Hårtab, gråt hår og skæl

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Hårtab, gråt hår og skæl
    Farveforandring i håret
    Skæl
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Udvortes midler til brug i håret
    Praktiske råd
    Tilskud
    Planter
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Andet hjælp

    HÅRTAB

    Man vurderer, at op mod 500000 mænd lider af hårtab og ca. 150000 kvinder. Det er hårtab, hvor man kan tale om et problem set fra et objektivt synspunkt.

    Hårrødderne er fæstnet 3-5 mm inde i huden og er tilsluttet et karsystem. Fra dette karsystem kommer de næringsstoffer som betinger hårets vækst. Håret kan vokse op til 1/2 mm om dagen. Rundt om hårroden ligger et tæt net af lymfekar som giver en saltholdig lymfe der bl.a. spiller en rolle ved hårets "elektriske funktioner". Hår hvor der er meget elektricitet gnistrer nærmest.

    I hovedbunden findes ca. 300000 hårfollikler. Hårfolliklerne kan være aktiv i flere år og herefter have en periode på nogle måneder, hvor de ikke danner noget hår, hvilket skyldes at hårvækst foregår i cyklus.

    1. Hårets vækstfase kaldes den "anagene fase" og denne fase varer fra 2-6 år. Ca. 90 % af hår befinder sig i denne fase.
    2. Anden fase kaldes den "catagene fase" eller svindfasen. Den varer kun i et par uger og i denne fase bliver hårfolliklen mindre.
    3. Den tredje fase kaldes den "telogene fase" eller hvilefasen. Denne fase kan vare op til et par måneder. Håret vokser ikke men forbliver fastgjort i folliklen. De ca. 10 %, eller lidt mere, af hårene der befinder sig i denne fase er ikke specielt godt fastgjort i folliklen. Efter den telogene fase kommer håret igen i vækstfasen.
    Årsager til hårtab

    1. Den mest almindelige årsag til hårtab er den arvelige betingede form som også kaldes androgen alopeci. Androgen alopeci er skyld i 9 ud 10 hårtabstilfælde hos mænd. Det mandlige kønshormon testosteron er det der spiller den største rolle. Testosteron er skyld i, at hårsækkenes normale struktur og blodforsyning bliver svækket, hvilket fører til, at hårsækkene til sidst dør.

      Det er omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron (DHT) via et enzym 5-alpha-reductase der er den egentlige årsag til hårtab. En øget produktion af dihydrotestosteron vil lukke hårsækkene i hovedbunden, idet dihydrotestosteron binder et øget antal af receptorer i folliklen som bevirker, at hårfolliklen gradvis bliver mindre og producerer tyndere og tyndere hår, for til sidst ikke at kunne producere noget hår.

      Man troede førhen, at skaldede mænd havde mere seksuel kraft grundet større hormonmængder, men det er ikke sandt. Testosteronniveauet er normalt men der er større aktivitet af det enzym, 5-alpfa-reductase, der omdanner testosteron. Mænds hårtab starter oftest i tindingen og på issen.

      Kvinder kan også lide af androgen alopeci. Hos kvinder øges hårtabet efter menopause, hvor østrogen indholdet falder. Kvinder taber håret på en anden måde end mænd., idet kvinder bliver mere tyndhårede ovre hele hovedet.

    2. I op mod 2 % af alle hårtabstilfælde er årsagen sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Der kan både være tale om en over- eller underfunktion af skjoldbruskkirtlen, og det rammer især kvinder.
    3. Hårtab i pletter kaldes alopeci areata og vurderes til at være skyld i 1-2 % af alle hårtabstilfælde. Årsagen kan være autoimmun-sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber hårfollikler og får folliklerne til at gå fra vækstfasen ind i hvilefasen.
    4. Graviditet kan være årsag til hårtab. Nogle kvinder oplever efter fødselen, at de taber hår. Det skyldes at graviditeten er i stand til at udskyde en hårfollikels indgang i hvilefasen.
    5. Hårtab grundet jernmangel kan ses hos kvinder.
    6. Nogle oplever hårtab i forbindelse med en traumatisk oplevelser eller stress. Medicin, stråling, ubehandlet sukkersyge, lupus erythematosus, virussygdomme eller psoriasis kan også være skyld i hårtab.
    FARVEFORANDRINGER I HÅRET

    Farven dannes ved hårroden i pigmentceller. Når håret bliver gråt synes at have en sammenhæng med hormonproduktionen. Hormonproduktion reduceres i samme hastighed som håret normalt bliver gråt. Men hvor der sker store "nervemæssige belastninger" som sorg, depressioner eller andet, kan håret blive gråt på relativ kort tid.

    SKÆL

    Skæl i hovedbunden skyldes en række mikroorganismer som bl.a. pityrosporum ovale. Hormonsystemet kan også spille en rolle.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er rådgivning ud fra personlige oplysninger og andet relateret til din historie

    Vi samler alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    I bogen [Din mad er din medicin] findes flere kostemner som kan integreres til opnåelse af sundt og godt hår. Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Ved at man spiser en god og nærende kost, vil håret få tilført de næringsstoffer der er essentielt for dets vækst og udseende.

    Eksempler på gode fødevarer
    Skaldyr og græskarkerner Indeholder meget zink som kan reducere effekten af enzymet 5-alpfa-reductase. (Læs om årsagerne til hårtab øverst på siden)
    Fuldkornsprodukter, magert kød, ølgær Indeholder proteiner og en række B-vitaminer som er vigtig for håret.
    Fiberrige grønsager, lucerne og løg God kilde til silicium og andre mineraler som styrker håret.
    Sesamfrø, solsikkefrø, boghvede og mandler Kosten bør indeholde tilstrækkeligt med vegetabilsk protein af høj kvalitet som findes i nævnte produkter. Essentielle aminosyrer er vigtige for hårdfolliklers funktion.
    Syrnede mælkeprodukter som A38 og cultura Indeholder "gode tarmbakterier" som er med i syntese af en række B-vitaminer der er vigtige for håret.
    Kæmpenatlys og havregryn Indeholder essentielle fedtsyrer som bl.a. Gamma-linolensyre (GLA) som kan påvirke hårbundens fugtighed. Hårbunden vil blive tør, hvis man mangler gamma-linolensyre. Kroppen kan selv danne GLA ud fra linolsyre som findes i bl.a. planteolier som står nedenunder.
    Laks, sild, makrel og sardin Indeholder gode fedtsyrer som fremmer dannelsen af nogle hormonlignende stoffer der modvirker sammentrækninger i de små blodkar som leverer næring til håret.

    Eksempler på Dårlige fødevarer
    Salt, sukker, tobak og alkohol Kan fremme processer der fører til skæl og hårtab.

    UDVORTES MIDLER TIL BRUG I HÅRET

    Produkter til udvortes brug
    A-vitamin creme Mod hårtab kan der anvendes creme som indeholder retinol (A-vitamin). Effekten bliver forstærket ved samtidig indtagelse af minoxidil (Regaine).
    Æblecider eddike Bruges primært mod skæl og til at opnå glansfuldt hår. Det kan indgnides i hårdbunden, hvorefter håret vaskes. Det kan også bruges som sidste skylning efter vask.
    Yoghurt Indgnid det i hårbunden mod skæl. Lad den sidde i 15 minutter, hvorefter det skylles ud.
    Tea-tree oil Det virker desinficerende på hovedbunden Nogle dråber kan puttes i shampoo eller fortyndes i en olie.
    Avocado eller æggeblomme Til hårpleje smøres en avocado ind i håret og ikke i hårbunden. Dæk håret med aluminiumsfolie, et varmt håndklæde over samt eventuel hætte. Lad det sidde en halv times tid. Derefter vaskes og skylles håret.
    Molkosan 2-3 spsk. i en kvart liter vand til pleje af hårbunden. Det har desinficerende virkning.

    PRAKTISKE RÅD

    • Omhyggelig hårpleje med undladelse af kemiske farvestoffer. Undgå meget brug af shampoo fordi de indeholder syntetiske stoffer. Det gælder også naturshampooer, fordi den dårlige konservering kan indeholde nedbrydende svampe og bakterier. Reducer også brug af hårtørrer.
    • Skyl håret i iskold vand flere gange dagligt, det sætter gang i blodcirkulation.
    • At stå på hovedet 3-4 gange dagligt fremmer cirkulation i hårbunden.
    • Masser hovedet flere gange i løbet af dagen. Gør det til en vane at sidde og massere hårdbunden, så det til sidste foregår mere eller mindre ubevidst.
    • Ved skæl og sygdomme i hovedbunden skal man undgå at klø på kraftigt på stedet, idet der vil risiko for infektion.
    • Udtørret hår skyldes ofte mangel på vand.
    • Stress vil forværre hovedbundsproblemer.
    • Kraftig vægttab på kort tid kan hos nogle kvinder give hårtab.
    TILSKUD

    Vitaminer og tilskud.
    Zink Mangel kan give hårtab, idet zink reducerer effekten af enzymet 5-alpfa-reductase.
    Silicium Styrker håret.
    A-vitamin Mangel på A-vitamin kan føre til skrøbelige hår.
    B2-vitamin Beskytter mod hårproblemer.
    B5-vitamin Vigtigt for hårets pigmentering.
    Biotin, B8 Er vigtig for hårets opbygning Biotin er godt ved skæl og hårtab.
    Køb et B-kompleks præparat, da det giver bedst optagelse af alle B-vitaminer.
    Jern Mangel kan give hårtab.
    Kæmpenatlys Forebygger tørhed og fremmer dannelsen nogle stoffer (eikosanoider) som udvider blodkar. Regulerer hormonbalancen.
    Fiskeolie Fremmer dannelsen af gode eikosanoider.
    Kelp Ved stofskifteforstyrrelser som årsag til hårtab.

    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Savpalme Savpalme forhindrer dannelse af DHT ved at blokere for enzymet 5-alpfa-reductase).
    Rosmarin Massage af rosmarin i en olivenopløsning. Gør håret blankt og skinnende. Stimulerer cirkulation i hovedbunden.
    Ginkgo Forbedret blodtilførsel. Effekt kommer først efter 3-4 måneders brug. Hår kan blive mellem 5-7 % tykkere ved at putte Ginkgo biloba tinktur (udtræk i alkohol af planten) i shampoo.
    Brændeælde Kan drikkes som te. Det har været meget brugt i folkemedicin til behandling af hårtab, men virkning er ikke dokumenteret. Nogle mener det stimulerer gennemblødning i hårbunden og giver glans og elasticitet.

    Vask håret i brændeælde shampoo og efterskyl med brændeælde te eller kamille te

    Padderokke Koger3/4 time smøres på hovedet sammen med kisel. Kan også bruges som te, det indeholder meget silicium.
    Salvie Ekstrakt/Tinktur kan bruges i shampoo. Forstærker den mørke farve og giver glansfuldhed.
    Lakridsrod Kan i beskeden omfang reducere omdannelse af testosteron til dihydrotestosteron. Lakridsrod indeholder et stof, glychyrrhizin, som er god mod fedtet hovedbund. Man kan lave alkoholudtræk ved at putte lakridsrod i spiritus i 2-3 uger, hvorefter man kan hælde nogle dråber af udtræk i en shampoo, som man bruger.
    Læge-kulsukker 20-30 dråber af tinktur tilsat shampoo mod skæl.
    Rosmarin, timian og persille Til shampoo kan man endvidere tilsætte disse tørrede urter til hårpleje.

    CELLESALTE

    [Klik her] for at læse mere om cellesalte.
    Natrium mur. og Silicea Daglig indtagelse kan måske påvirke hårvæksten.
    Natrium mur. Udslæt og skældannelse
    Kalium phos. Cirkelrundt, pletvis håraffald.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Indenfor akupunktur kædes håret sammen med nyrerne, som her er sæde for de grundlæggende energier i mennesket.

    Terapipunkter:<
    B23, Du4, N3, N7 og N10 (Moxa på B23 og Du4. Alle punkter styrker nyrekredsen)
    Le3, Mp10, Le8 (”Dynamisering” og næring af blodet)

    Lokalt:
    Issen: Du20 + 4 ekstra punkter i1 cun´s afstand (Ex6)
    Høje tindinger: M8, D24, B3, B4, 3E5.

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner.

    Gode zoner:
    Tyndtarm, tyktarm, skjoldbruskkirtel, hypofyse, nyrer og hovedets zoner.

    ANDET HJÆLP

    Æteriske olier:
    Salvie, Rosmarin, Lavendel, Ylang Ylang og Sandeltræ er gode olier.

    Lav eventuel blanding hvor 5-8 dråber blandes i 30 ml denatureret sprit til brug i hårbunden. Et enkelt middel kan bruges, men de kan også kombineres.

    Laserterapi 1-2 gange pr uge over ca. 10 gange. 20-30 min varighed. Giver bedre cirkulation i hårbunden.

    Magnetterapi forbedrer blodgennemstrømningen og reducerer hårtab.

    Minoxidil (regaine) virker ved at påvirke hårfolliklens størrelse og vækstfase. Nogle opnår resultater, men for at bibeholde øget hårvækst må man fortsætte altid med produktet.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved