4. Produkter:
      Humulin Mix, Mixtard i penne til indsprøjtning. Virkning starter efter ca. en halv time og når sin maksimale virkning 4-8 timer. Virkningen ophører 12-24 timer senere.

    5. Middelhurtigt indsættende og middellangt virkende insulin
    6. Produkter:
      Humulin NPH, Insulatard pen, Insulatard Penfill, Monotard. Virkning starter efter ca. 1 time efter injektion i underhudsvævet og har sin maksimale virkning efter 4-8 timer og ophører efter 12-24 timer.

    7. Langsomt indsættende og langtids virkende insulin
    8. Produkter:
      Humutard Ultra. Virkning starter efter 4-6 timer efter injektion i underhuds vævet og har sin maksimale virkning efter 8-24 timer, og ophører efter 24-36 timer.

    9. Sulfonyl-Urinstof forbindelser
    10. Produkter:
      Korttidsvirkende Arcosal, Daonil, Diamicron, Euglucon, Glibenese, Hexaglucon, Minidiab, Tolbutamid.

      Produkter:
      Langtidsvirkende Amaryl. Indtaget som tabletter er virkningen betydelig ringere end ved injektion. De kan derfor kun bruges af visse sukkersyge patienter som erstatning af insulin.

      De virker ved at øge insulinproduktionen fra bugspytkirtlen. Derfor er det en betingelse, for at stoffet kan virke, at der er tilstrækkelig med insulin producerende celler til stede i bugspytkirtlen, hvilket ikke er tilfældet når sukkersyge opstår hos børn og unge mennesker. Produkterne kan inddeles i korttids virkende og mere langtids virkende ligesom de andre insulinpræparater. De optages i blodet via mave-tarmkanalen, hvor de bindes til æggehvidestoffer, og den maksimale blodkoncentration opnås efter 2-6 timer. De nedbrydes af enzymer i leveren og udskilles med urinen gennem nyrerne.

      Mulige bivirkninger:
      Hvor der nedsat nyre- eller leverfunktion bør de undgås. Ved overdosering kan der opstå for lavt blodsukker, som viser sig som kvalme, opkastning, diarre, uro stigende til kramper og bevidstløshed. Hvis det er tilfældet skal man indtage druesukker, frugt eller lignende. Endvidere ses der sommetider nedsat mængde af de hvide blodlegemer, hududslæt, øget blødnings tendens, nedsat modstandskraft mod bakterier, gulsot. Virkning af medicin forstærkes, hvor man tager fenylbutazon, oxifenbutazon, dikumarol, kloramfenikol, beta-receptorblokkere, salicylpræparater, alkohol og sulfapræparater.

    11. Alfa glucosidase hæmmere
    12. Produkter:
      Glucobay. Det er tabletter til behandling af sukkersyge. Indholdsstoffet er acarbose. Stoffet virker gennem fordøjelssesenzymer hæmmende på nedbrydning af sukkerstoffer og forsinker dermed optagelsen af sukker fra tarmen til blodbanen, så blodsukker koncentrationen efter måltiderne bliver mere jævn. Det bruges til mennesker med ikke insulin krævende sukkersyge, og det kan endvidere anvendes sammen med andre sukkersyge præparater.

      Mulige bivirkninger:
      Smerter og luft i maven, diarre, flatolens, forstoppelse. Generne aftager som regel efter 2-6 ugers behandling eller ved at nedsætte dosis. Mere sjældent ses svimmelhed, hovedpine og træthed. Ved høje doser kan lever enzymer påvirkes.

    13. Biguanider
    14. Produkter:
      Glucophage, Orabet. Indholdsstoffet er metformin. Det virker ved at øge insulin følsomheden ude i kropsvæskerne, hvilket betinger en tilstrækkelig insulinproduktion fra bugspytkirtlen, idet det ikke er fremmende på selve insulinproduktionen. Den forhøjede blodsukkerindhold sænkes ved at sukkeroptagelsen fra tarmen nedsættes og sukeroptagelsen i muskelvævet øges. Glykogen dannelsen i leveren hæmmes.

      Mulige bivirkninger:
      Det kan i starten virke vægt reducerende. Almindelige bivirkninger er trykken i maven, kvalme, opkastninger, diarre, appetitløshed og metalsmag i munden. Bivirkninger kan nedsættes ved at indtage tabletter til måltiderne, og gradvis øge doseringen. Der er hos enkelte konstateret lavt indhold af B-12 vitamin i blodet efter længere tids indtagelse. I sjældne tilfælde er der set mælkesyre forgiftning som kan være farlig hos personer med nedsat funktion i lever-, nyre- eller hjerteområde.

      !Hvor der er nedsat funktion i hjerte, nyre og lever bør man ikke anvende biguanider. Det samme gælder ved kronsik alkoholisme.

    15. Insulinanaloger
    16. Produkter:
      Humalog-Huma Ject LILLY, Humalog LILLY. Er videreudvikling af insulinpræparater til stoffer med bedre optagelse og fordelingsforhold. Det anvendte stof insulin lispro. Der er i opbyggelse sket en omrokering af nogle amoinosyrer, hvilket skulle give en hurtigere virkning og optagelse. Virkning starter et kvarter efter injektion i underhuds vævet og varer2-5 timer afhængig af dosering.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved