Hovedpine

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Forskellige former for hovedpine
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske råd
    Hydroterapi
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Aromaterapi
    Laserterapi
    Kiropraktik
    Schröpfkoph-terapi
    Healing, ædelsten og meditation
    Medicin

    FORSKELLIGE FORMER FOR HOVEDPINE

    SPÆNDINGSHOVEDPINE

    Ved en spændingshovedpine begynder smerterne gradvis, ofte bliver smerterne værre i løbet af dagen. Det er oftest tale om en konstant smerte, og smerten er ofte lokaliseret i begge sider af hovedet. Det er muskelspændinger og myoser der er årsag til denne form for hovedpine, og derfor starter smerten ofte i baghovedet.

    Spændingshovedpine har ofte sin årsag i dårlige arbejdsstillinger med kraftig forøget spændingsniveau i musklerne i nakken og skulderregion, stress, følelsesmæssige belastninger, træk/kulde, dårlig søvn, langsynethed, passiv rygning og lufttryk.

    CLUSTERHOVEDPINE (KLYNGEHOVEDPINE)

    Ved denne form for hovedpine ser man en smerte der kommer i anfald og i perioder. Clusterhovedpine viser sig typisk ved anfald af smerter i den ene side af hovedet, ofte lokaliseret omkring øjet. Smerterne vil føles jagende og dunkende og de kan stråle ud til kæberne. Man kalder det også mændenes migræne.

    Et anfald varer typisk fra 20 minutter til et par timer, og smerterne kan komme flere gange i døgnet. Smerterne opstår ofte en times tid efter, at man er faldet i søvn. Årsager til klyngehovedpine kendes ikke nøjagtigt.

    Nogle mener smerter i venstre side af hovedet ofte er galdeblære relaterede problemer, og at smerte i højre side er relateret til fordøjelsessystemet. Blandt årsagerne til clusterhovedpine nævnes også magnesiummangel.

    PANDEHOVEDPINE

    Ved pandehovedpine er årsagen oftest en betændelse i bihulerne. Ved betændelse i pandehulen føles smerten over øjnene. Ved betændelse i sibenet føles smerten bag øjnene og i panderegionen. I kæbehulen sidder smerterne i overkæbe og kindben.

    MIGRÆNE:

    Migræne er anfaldsvis hovedpine som man ikke kender den konkrete årsag til. En migræne er karakteriseret ved, at smerterne viser sig i den side af hovedet. En migræne er ofte ledsaget af kvalme og nogen gange opkast. Migræne er selvstændig beskrevet.

    Blandt årsagerne til migræne er forstyrrelser i hormonsystemet, visse fødeemner, lavt blodsukkerniveau, psykiske faktorer som bl.a. stress, vejrforhold og arvelige faktorer. Det er mængden af kost, stress, spændinger mm der får det til at udløse.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge i perioder med hovedpine. Det er kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger om bl.a. vægt, højde, køn, alder og andet relateret til din historie. Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved hovedpine. Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Oplysninger

    Fordel kosten på flere mindre måltider, således at der spises 5-7 måltider i løbet af dagen. På den måde holdes blodsukkerniveauet stabilt, hvilket kan være en fordel.

    Det kan være nødvendigt at føre dagbog over hvad man spiser og drikker, og de virkninger som maden giver. Samme fødemidler der udløser migræne kan også udløse almindelige, mindre alvorlige karhovedpiner. Kosten er sjælden alene om at fremkalde hovedpine, som regel skal der to eller flere faktorer til for at overvinde hjernens regulerende mekanismer.

    Sørg for at få godt med essentielle fedtsyrer. De flerumættede fedtsyrer som ikke kan ikke dannes af kroppen selv, men må tilføres kaldes de essentielle fedtsyrer (EFA). Fedtsyrer er forløbere for nogle stoffer (prostaglandiner), hvoraf nogle kan sammentrække blodkarrene og fremme sammenklumpning af blodet, mens andre har modsatte virkning. Det er et kompliceret samspil mellem fedtsyrer, insulinniveau, enzymer og mineraler som styrer disse processer.

    Eksempler på gode fødevarer
    De fede fisk laks, sild, makrel og sardin Indeholder fedtsyrer der kan være med til at reducere smertereaktioner. Fedtsyrer kan måske også påvirke hjernens kemi hvilket kan mildne og reducere migræne anfald.
    Planteolier som bl.a. hvedekimsolie Indeholder fedtsyrer der kan være med til at reducere smertereaktioner.
    Mælkeprodukter som Cultura, A 38, kefir og levende yoghurt Er med til at sikre en tarmflora med effektive tarmbakterier. En tarmflora der fungerer dårlig vil måske tillade stoffer at optages fra tarmslimhinden over i blodet, hvor det kan give symptomer som hovedpine eller migræne.
    Fiberrig mad med hovedvægt på fuldkornsprodukter, frugter og grønsager Er med til at sikre at maden ikke ligger lang tid i maven. Når maden ligger for lang tid i maven kan det give reaktioner andre steder grundet gæringsprocesser.

    Eksempler på dårlige fødevarer
    Gamle oste, forskellige rødvine, sild, chokolade (fenyletylamin), citrusfrugter (octopamin), faste oste, yoghurt, cremefraiche, konserveret kød, skinkeprodukter, gærprodukter, figner, dadler, rosiner, nødder og surkål Fødemidler der indeholder tyraminer, andre aminer og nitrit (E249-252 (nitritter). kan hos følsomme fremkalde forandringer i blodkar. Det er fødevarer som kan være med til at udløse hovedpine.
    Kaffe, te og cola Indeholder koffein som på kort sigt virker lindrende, men når dets virkning er væk, svulmer de førhen indsnævrede blodkar endnu mere op og udvider sig ekstra meget.
    Chips, kinesisk mad og andet krydret Indeholder MNG (E-621) som kan give migræne hos nogle.
    Sherry, vermouth og øl Eksempler på nydelsesdrikke der kan give problemer hos nogle.
    Farvestoffer: Tatrazin E102, Quilnoline yellow E104, Sunset Yellow E110 Man skal være opmærksom på disse fødevarer.

    TILSKUD

    Vitaminer og tilskud
    B3-vitamin B3-vitamin kan lindre og bruges som forebyggelse.
    Magnesium Er godt til at forebygge og afhjælpe karsammentrækninger med. En undersøgelse har vist, at halvdelen af dem der lider af hovedpine lider af magnesium mangel. Undersøgelsen viste også, at smerterne ofte forsvandt i samme øjeblik, som magnesium var opløst i blodet.
    Kæmpenatlysolie Hormonregulerende. Fremmer produktion af "gode prostaglandiner" der hindrer karsammentrækning.

    PRAKTISKE RÅD

    • Løg, kål, eller peberrodsomslag om nakken.
    • Japansk pebermynteolie eller tigerbalsam indgnides i panden, tindinger med cirklende bevægelser.
    • Væskemangel? Dehydrering er ofte involveret.
    • Pas på med kulde og is. Det stimulerer en reaktion i den 5 kranienerve som kan give hovedpine.
    • Massage i trapezius område. Mange gange vil der være bevægelsesindskrænkning i nakkeregionen.
    • Pas på med alkohol. Tømmermænd skyldes sukkerforstyrrelser i hjernen (Hypoglykæmi).
    • Undgå foroverbøjede stillinger. Skrivebordet bør skråne 10-15 grader. Stillinger i det hele taget må ikke opretholdes lang tid.
    HYDROTERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om hydroterapi.

    Forskellige muligheder ved hovedpine

    Varme brusninger i nakkeområdet ved begyndende hovedpine.

    Kneipps fodbad

    Hertil bruges to baljer. 40-45 grader varmt vand i den ene, 10-15 grader i den anden. Der skal minimum være 20-30 cm dybt. Hold fødderne i det varme vand i 4-5 minutter, så i det kolde i 30 sekunder. Det gentages to gange mere.

    PLANTER

    [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Pil Virksom ved hovedpine. Indeholder naturligt aspirin, salicin, som er smertereducerende.
    Laurbær Kan lindre smerter ved migræne pga. nogle kemiske forbindelser. (Parthenolider)
    Matrem Bruges især ved migræne. Vil også kunne bruges ved forskellige former for hovedpine. Man kan bruge friske blade fra planten (2-4 blade om dagen), men de smager ikke godt og kan irritere mundslimhinden.
    Tempeltræ, Ginkgo biloba Forbedrer blodgennemstrømning.
    Citronmelisse Ved hovedpine.
    Rød hestehov, svaleurt Galdebetinget hovedpine
    Ingefær Hovedpine og migræne. I mad og som te.
    Mistelten, Mælkebøtte Hovedpine grundet blodsukkerubalancer.
    Kamille God som te ved hovedpine,
    Muskatnød Hovedpine i pandeområde.
    Rhododendron Spændingshovedpine.

    HOMØOPATI

    Eksempler på homøopatiske midler der bliver brugt. [Klik her] for mere information om homoøpati.
    Arsenicum Album Hovedpine og migræneanfald i venstre side.
    Apis mellifica Stikkende smerter.
    Nux vomica Hvor det stammer fra mave eller lever.
    Belladonna Voldsom hovedpine i panderegion.
    Cocculus Smerte i baghovedet med kvalme.
    Gelsemium Godt middel mod hovedpine og migræne. Et godt middel hvor smerten begynder i nakken.
    Cimicifuga Kvindemiddel. Migræne relateret til klimakteriet.
    Rhus Toxicodendron Hovedpine på grund af nervøs uro. Mest i højre side.
    Sanguinaria Hovedpine/migræne. Smerter i nakken som spreder sig opad og fremad. Især i højre side af hovedet.
    Acidum Phosphoricum Hovedsmerter.
    Bryonia Hovedpine når man bøjer sig forover.
    Cactus Grandiflorus Trykkende smerte i isseområde.
    Psorinum Kronisk hovedpine.
    Pulsatilla Hovedpine i baghovedet. Hovedpine der flytter sig.
    Thuja Occidentalis Ofte hovedpine. Der en følelse af noget der presses mod hovedet.
    China Hovedpine efter udmattelse.
    Kalium Bichromicum Periodisk hovedpine i den ene side af hovedet.
    Mercurius Solubilis Hovedpine på grund af nervøs uro. Mest i højre side.

    CELLESALTE

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Silicea Hovedpine fra nakken og fremover. I nakke eller pande kan silicea bruges alene.
    Magnesium Phosphoricum Hovedpine hvor det begynder i issen men spredes. Hovedpine med skiftende lokalisation. Hovedpine på grund af psykiske belastninger. Migræne.
    Natrium Muriaticum Hovedpine i venstre side. Mest om dagen. Hovedpine der kommer om morgenen, bliver værre i løbet af dagen og forsvinder om aftenen
    Ferrum Phosphoricum Blodet stiger til hovedet med svimmelhed og hovedpine. Ofte i forhovedet med bankende og pulserende smerte.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Ved hovedpine generelt:
    Co4 (Distalpunkt for ansigtet, smertelindrende)
    G41 (Distalpunkt for siden af hovedet. Akutryk er godt her)
    M43 (Smertelindrende punkt)
    M44 (Specialpunkt mod smerter med distaleffekt til hovedet)
    H7 (Er et meget sedativt punkt)
    Lu9 (influentalpunkt for blodkar)

    Ørepunkter: Kæbepunkt, subcortex, pande, occiput, nyre, galde.

    "Kraftig hovedpine er oftest en shi-tilstand". (Overskud)

    "Vedvarende svag hovedpine er oftest en xu-tilstand". (Underskud)

    Almen akutryksprogram

    Akutryk program der siges at skulle kunne fjerne mange typer hovedpine.

    1. B1 under øjet, Lille mellemrum der kan føles.
    2. G8 (1,5 cun indenfor hårgrænsen)
    3. G20
    4. B10
    5. Du20 +Ex1 trykkes i retning af hinanden.
    6. Ekstra to tindingepunkter som åbenbares når munden åbnes.

    Man holder et minuts moderat tryk på alle punkter. Der trykkes altid i begge sider.

    Læs eventuel under akupressur og se forskellige teknikker.

    Hvor sidder hovedpinen?

    Ansigt/pande.

    Terapi:
    Du 23 (Køler shen varme)
    Ex 1 (Specialpunkt ved pandehovedpine)
    M8 (Er et godt vindpunkt, bruges også ved ensidig hovedpine)
    G14 (Køler ved varm vind og yang der stiger opad)
    Co4 (Distal for forside af hovedet)
    M44 (Kølende)
    M36 (Hvor betændelse er årsag til betændelsen)

    Baghovedet.

    Terapi:
    G20 (Generel vind)
    B10 (vind, lokaleffekt)
    Du15 (Lokaleffekt)
    Ty3 (Styrer Du meridianen)
    B62 (Styrer yangqiaomeridianen, sedativt punkt)
    B60 (distalt for lænd og nakke)
    Ekstra punkt til akutryk.(Occiputpunkt mellem Ty1 og Ty2).

    Issen

    Terapi:
    Du 20 (Udleder yang, dæmper Le-yang)
    Ekstra punkter (EX6):Fire punkter som ligger posterior, lateral og anterior fra Du20.Afstanden til Du20 er 1 cun.
    Du19 (Har nogenlunde samme effekt som Du20)
    Le3 (Uddriver indre vind)

    Ensidig hovedpine.

    Terapi:
    G8 (Fjerner Le-yang/vind fra siden af hovedet)
    Ex2 (Køler Le-yang og varme)
    M8 (Uddriver vind og varme)
    3E5 (Distalt for siden af hovedet)
    3E3 (Godt migrænepunkt)
    G41 (Distalpunkt for siden af hovedet)
    Le3 (Kontroller Le-vind)
    Co4 (Smerter vind)

    Parietal

    Terapi:
    Du 19-Du 20 (Kontrollerer yang)
    B7 (Sederer Le-vind)
    Ty3 (Styrer Du-meridianen)
    B67 (Baghoved, isse)
    3E3 (Migræne)

    Smerter bag øjnene:
    B2 (Vindsygdomme, i og omkring øjet)
    3E23 ( Le-vind)
    G37 (Specialpunkt for øjet)

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner.

    Gode zoner:
    Alle hoveds zoner. Nakke, halshvirvler. Øvre lymfe Efter lokalisation ex. Pande eller bihuler.

    AROMATERAPI

    [Klik her] for mere information om aromaterapi.
    Baldrianolie (spændinger) Anvendelse: 1-3 dråber 3 gange daglig.
    Kardemommeolie Anvendelse: 3-5 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning.
    Malurtolie Anvendelse: 1-2 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med honning.
    Pebermynteolie Pebermynteolie indgnides i tindingerne. Anvendelse: 2-5 dråber 3 gange dagligt på sukkerknald eller sammen med lidt honning.

    LASERTERAPI

    Læs om laserterapi under [Alternative behandlingsformer].

    Hvor hovedpine er forårsaget af spændinger kan laserterapi være med til at hjælpe. Der behandles typisk ved muskeltilhæftninger til kraniet, langs m. sternocleidomasteodeus, omkring halsmuskler og i trapeziusområde. Find de punkter, triggerpunkter, som er mest ømme.

    Dosering pr punkt: 2 joule (= ca. 2 gange a´ 35 sek. Med en 30 mW laser)

    Dosering i alt 40 joule. 1-2 gange om ugen.

    Tommelfingerregel: Hvis patienten reagerer for kraftigt kan man halvere dosering. Hvis der ingen reaktion er kan doseringen øges til det dobbelte.

    KIROPRAKTIK

    Hovedpine kan skyldes det "cervikale syndrom".

    Symptomerne består ofte af hovedpine, svimmelhed, øresusen, nedsat hørelse og ansigtssmerter.

    Nerven der omgiver halspulssårerne irriteres pga. af funktionsfejl i nakken, især overbevægelighed. De overbevægelige led klemmer og irriterer nerver i yderstillinger. Irritationen fremkalder en sammentrækning af blodkaret som nedsætter blodomløbet og forårssager iltmangel i hjernen.

    Oftest skyldes en spændingshovedpine problemer fra øverste nakkeled. Behandling kan være manipulation, massage samt udspænding af muskler.

    SCHRÖPFKOFH-TERAPI

    Anvendes inden for den tyske heilpraktik. Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsættelse af sugekop. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.

    Sugekopper placeres i område mellem 3-4 cervikal hvirvel ved blære- og galdeblæremeridian.

    Man påfører først huden en række stik med en dybde på 2-5 mm parallel med meridianerne. Man suger blod ud, tømmer sugekoppen, og sætter den på igen.

    HEALING, ÆDELSTEN OG MEDITATION

    Mennesket er at betragte som en energimæssig enhed. Der findes ikke nogen organisk sygdom uden følelsesmæssige forstyrrelser, ligesom der heller ikke eksisterer nogen følelsesmæssige forstyrrelser uden fysiologiske konsekvenser.

    Sygdom opstår når energistrømmen ikke er åben hvilket kan fremkalde blokeringer. Mønstre i underbevidstheden kan besværliggøre optagelsen af energi.

    Terapi tager sigte mod at genetablere hele individets funktion, og det tager sigte mod at aktivere eller bane vej for et højere selv i personen, hvor selvhelbredende kræfter aktiveres.

    Chakraerne er energicentre der ligger forskellige steder på kroppen som skal trække energi fra den omgivende atmosfære ind i kroppen for at oplade denne.

    Følgende ædelsten kan bruges ved hovedpine.
    Ametyst Den virker udrensende og beroligende. Giver åndelig styrke. Relateret til det tredje øje og kronechakraet.
    Malakit Relateret til solar-plexus og hjertecenter. Opløser følelsesmæssige spændinger og blokeringer ved at virke absorberende.
    Sugulit Stenen kan åbne alle chakraerne. Gør i stand til at se tingene i større perspektiv. Fremmer accept og forståelse.
    Apachetåre Kan opløse spændinger og løsne slim. Kan forløse gamle psykiske blokeringer. Relateres primært til rodchakraet.

    MEDICIN

    Eksempler på medicin mod hovedpine.

    1. Salicylsyrepræparater
    2. Produkter:
      Acetard, Albyl, Albyl svage, Aspirin, Diflonid, Donobid, Idotyl, Koffisal, Magnyl, Salicylsyre, Treo.

      Er det mest benyttede lægemiddel. Bruges mod alle lette smerter. Virker ved hæmme dannelsen af prostglandiner. Forlænger blødningstiden ved at hæmme blodpladernes sammenklumpning, hvorved risikoen for blodpropsdannelse nedsættes.

      Mulige bivirkninger
      Trykken opadtil i maven, kvalme, opkastning, diarre og maveblødninger. Over længere tid kan indtagelse være en årsag til mavesår. I enkelte tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner i form af hududslæt, punktformige blødninger, nældefeber eller astma-anfald. Store doser kan fremkalde forgiftningssymptomer i form af hovedpine, svimmelhed, øresusen, nedsat hørelse, forvirring, sløvhed som kan udvikle sig til bevidstløshed. Der kan ses ændringer i blodets sammensætning og hormonbalance, blodsukkerfald, samt nyrepåvirkning.

      Kan give mange reaktioner taget sammen med andre præparater eksempelvis kan det ophæve virkningen af gigtmidlet probenecid og forstærke virkningen af kumarinpræparater (Blodpropsmiddel).

    3. Smertestillende midler
    4. Paracetamol.

      Produkter: Pamol, Panodil, indeholder acetaminofen, (paracetamol).

      Fortamol, Kodioar og Pinex Comp er blanding af kodein og paracetamol. Paracetamol er et aktivt nedbrydningsprodukt af fenacetin. Det har smertestillende virkning af samme styrke som salicylsyrepræparater og fenacetin. Det har færre bivirkninger end disse stoffer. Har febernedsættende virkning.

      Den smertestillende virkning skyldes bl.a. en hæmmet dannelse af prostaglandiner, hvilket fører til nedsat følsomhed hos aftage- og modtagestationer som skal registrere og overføre smerteimpulser. Febernedsættende virkning skyldes en påvirkning af de centre i hjernen der regulerer legemstemperaturen, hvilket fører til øget afgivelse af varme fra kroppens overflade.

      Bruges mod hovedpine, muskelsmerter, tandpine, ledsmerter, gigtsmerter, menstruationssmerter og mod feber i forbindelse med forkølelses og influenza.

      Mulige bivirkninger:
      Begrænsede bivirkninger ved normale doser. Ved kraftig dosering kan der ses fordøjelsesbesvær, blodsukkerfald, nedsat mængde blodlegemer, evt. lette overfølsomhedsreaktioner.

      Ved langvarig indtagelse kan det måske opstå nyreskader. Kraftig overdosering på en gang give leverskader og gulsot. Man skal være opmærksom på at symptomer først viser sig efter 2-4 timer, hvilket kan være farligt.

      Samtidig indtagelse af kloramfenikol og paracetamol må ikke finde sted, da afgiftningen af kloramfenikol i leveren hæmmes.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved