Høfeber. Allergisk rhinitis. Pollen allergi

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Høfeber og pollenallergi
    Allergi generelt
    Allergi et nutidigt problem?
    Allergi og arvelig disponering
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Kiropraktik
    Medicin

    HØFEBER

    Høfeber er sæson betinget allergi overfor pollen eller andre luftbårne stoffer. Ca. 10 % reagerer, når de får pollen på hud og slimhinder og får gener i næse, bihule og øjne. Når pollen kommer i kontakt med næsens slimhinde sker der en histaminfrigørelse, hvorved der skabes en irriterende betændelse i slimhinderne. Dem der er allergiske skal kun udsættes for ganske små mængder, for at det kan udløse en allergisk reaktion.

    Alt afhængig hvilke pollen man er allergisk overfor viser det sig fra marts til oktober. Høfeber fremkaldes ofte af pollen fra blomstrende græsser. Om foråret er det oftest træpollen som birk, hassel, elm og birk. Om sommeren er det mest græspollen. Efterårs høfeber kan skyldes forskellige blomster.

    En tredjedel af alle med pollenallergi reagerer på flere slags pollen. Græsser og korn er i 60% af alle tilfælde årsag til høfeber og pollenastma. En anden form for høfeber er forårsaget af kæledyr, svampe og husstøvmider. Allergiske reaktioner ses her hele året. Mennesker med tendens til høfeber havde ofte i deres barndom polypper, slim, hævede mandler, væske i mellemørerne. Typisk kommer høfeberen omkring puberteten.

    Symptomer:
    Næse: høfeber, nysen, tilstoppet næse, snue.

    Øjne: Røde løbende øjne med kløe.

    Luftveje: Tør hoste med hvæsende vejrtrækning, tilstopning. Betændelse i svælget, herefter Astma/bronkitis, lungebetændelse, bihulebetændelse.

    ALLERGI GENERELT

    Allergi er en betegnelse for en bestemt type sygdomme, hvor immunforsvaret reagerer specifikt overfor en faktor, der normalt ikke burde give en reaktion. Den allergiske reaktion er en del af kroppens forsvar, men nogle gange er den ikke specielt hensigtsmæssigt.

    Allergifremkaldende stoffer kaldes allergener, og de kan komme ind i kroppen på forskellige måder. Det kan bl.a. være gennem maven, huden eller luftvejene. Kroppen reagerer med dannelsen af antistoffer mod disse allergener.

    Der er forskellige faktorer der kan spille ind i udviklingen af allergi, man kan være arvelig disponeret, eller man kan være kraftigt udsat for et specifikt stof, som bevirker at immunforsvaret reagerer allergisk. Normalt er immunforsvaret i stand til at skelne mellem det der er godt, og det der er dårligt. Hvis immunforsvaret er meget "beskæftiget" kan der lettere opstå fejlreaktioner, hvor ædeceller eller hvide blodlegemer, som varetager produktion af antistoffer (IgE), kan overreagere på stoffer som de ikke burde reagere på.

    Den allergiske reaktion udløses af forskellige stoffer som bl.a. histamin, der bevirker at blodkarrene udvides, og væske kan trænge ud i blodbanen og her give hævelse.

    Lang tids påvirkning af et allergen kan resultere i, at man kommer mere i fare for at udvikle sig til multiallergiker. Man risikerer at blive allergisk over for nogle proteinstoffer, der i kemisk opbygning minder om det, man egentlig var allergisk overfor.

    ALLERGI ET NUTIDGT PROBLEM

    Man kan betegne allergi som en konsekvens, af den måde vi lever og har indrettet os på.

    • Immunforsvarets system er ofte blevet forstyrret gennem antibiotika behandling.
    • Vi udsættes for mange forskellige miljøgifte og kemikalier.
    • Forurening, parfume, dårlig indeklima, tilsætningsstoffer, nye madvaner og ting vi har på kroppen.
    • Forkert madning af småbørn med indtagelse af produkter som kræver enzymer barnet slet ikke har udviklet.
    • Også den øgede brug af modermælkserstatninger spiller en betydelig rolle. Det er vigtigt at moderen ammer så lang tid barnet er motiveret.
    ALLERGI OG ARVELIG DISPONERING

    Allergi kan være arvelig, og risikoen for at udvikle allergi er større, når ens forældre har allergi.

    Der er ca. 50-70 % risiko for at få allergi, når begge forældre er allergikere.
    Der er ca. 30 % risiko for at få allergi, hvis en af forældrene eller søskende har det.

    Hvis en af forældrene er allergikere, skal barnet ammes så længe som mulig dvs. i de første 6-8 måneder.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge i perioder. Det er rådgivning ud fra personlige oplysninger og andet relateret til selve sygdomshistorien.

    Vi samler alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    I bogen [Din mad er din medicin] findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Eksempler på gode fødevarer
    Frugter og grøntsager Indeholder en masse flavonoider. Mangel herpå kan forstærke allergiske symptomer
    Laks, sild, sardin og makrel De fede fiske indeholder omega-3 fedtsyre som dæmper allergiske reaktioner.
    Kæmpenatlysolie, Hvedekimsolie, tidselolie og solsikkeolie Indeholder essentielle fedtsyrer der reducerer allergiske reaktioner. Disse olier indeholder også meget E-vitamin som har antiallergiske egenskaber.
    Yoghurt 2 dc. Dagligt kan reducere sensibiliteten overfor en række pollen.
    Honning Er regulerende på histamin udskillelsen.
    Hvidløg, Løg Løg indeholder meget quercetin, som formindsker betændelses reaktioner i vævet. Hvidløg kan reducere dannelsen af forbindelser som fremmer allergiske reaktioner.

    Dårlige fødevarer

    Hvilke pollen giver problemer?

    Græspollenallergi:
    Frugt: appelsin, melon
    Grønsager: bønner, kikærter, ærter

    Bynkepollenallergi:
    Frugt: banan, melon
    Grønsager: pastinak, selleri, persille, purløg

    Birkenpolleallergi:
    Frugt: kiwifrugter, blomme, fersken, nektarin, pære eller æble.
    Grøntsager: gulerod, kartoffel, selleri, tomat
    Nødder: cashewnød, hasselnød Kokosnød, mandler, paranød, peanuts

    Alt afhængig af hvilken type pollenallergi man lider af kan forskellige madvarer udløse en reaktion. Man taler om krydsreaktioner. Nogle fødevarer indeholder lignende stoffer som findes i pollen. Når man spiser disse fødevarer kan der optræde symptomer på allergi. Krydsreaktionerne gælder for ca. 2 ud af 3 af dem som lider af pollenallergi. Typiske symptomer for fødevareallergi kan være kløe i munden eller opsvulmede læber inden for en time kan der forekomme udslæt over hele kroppen og man få åndedrætsbesvær.

    Tilsætningsstoffer kan måske forværre allergiske reaktioner.

    TILSKUD

    E-vitamin Kan sænke blodets indhold af histamin. E-vitamin har måske anti-allergiske egenskaber.
    C-vitamin Kan sænke blodets indhold af histamin. Folk der regelmæssig spiser C-vitamin har færre allergisymptomer.
    Magnesium Har let antihistamin effekt.
    A-vitamin og Beta-Caroten Godt for slimhinderne.
    Fiskeolie og kæmpenatlysolie Fremmer produktion af gode eikosanoider som er nogle stoffer der reducerer allergiske reaktioner..

    PRAKTISKE OPLSYNINGER

    • Vær opmærksom på pollental.
    • Den kraftigste pollenafgivelse sker i de tidlige morgentimer, og derfor bør vinduet holdes lukket om natten, i de perioder hvor der er flest pollen i luften.
    • Antibiotika kan være med til at gøre tarmen følsom overfor bestemte fødevarer. Mange har problemer med mælk eller gluten lige efter antibiotikabehandling. Efter antibiotika behandling bør der tilføres mælkesyrebakterier eller produkter som A38 og Cultura.
    • Rygning kan fremprovokere allergiske reaktioner.
    • Sørg for at støve ud så meget som muligt. Undgå møbler der samler for meget støv.
    • Skift sengetøj hver uge.
    • Undgå kæledyr i huset.
    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Brændeælde Indeholder naturligt antihistamin.
    Lindeblomst-te Er et af de bedste antihistaminer. Evt. tilsat lidt honning.

    HOMØOPATI

    [Klik her] for mere information om homoøpati.
    Kalium bichronicum "Reparerer" slimhinder i de øvre luftveje.
    Causticum Problemer med slimhinder.
    Belladonna Overfølsomhed i alle sanseorganer.
    Løg/cepa Allergisk snue D4 Afvise fremmedstoffer, opbyggende/regenererende.
    Arsen jodatum Suppleret med øvrig behandling. (Kan tages alene 2-3 gange ugentlig men aldrig højere potens end D12)

    Lav selv din homøopatiske medicin mod høfeber: Find allergenet i naturen klip det i stykker og lig det i snaps, lad det trække 4-5 dage. Man har da en ur-tinktur (Ø). Anvend Ø, D1 eller D2. (Læs mere under homøopati)

    CELLESALTE

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om cellesalte.

    Snue, overfølsomhed: Natrium mur., Kalium chlor, Kalium phos. og Magnesium phos.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    B13, B20, M36 (Forebyggende før pollensæson)

    Gode terapipunkter:
    Co20, Ex1 (Lokale punkter)
    Co19, M3, Du23 (ved tilstoppet næse)
    Mp10, Baichongwo 1 cun proximalt fra MP10, B16, B17 (Kløende fornemmelse)
    Co4. (Ved nysen)
    B65 (allergipunkt)

    Øreakupunktur: Allergipunkt. Svælgpunkt. Bronkier.

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner.

    Gode zoner: Bihuler. Svælg/mandler. Hoveds zoner. Øvre lymfe. Milt.

    KIROPRAKTIK

    Høfeber og nakkeproblemer?
    Folk med høfeber har en klar udretning af svajet i nakken. De behandles før sæsonen.

    MEDICIN

    En priktest kan afgøre om man har høfeber.

    Allergener er stoffer som organismen opfatter som fremmede, og reagerer på en specifik ændret reaktionsevne der er knyttet til antistoffer eller lymfocytter. Allergener kan være pollen, dyrehår, svampesporer, husstøv, husstøvmider eller insekter der hos følsomme kan udløse overfølsomhedsreaktioner i form af Quinckes ødem, nældefeber og anafylaktisk chok.

    De virker ved at man indsprøjter ekstrakter af de allergener den enkelte er overfølsom overfor. Man starter med beskedne doser der i løbet af nogle måneder hæves til kraftige doser så en hiposensibilisering opnås. Dette medfører dannelsen af blokerende antistoffer og dermed beskyttende virkning mod overfølsomhedsreaktioner. Den indledende behandling efterfølges af senere behandling hvor maksimal dosis indtages.

    Mulige bivirkninger:
    I starten rødmen og hævelse omkring indsprøjtningssted. Der kan ses sjældne reaktioner som hoste, astma, snue, nældefeber, Quinckes ødem eller allergisk chok.

    Antihistaminer. Der er et meget stort antal antihistaminpræparater i handelen. Nogle er mere specifikke end andre. Nogle anvendes til sæsonbetonet høsnue og andre overfølsomhedstilstande (Levocastin, Lomudal, azelastin), andre igen bruges ved irritationer.

    Det er stoffer der er i stand til hæmme histaminets virkning i kroppen med undtagelse af dannelse af mavesyre. Anvendes ved overfølsomhedsreaktioner som skyldes frigørelse af histamin i kroppen. Det kan være nældefeber, høfeber, høsnue, udslæt ved brug af lægemidler, hudkløe og følger af insektstik. Nogle af stofferne anvendes som beroligende mens andre bruges mod transportsyge. De virker ved at hæmme de modtagesteder i vævene som kun kan besættes af et histamin eller et antihistamin. Ved at komme før histaminet blokerer det for dette. Endvidere påvirker de centralnervesystemet herunder ligevægtssans, og kan derfor modvirke kvalme og svimmelhed.

    Mulige bivirkninger:
    Afhængig af stoffet kan der optræde sløvhed og søvnighed samt tørhed i næse og mund, hjertebanken, mangelfuld blæretømning, tågesyn, grøn stær, fordøjelsesgener og hududslæt. Ved forgiftning ses mangelfuld koordination af bevægelser, hallucinationer, kramper og bevidstløshed som kan være dødelig. Nogle af stofferne, særlig dem der virker sløvende, forstærker virkningen af alkohol, nervemedicin og sovemidler.

    Histamin er stof der dannes i alle kroppens væv. Ved overfølsomhed eller vævsbeskadigelse kan histaminet frigøres i store mængder og virker udvidende på blodkarrene. Dette kan medføre blodtryksfald og eventuel kollaps. Histamin får glat muskulatur i bronkierne til at trække sig sammen så astmaanfald kan udløses. Stimulerer kirtler og andet glat muskulatur til at trække sig sammen, er af betydning for reguleringen af stofskiftet i forskellige hjerneafsnit, har betydning for mavesyreproduktionen.

    Binyrebarkhormon indgår i forskellige produkter anvendt til næse og øjne.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved