Rygproblemer/Diskus prolaps/Iskias

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Introduktion
    Diskus prolaps
    Iskias
    Lumbago/Hekseskud
    Scheuermanns sygdom
    Rygskævhed (Skoliose)
    Myoser
    Thorakalt facetsyndrom
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske råd og oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Laserterapi
    Magnetterapi
    Kiropraktik
    Schröpfkoph-terapi

    INTRODUKTION

    Rygproblemer synes at være en folkesygdom. 3 ud af 4 vil på et eller andet tidspunkt mærke smerte i ryggen som gør det nødvendigt at indtage medicin eller få foretaget operation. Rygproblemer er en meget dyr samfundsudgift.

    I mange har man gjort den fejl at pacificere folk med rygproblemer. Ved rygproblemer skal man holde sig i gang. Det værste man kan gøre er ikke at gøre noget. Nogle mener, at 80-90 % opstår pga. svage rygmuskler.

    I dag bruger man mindre medicin, færre operationer og ikke så meget hvile som tidligere. Man bruger i højere grad kiropraktik og rygtræning og visse alternative behandlingsformer.

    DISKUS PROLAPS

    Teoretisk set kan man finde prolapser alle steder i ryggen, men i over 90 % af alle tilfælde findes mellem fjerde og femte lændehvirvel og mellem femte lændehvirvel og korsbenet.

    En normal bruskskive har i midten en blød, geleagtig kerne som overvejende består af vand. Vand kan ikke komprimeres, og derfor vil kernen, når bruskskiven belastes, fordele trykket ud over hele bruskskiven.

    Bruskskivens vandindhold aftager med alderen. Det samme gør styrke og smidighed. Kernen risikerer at få en hård fibrøs substans, og en sådan kerne vil nemmere slide sig bagud gennem bruskskiven, specielt hvor der arbejdes i en foroverbøjet stilling.

    En normal bruskskive tåler utroligt meget, og derfor skal der en forudgående degeneration til før der kan opstå en prolaps. Et hold eller hekseskud er måske et tegn på, at disse forandringer er begyndt.

    Årsager

    Overbevægelighed og degeneration er årsagerne til diskus prolaps. Der er stivhed højt oppe i lænden. Længere nede mellem korsben og bækken belastes de to nederste lændehvirvler og bruskskiver meget, og med tiden slides ledbånd, ledkapsler og bruskskiver så meget, at leddet bliver ustabilt.

    Ved kraftig bevægelse glider hvirvlen så langt i yderstilling, at nogle af fibrene i bruskskiven brister, og kernen får mulighed for at bule bagud.

    Bruskskiverne er altid svagest i bagerste del, og derfor finder gennembrud altid sted i denne retning. Herved klemmes nerven mellem de to hvirvler.

    Diskusprolaps smerter starter med pludselige smerter i lænden, hvorefter smerterne føles langs bagsiden helt ned i foden. Det er ofte dybtliggende smerter som kan svært at lokalisere helt præcist.

    Bevægelser forværrer smerterne. Smerterne skyldes "prolapsens" tryk på nerverne. Dette tryk kan også fremkalde lammelser.

    Alt afhængig af hvilken bruskskive prolapsen kommer fra, har man forskellige smerteudstrålinger. Hvis nerveroden som løber forbi diskus mellem 3-4 lændehvirvel bliver trykket, føles smerterne henover hoften i et bælte til lige over knæets forside.

    Hvis nerveroden som løber forbi diskus mellem 4-5 lændehvirvel bliver trykket, føles smerterne på ydersiden af benet skrående ind over underbenets forside ned til storetåens område.

    Hvis nerveroden som løber forbi diskus mellem 5 lændehvirvel og korsbenet bliver trykket føles smerterne på bagsiden af benet ned til område omkring lilletåen.

    ISKIAS

    Iskias er rygsmerter der fra ryggen stråler ned gennem bagdelen til bagsiden af benet og foden. Der er forskellige årsager til smerter i iskiasnerven. Der kan være muskelinfiltrationer i sædemuskulaturen, diskusprolaps, infektioner og slidgigt.

    Forskel i benlængde findes hos ca. 70 % af befolkningen, af disse har ca. halvdelen forskelle på over 5 mm. Ved forskelle over 5 mm begynder ryggen at kompensere så meget, at det har funktionel betydning. Vægtfordelingen på bruskskiverne ændres, og det kan give rygproblemer.

    I en undersøgelse med folk der havde iskiasproblemer, strålede smerterne ud i det lange ben hos ca. 80 %, hvilket vil sige fra ryggens konkave side. (Indadbuede side)

    Iskias smerter forværres ofte ved anstrengelse, hoste, nysen eller lignende.

    HEKSESKUD, LUMBAGO

    Det er en betegnelse for smerter i lænderyggen. Smerterne opstår pludselig, især i forbindelse med tungt løft eller vridning af kroppen.

    Oftest opstår hekseskud pga. ledskred, med heraf følgende akut låsning af de små, skrå ledfacetter i den bagerste del af ryggen. (Bueleddene)

    I bueleddene sker der det, at en del af ledkapslen eller ledbrusken kommer i klemme, og derfor bliver næsten alle bevægelser smertefulde.

    Pga. ledskred sker der hævelse omkring leddet, og hævelsen alene kan være årsag til at nerverne klemmes. Facetproblemer er ofte engangstilfælde. De mest udsatte områder er lænden og nakken, hvor bevægeligheden er størst.

    Ved hekseskud stråler smerten ikke ned i benene. Det giver stivhed i ryggen, og der kan opstå midlertidig skævhed i ryggen.

    SCHEUERMANNS SYGDOM

    Det er en arvelig rygsygdom som særlig rammer drenge i puberteten og som medfører en øget krumning af ryggen. Oftest er det problemer med hvirvler i brysthvirvelsøjlen. Disse hvirvler bliver kileformede. Når man lægger sig på brystet, og rygsøjlen ikke kan flade ud og stadig har en pukkel, er det nok Scheuermanns sygdom. Det giver smerte ved anstrengelse af ryggen, når man er yngre. Som voksen giver sygdommen sjældent symptomer.

    RYGSKÆVHED (SKOLIOSE)

    Det er en sygdom som giver drejning af rygsøjlen. Man kender ikke årsagen til rygskævhed som rammer børn der vokser. Voksne der dyrker sport, hvor de ensidigt belaster den ene side af kroppen kan udvikle lettere rygskævhed. Let drejning af ryggen giver normalt ikke anledning til symptomer.

    MYOSER

    Musklerne belastes uhensigtsmæssigt meget igennem længere tid. Det er enten pga. arbejdsstillinger eller pga. funktionsfejl i ryggen, som tvinger musklerne til at forøge deres spænding.

    THORAKALT FACETSYNDROM

    Smerter udløses fra de små ledfacetter bagerst i ryggen. Der er tale om en forskydning af et eller flere af de små sideled i forbindelse med rygsøjlens hvirvler. Smerter vil ofte føles som om, at de ligger i et bælte. Det vil være skarpe smerter i ryggen, på siderne eller i brystet. Symptomer på disse hold i ryggen kan forveksles med alvorlige problemer med indre organer. Undersøgelser har vist, at facetsyndromer er en hyppig årsag til indlæggelse på hjerteafdelinger. Hvis der er tale om et facetsyndrom vil man mange gange kunne ophæve smerterne relativt hurtigt ved kiropraktik.

    Ved denne type rygproblem vil smerterne mange gange aftage ved bevægelse og træning i moderat omfang.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et detaljeret forløb som du skal følge. Det er kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger og andet relateret til din historie.

    Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes uddybende information om fødevarer og deres terapeutiske betydning samt en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Eksempler på gode fødeemner
    Blåbær, solbær, kirsebær, brombær, blå druer og andre mørke bær og frugter Indeholder anthocyaniner som er en plante-kemisk stof der styrker bindevævet. Bindevævscellerne, hvoraf der findes mange forskellige typer, danner en form for grundsubstans i kroppen, som er en geleagtig masse der udgør halvdelen af kroppens vægt. Af fibre i bindevævet kan nævnes kollagen fibre, som ligger på kryds og tværs med stort indhold af kiselsyre. De kollagen fibre dominerer i fast bindevæv, som er til stede i sener, ledbånd, brusk og ledkapsler.
    Fisk, lever, æg, smør og mælk Indeholder A-vitamin er vigtig for opbygning af bindevævet.
    Citrusfrugter, Kiwi, guava, jordbær C-vitamin er vigtigt for opbygning af bindevævet.
    Grønsager herunder porre, agurk, salat, spinat, broccoli, løg, peberrod, blomkål, bælgfrugter, tomat, hele korngruppen Styrken og elasticiteten af bindevævet er betinget af stor silicium indhold.
    To tsk. revet ingefær, tre tsk. sesamolie og en tsk. citronsaft Indgnides over smerteområdet.

    TILSKUD

    Efter 50 års alderen begynder kroppen at demineralisere hvilket giver svagheder i bindevævet. Derfor skal man være opmærksom på mineralbalancen. Bruskskiver indeholder især kalium, calcium, magnesium, jern og natrium.

    Undersøgelser viser, at kernen i bruskskiver hos folk med diskusprolaps ofte indeholder mindre af mineralske salte.

    Vitaminer og tilskud Ved rygproblemer
    Mangansulfat, calcium, kalium, magnesium, jern og zink Tilskud af disse kan være hensigtsmæssigt.
    Silicium (Kiselsyre) Styrker bindevævet.
    C-vitamin, E-vitamin, Selen og Beta-Caroten Gode antioxidanter, som Man skal være opmærksom på at få tilstrækkelig med, idet mangel kan medføre degeneration i bindevævet så det mister elasticitet og styrke.

    PRAKTISKE RÅD OG OPLYSNINGER

    Ved hekseskud. Man bør straks hænge sig op i armene og slappe godt af i underkroppen. Det giver chance for at ledskredet eller bruskskiven glider tilbage på plads. Hvis det stadig gør ondt, bør man lægge sig i 20 min med ispose på ryggen.

    Efter et par dage behandles med varme. Varme kan reducere smerter og give bedre muskelafslapning. Varme giver forbedret gennemblødning og hermed hurtigere opheling. Alle simple kemiske processer forløber hurtigere, når temperaturen stiger. Varme gør kollagen fibre mere smidige og modtagelige for genoptræning.

    Fysisk træning kombineret med bevægelighedstræning er det bedste ved rygproblemer. Planlæg forløb sammen med fysioterapeut, hvor både maveøvelser og rygøvelser indgår i programmet.

    Pas på siddestillingen. Den runde ryg på det vandrette sæde medfører et stort tryk på forkanten af bruskskiverne. Ved at sidde på en skråpude sikrer man den naturlige lændesvaj og man får en naturlig rygsøjleform med et jævnt tryk på bruskskiverne.

    Pas på med løfteteknikken. Det man løfter skal holdes ind til kroppen, og man skal løfte med benene. Nakken skal holdes tilbage under løftet og bør ikke drejes. Det er vigtigt at bevare koncentrationen mens der løftes.

    Tag en middagslur og skån ryggen. En pause hvor man ligger ned midt på dagen vil afspænde rygmusklerne.

    Pas på med tobakken. Rygning påvirker også blodforsyningen i ryghvirvlerne.

    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Pil Naturens aspirin. Indeholder salicylsyre som er smertestillende.
    Vintergrøn og birkebark Indeholder også salicylsyre.
    Pebermynte Øger blodtilførslen. Indeholder kamfer. Kan bruges som olie og indgnides på ryggen.
    Padderokke Indeholder kisel som styrker bindevævet.
    Brændenælde Ved at indginde/slå på ryggen med brændenældeblade vil der komme en overfladisk smerte, som kan være medvirkende til at den dybere smerte i ryggen forsvinder.

    HOMØOPATI

    [Klik her] for mere information om homoøpati.
    Stannum (Homøopatisk tin) Hvor bindevævet er svagt.
    Aconitum Lænde og ledsmerter, iskias. Gives tidligt i forløbet D6.
    Colocynthis Smerterne kommer pludselig, mest i venstre side, iskias.
    Rhus toxicodendron Gigtmiddel, lænde-, og rygsmerter, diskusskader, iskias.
    Sepia Smerter over korsbenet, Iskias.

    CELLESALTE

    Kombinerer de to cellesalte. Tre måneder den ene cellesalt herefter 3 måneder den anden cellesalt.

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Calcium fluor Styrker bindevævet.
    Silicea Hud og bindevævsmiddel.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Gode terapipunkter:
    Knogler og brusk: B11 (Influental)
    Muskler og sener: G34 (Influental
    Lokal: Ah-shi punkter.
    Rygsøjlen: Blæremeridian, Du-meridian, Ty3, B62.
    Huatuojiaji-punkter.(Lokale segmenter)
    Yaotong (Special-lumbagopunkt på håndryggen)
    Iskias (G30, G31, G32, G34 + Ovenstående punkter)

    Ved kulde: Lokal Moxa. B23. Du4. Ildpunkter. Stivhed, nedsat bevægelighed.

    Ved varme: TY2, B66-5. Vandpunkter. Rød, varm, hævet, smerte.

    Ved fugt: Ty8, B40. Jordpunkter. Vedvarende statiske symptomer.

    Ved vind: G20, Ty3, B65. Vindsmerter. Træpunkter. Vandrende smerter.

    T.E.N.S. (Transkutan elektrisk nervestimulering) er små apparater der bruges til stimulering af muskelkontraktion. Dette medfører en øget arteriel, venøs og lymfatisk gennemstrømning. En betingelse for succes i behandlingen er, at behandleren er i stand til at finde frem til smertens nøjagtige indgang i centralnervesystemet. Der kan behandles over et smerteområde, i et dermatom eller myotom relateret til smerten eller på relevante akupunkturpunkter. Strøm kan forbindes via akupunkturnåle eller selvklæbende elektroder som placeres på patientens hud. Intensiteten må ofte justeres og patienten må hele tiden føle en rislende fornemmelse.

    Øreakupunktur: Rygsøjlen. Ved muskelproblemer behandles også bagsiden af øret.

    Punkt for øjne kan også bruges ved rygproblemer.

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner.

    Zoner ved forskellige problemer

    Rygproblemer: Rygsøjlen. Skulder/nakke. Korsben. Hofte-bækken

    Iskias: Iskiaspunkt/Iskiasnerve. Plexus sacralis. Hofte. Korsben/Haleben. Ryggen.

    Diskus prolaps: Rygsøjlen. Skulder/nakke. Korsben.

    Ved akutte smerter kan det arbejdes igennem 2-3 gange dagligt.

    Ved rygproblemer må man altid tænke på benlængden. Er der forskel på benlængden?

    Mange rygproblemer opstår på grund af forskellig benlængde. Forskellig benlængde skyldes mange gange hofteforskydning.

    Hvordan kan vi undersøge om der er forskel i benlængden?

    1. Stående kan man bagfra iagttage niveauerne af knæfuerne hos patienten. Man iagttager også ballen. Ballen ved det længste ben ser ofte størst ud.
    2. Patienten ligger ned på ryggen. Man tages med begge hænder således at tommelfingrene holder omkring de indvendige knoer på den liggende patient. Når patienten løfter ryggen og sidder oprejst, vil tommelfingrene forskydes i forhold til hinanden ved forskellige benlængde. (Hofteforskydning)
    3. Patienten kan også ligge på maven. Underbenene løftes til en vinkel på 90 grader. Man vurderer om de indvendige knoer på fødderne er på samme niveau.
    Behandling af forskellig benlængde

    1. Lav et træk i den side, hvor benet er kortest. Hold det 30-40 sekunder, slip det og gør det en gang mere.
    2. Fodpunkt 19 (2 cun fra svømmehudens rand mellem 3-4 tå) og fodpunkt 20 (Midt mellem G41, G42). Oftest er der ømhed omkring disse punkter. Først masseres let på disse punkter og herefter holdes et fast tryk. Man varierer let mellem massage og tryk i nogle minutter. Efter dette laves nogle lette vridebevægelser af overkroppen, og patienten bør gå 20-30 meter.
    LASERTERAPI

    Laserterapi kan være med til at lindre smerter ved lette på "trykket" ved diskus prolaps.

    Behandling

    1. Der behandles i det rygområde som er ømt. Rygmuskulaturen vil ofte være spændt i et større område. Dosering pr punkt: 2 joule (= ca. 2 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)
    2. Der behandles på niveau med prolapsen. Dosering pr punkt: 1 joule (= ca. 1 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)
    3. Ømme akupunkturpunkter på underekstremiteter. Dosering pr punkt: 1 joule (= ca. 1 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)
    Dosering for behandling i alt: 20-30 joule. Der behandles 2 gange om ugen.

    Ved akutte problemer, dvs. problemer som er opstået inden for 6 uger, kan smerter ofte lindres efter behandling. Ved kroniske problemer kan der i starten af behandlingerne opstå reaktionsforværring. Der behandles 1 gang om ugen.

    Ved iskias problemer behandles udover ovenstående punkter også punkter i gluteus musklen. Dosering pr punkt: 2 joule (= ca. 2 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser). Dosering i alt: 40 joule.

    Tommelfingerregel:
    Hvis patienten reagerer for kraftigt kan man halvere dosering. Hvis der ingen reaktion er kan doseringen øges til det dobbelte.

    [Klik her] for mere information om laserterapi.

    MAGNETTERAPI

    En del alternative behandlere bruger i Danmark magnetterapi i deres behandling. I andre lande bruges magnetterapi også inden for de mere konventionelle behandlingssystemer.

    Magnetterapi kan bruges effektivt ved diskus prolaps og iskias problemer.

    Magnetterapis virkning kendetegnes ved forøget forsyning af blod til karrene og forbedret vævsiltoptagelse. Den forøgede blodforsyning skyldes ikke forøgelse af blodtryk og hjerteslag men ved en udvidelse af det arterielle blodkarnettet og en reduktion af blodkarnettets strømningsmodstand.

    [Klik her] for mere information om magnetbehandling.

    KIROPRAKTIK

    Kiropraktisk behandling kan anvendes ved mange ryg problemer. Oftest anvendes manipulationsbehandling, hvor man prøver frigøre låste led. Massage og udstrækning af involverede muskler vil også blive brugt.

    SCHRÖPFKOPH-TERAPI

    Anvendes inden for den tyske heilpraktik.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekopper. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.

    I et væv, hvor man kan bruge denne form for Schröpfkoph-terapi, vil der være opstået en oversyrings tilstand. Viskositet af blodet har ændret sig, og tilførselen af frisk ilt er blevet besværliggjort. Syre kan ikke borttransporteres, og lokale ødemtilstande vil opstå. Der vil ske en opsvulmning. Vi har igen områder som bliver sat ud af kroppens fysiologi, og man kan tale om "störfelder". Oftest har området størrelsen af en femkrone, og dette område vil være smertefuld ved tryk. I denne tilstand ses mere vare og rødme end i den anden tilstand.

    Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik på 5-8 mm, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekop. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.

    Man suger blod ud, tømmer sugekopperne, og sætter dem på igen. Behandling kan foretages ca. en gang om måneden ved iskias og ryg problemer, men kun hvis der er behandlingsværdige områder i de beskrevne områder. Man leder efter behandlingsværdige områder omkring blæremeridianens forløb i det område som giver smerte. Ved iskias smerter kan man behandle ned på niveau med Spina Iliaca superior.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved