Golfalbue

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Golfalbue
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske råd og oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Aromaterapi
    Neuralterapi
    Laserterapi
    Kiropraktik og massage
    Schröpfkoph-terapi
    Magnetterapi
    Anden behandling som er effektiv
    Medicin

    GOLFALBUE

    En golfalbue skyldes en overbelastning på det sted hvor senen fra underarmens bøje muskler er fæstnet på overarmens knogler. Den opstår pga. af gentagne forkerte bevægelser ved belastning af albuen, mens den er bøjet.

    Ved leddet er der nogle små udposninger, som indeholder en slags væske der fungerer som smøring af ledet. Golfalbue opstår, hvor sliddet er stort ved tilhæftningsstedet. Reaktionen er hævelse, rødme og irritation.

    En golfalbue viser sig ved, at man har ondt i og omkring albuen, når den bevæges eller belastes. Ved tryk på inderside gør det ondt. En golfalbue går ofte væk af sig selv.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge i 8 uger ud fra bl.a. kost, tilskud (doseringsangivelse), akupressur (akupunkturvirkning via tryk), zoneterapi og andet som du selv ville kunne praktisere via de skitser mv. som følger med din rådgivning.

    Det er personlig rådgivning ud fra sygdomshistoriens forløb. Vi samler de ting som vi mener kan have betydning for dig til opnåelse af større velvære, ud fra de forskellige muligheder der måtte være.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at klikke ind på Spørg Naturterapeuterne.

    KOSTRÅD

    Fødevarer til udvortes brug:

    1. Opvarm nogle hvidkålsblade og placer dem tæt omkring ledet. Man vikler noget stof om og sover med det natten over.
    2. Man kan også lave et eddikeomslag. En klud vædes op i eddike. Man lægger en anden klud uden om og sover med det om natten.
    Fødevarer til indvortes brug:

    Man skal være opmærksom på at få tilstrækkelig med antioxidanter i den daglige kost, idet mangel kan medføre degeneration i bindevævet, så det mister elasticitet og styrke og dermed øger risikoen for skader i bevægeapparatet.

    Bioflavonoider fremmer ophelingsprocesser og reducere vævsødelæggelse ved skader i bevægeapparatet. Mange bioflavonoider har kraftig antioxidant virkning. De findes naturligt i solbær, blåbær, pærer, grøn peber, hindbær, hyben, citrusfrugter, tomater, blommer, abrikoser og broccoli.

    Løg indeholder en type flavonoid, quercetin, som kan reducere inflammationsprocesser og reducere vævsødelæggelse.

    Ananas indeholder enzymet bromelain som har antiinflammatorisk virkning. Mest effektivt er det, hvis man tager det som tilskud, men det kan ikke købes i Danmark.

    Chili og rød peber indeholder forbindelser der reducerer smerte. (Capsaicin)

    I bogen Din mad er din medicin findes mere information om fødevarer og alt hvad har med fordøjelse at gøre.

    TILSKUD

    Vitamin og mineral tilskud til ældre med golfalbue. Når man bliver ældre sker der en demineralisering af bindevævet. Når der er degenerative forandringer i bindevævet opstår tennisalbue lettere.

    Ved skader i muskulatur og sener vil der være en stor produktion af frie radikaler grundet inflammationsprocesser. Man kæder også frie radikaler sammen med frigørelse af arachidonsyre fra cellemembranerne og konvertering til dårlige eikosanoider som giver øget smerteoplevelse. Antioxidanter som C-vitamin, E-vitamin, Beta-Caroten og Selen opfanger frie radikaler og reducerer vævsødelæggelse.

    PRAKTISKE RÅD OG OPLYSNINGER

    • I de første par dage skal det nedkøles, og herefter skal albuen holdes varmt døgnet rundt.
    • Undgå bevægelser der fremkalder smerte.
    • Lav strækøvelser. En fysioterapeut vil kunne vise nogle gode øvelser.
    • En stram forbinding mindsker trækket på albuen.
    • Homøopatisk-salve eller Lægekulsukker salve kan bruges efter 2-3 dage.
    PLANTER

    Som te eller urteprodukt. Som te eller urteprodukt. Information om de enkelte planter findes i planteindekset. (Alternative behandlingsformer)

    Ingefær: Antiinflammatorisk virkning.

    Lakridsrod: Antiinflammatorisk virkning.

    Brændeælde: Ved betændelser.

    Gurkemeje: Tages som tilskud ved måltiderne. Antiinflammatorisk egenskab.

    HOMØOPATI

    Man kan læse mere om homøopati under de Alternative behandlingsformer.

    Arnica: Bruges ved overanstrengelse af muskler og ledbånd.

    Rhus tox: Bruges senere i forløbet ved problemer med muskler og ledbånd.

    AKUPUNKTUR

    Læs mere om akupunktur under Alternative behandlingsformer. Her findes også meridianpunkterne beskrevet.

    Det kan være en god ide dagligt at bruge nogle af de punkter der er angivet nedenunder til akupressur. (Især lokale punkter omkring albueleddet)

    Gode terapipunkter:
    Ks3, H3, Ty8.
    Find lokale punkter der gør ondt. (Ashi-punkter.)
    G34 (Influentalpunkt for muskler og sener.)
    Triggerpunkter i nakke og skulderområde.

    Polaritetsbehandling:
    Polarpunkter skal helst behandles hurtigt.
    "Bearbejd knæet i samme side som den dårlige arm."

    Øreakupunktur:
    Albuepunkt, nulpunkt. Eventuel strøm imellem. ACTH punkt. Inflammationspunkt.

    ZONETERAPI

    Skitser over føddernes zoner kan findes under Alternative behandlingsformer.

    Gode zoner: Halshvirvlerne. Albuen. Skulder.

    AROMATERAPI

    Pebermynteolie har en kølende og bedøvende virkning. Olien optages meget let af huden. Når den smøres på et hævet eller betændt led, trænger olien ind i blodkarrene og udvider disse, således at mængden af hvide blodlegemer øges til området. Disse slår betændelsen ned. På grund af den forbedrede cirkulation fjernes affaldsstofferne hurtigt.

    I klinikken kan man inden man putter olien på anvende Baunscheidhammer for at give bedre effekt (Læs under Alternative behandlingsformer)

    NEURALTERAPI

    Injektion: Man kan lægge kvadler (prokain) i stedet for eller efter akupunktur.

    LASERTERAPI

    Laserterapi er en koncentreret form for varmefrigørelse der vil accelerere helings processen. Behandling finder sted ved ømme punkter samt ved tilhæftningssteder for muskler og sener:

    1. Ømme punkter i muskulatur i underarm samt overarm/skulder. Dosering pr. punkt: 2 joule ( =ca. 2 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)
    2. Omkring albueled. Dosering pr punkt: 4 joule (= ca. 4 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)
    3. Behandling på mediale epicondyl. Dosering: 15 joule (= ca. 10-15 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)
    4. Totaldosering pr. gang ca. 40 joule.
    Behandling i akutte tilfælde, dvs. hvor problemet er opstået inden for de sidste 4-6 uger, bør finde sted 3 gange om ugen. I kroniske tilfælde bør behandling finde sted 1-2 gange om ugen. I akutte tilfælde ses ofte en forbedring efter første behandling, mens der i kroniske tilfælde ofte ses en forværring af tilstanden inden for de første behandlinger.

    KIROPRAKTIK OG MASSAGE

    En medvirkende årsag til en golfalbue kan være spændt muskler på siden af nakken. Der kan også være problemer med nakkens hvirvler. Ved at arbejde med disse muskler og hvirvler opnås lettere terapeutiske fremskridt.

    SCHRÖPFKOPH-TERAPI

    Hvad er Schröpfkoph terapi?. Information findes under Alternative behandlingsformer.

    Sugekopper placeres i trapeziusområde, i områder som er trykømme. (Evt. rødlige) Man påfører først huden en række stik med en dybde på 5-8 mm parallel med endokrinmeridianen. Man suger blod ud, tømmer sugekoppen, og sætter den på igen. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.

    Det vil efterfølgende være hensigtsmæssigt at anvende kiropraktik til at opnå større bevægelse i halshvirvelsøjlen.

    ANDEN EFFEKTIV BEHANDLING

    1. Magnetterapi
    2. Giver forbedret blodtilførsel/blodgennemstrømning i beskadiget væv. Er meget velegnet ved inflammationstilstande, brud og fiberskader. Virkningen er dokumenteret. Magnetterapi alene nedsætter skades perioden et sted mellem 30-35%.

    3. Elektroterapi
    4. Der findes forskellige apparater til funktionel elektrisk stimulering af muskler til en normal kontraktion. Princippet er, at der ledes strøm gennem patientens hud via elektroder placeret på huden. Ved en golf albue kan el-terapi være med til at genetablere en tabt eller reduceret muskelfunktion. Det kan bruges til forebyggelse af muskelatrofi.

    5. Let massage
    6. Fysioterapi. Udstrækningsøvelser af underarmens muskler.
    MEDICIN

    Kan behandles med medicin mod inflammation.

    Glucokortikoider kan anvendes til hæmning af betændelsesreaktioner.

    I binyrebarken, som udgør 90 % af binyrerne, produceres en lang række hormoner som kaldes steroidhormoner, af disse er nogle livsvigtige. Glukokortikoiderne omfatter kortisol, kortikosteron og hydrokortison. Virkningerne er talrige og bruges til hæmning af betændelsesreaktioner. Det giver færre symptomer men i virkeligheden svækkes kroppens naturlige forsvar mod betændelse. Det virker hæmmede på hypofyselappens ACTH produktion, hvorved binyrernes egen produktion nedsættes.

    Optages let fra mave-tarmkanalen og nogle områder som endetarm og køns- lyskeområde. Optages også nogenlunde fra ansigt og krop, mens det ikke er særlig effektiv optagelse på ekstremiteterne.

    Bivirkninger: (Ved idrætsskader anvendes det som regel kun i kort tid). Det skal gives med forsigtighed til personer som udover idrætsskade har tuberkulose, betændelses tilstande hvor det ikke er kontrolleret, endvidere ved sukkersyge, brud, mavesår, kraftig blodtryksforhøjelse, alvorlig hjerte eller nyresvigt, psykiske problemer, herpes simplex, Cushings syndrom, graviditet.

    Nedsat binyrebarkfunktion ses ved længere tids indtagelse. Endvidere ses bivirkninger som vægtøgning, hævelse og rødme i ansigtet, tiltagende behåring hos kvinder, evt. skægvækst, muskelatrofi med tynde ekstremiteter, øget fedtaflejring i nakke, ansigt og krop, begyndende knogleafkalkning, udvikling af mavesår og sukkersyge, hudblødninger grundet øget karskørhed, for højt blodtryk som følge af øget væskeophobning i vævene, kaliumtab, søvnløshed, rastløshed, psykiske symptomer, forsinket sårheling, spredning af betændelses tilstande, udebleven menstruation, væksthæmning, fosterskade hos gravide er konstateret. Virker på sukkerstofskiftet. Der kan komme sukker i urinen.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved