INDHOLDSEMNER:
• Mavesyre
• Spørg naturterapeuterne
• Kostråd
• Tilskud
• Praktiske råd og oplysninger
• Planter
• Homøopati
• Cellesalte
• Akupunktur
• Zoneterapi
• Hydroterapi
• Schröpfkoph-terapi
• Ædelsten og krystalterapi
• Medicin
MAVESYRE
For meget mavesyre synes at være et problem som er knyttet til vor livsstil.
Mavesækken kan betragtes som en udvidelse af spiserøret der fungerer som opbevaringssted for føden: Føden opholder sig mellem 1-6 timer i mavesækken. Efter opholdet i mavesækken har føden fået et vællingsagtigt udseende, og herefter lukkes den i "portioner" ind i tolvfingertarm. (Tyndtarm)
I mavesækken findes:
- Epitelceller som danner et slimstof, mucin, der beskytter slimhinden mod selvfordøjelse af de proteinnedbrydende enzymer.
- Hovedceller som danner pepsinogen, der et enzymforstadium som aktiveres af saltsyren og bliver til pepsin. Pepsin nedbryder de lange proteinkæder.
- Parietalceller som danner HCL, saltsyre, der er ansvarlig for lave PH værdi i maven. Virker steriliserende på bakterier, svampe og andre mikroorganismer. Herudover dannes Intrinsic factor i disse celler som er nødvendig for optagelsen af B12.
- I G-celler dannes hormonet Gastrin som øger produktion af saltsyre.
Hvor mavesyreproduktion er for kraftig, eller hvor der er utilstrækkelig produktion af det slimstof som skal neutralisere syren, kan man få problemer med mavesyren. Det er generende, og man skal være opmærksom på, at for meget mavesyre kan have betydning for bl.a. udvikling af mavekatar og mavesår.
Psykiske påvirkninger, stress, specielle fødeemner og dårlige madvaner kan forøge mavesyreproduktionen.
Symptomer ved mavesyre:
- Sure opstød, halsbrand, svie i maven, opspiling af maven.
- Hovedpine.
- Utilpashed.
- Hvis man tager et billede af øjets iris, vil man se, at folk med for meget mavesyre ofte har en helt hvidlig ring inde om pupillen.
SPØRG NATURTERAPEUTERNE
Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er en individuel kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger om bl.a. vægt, højde, køn, alder, ryger/ikke ryger, eventuel blodtype og andet relateret til selve "sygdomshistorien".
Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.
Vi samler herudover alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.
Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at klikke ind på [Spørg Naturterapeuterne].
KOSTRÅD
I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved mavesyreproblemer. Herudover findes en masse nyttig viden om mad og sundhed.
Ved individuel kostvejledning samt formidling af andre råd bedes du klikke ind på [Spørg Naturterapeuterne].
Spiseregler:
- Et måltid skal lang tid og ikke overstås på 10 minutter. Når man tygger maden godt, bliver maden via spyttet mere basisk.
- Undgå de helt store måltider og fordel maden på 5-7 måltider dagligt
- Røget og stegt mad bør reduceres kraftigt.
- Maden bør ikke være alt for varmt eller alt for koldt.
|
Gode fødevarer
|
|
Safte af kartofler, kål eller gulerod
|
Syreneutraliserende.
|
|
De fede fisk som bl.a. laks og makrel
|
Fede fisk indeholder omega-3 fedtsyrer som kan reducere mavesyreudskillelsen. Vær dog opmærksom på, at en del med mavesyreproblemer generelt ikke tåler fisk.
|
|
Mandler, bananer, kartoffelmel, blåbærsaft og rå havregryn
|
Har syreneutraliserende virkning og er i stand til at beskytte mavens slimhinder.
|
|
Fuldkornsprodukter, kogt ris, mørkt brød, bælgfrugter indeholder gode fibre
|
Det er fødevarer som kan nedsætte mavesyrekoncentration og styrke slimhinderne.
|
|
|
Eksempler på dårlige fødevarer
|
|
Kaffe, nogle øl, alkohol og cola
|
Stimulerer syreproduktion.
|
|
Stærke krydderier, C-vitaminrige frugter, salt, konserveringsmidler, fødevarer med indhold af eddikesyre
|
Irriterer mavens slimhinder.
|
|
TILSKUD
|
Vitaminer og mineraler
|
|
A-vitamin
|
Beskytter slimhinderne i mave og tarm. Syreneutraliserende medicin kan reducere optagelse af A-vitamin. (Indtag betydelig større dosis end anbefalet dg. dosis i periode)
|
|
B 12-vitamin
|
Er godt ved problemer i maveslimhinden.
|
|
Andre B-vitaminer
|
Syreneutraliserende medicin kan reducere optagelse af B1-vitamin og andre B-vitaminer.
|
|
Kiselsyre
|
Er godt for mavens slimhinder. Syreneutraliserende.
|
|
PRAKTISKE RÅD OG OPLYSNINGER
Pas på med tobakken. Det øger risikoen for udvikling af mavesår.
Lær at blive mere afslappet. Psykiske belastninger af enhver art øger dannelsen af mavesyre og under [Alternative behandlingsformer] findes et afsnit om autogen træning som viser dig, hvordan du lærer at slappe bedre af.
Sov med hovedet lidt opad. (Løft sengen et par centimeter)
Tab kilo. Fedme øger tendensen til at maveindholdet glider op i spiserør. Det registreres som sure opstød og halsbrand.
Pas på med salicylsyrepræparater som bl.a. aspirin og NSAID (gigtmedicin) som svækker mavens slimhinde.
PLANTER
|
[Læs her] hvordan du bruger planterne.
|
|
Lakridssaft (saft af lakridsrod)
|
Lakridsrod skal være i munden et stykke tid så det blandes godt med spyt. Beskytter maven.
|
|
Ingefær
|
Antiinflammatorisk virkning.
|
|
Bukkehorn
|
Forøger slimdannelsen og beskytter slimhinder.
|
|
Hørfrø
|
Forøger slimdannelsen.
|
|
Morgenfrue
|
Har helende virkning på maveslimhinden.
|
|
Kamille
|
Beroliger maveslimhinden.
|
|
Gurkemeje
|
Kan hæmme smerter forårsaget af irritation af maveslimhinden.
|
|
Islandsk mos
|
Syrebindende og beskytter slimhinderne.
|
|
HOMØOPATI
|
[Klik her] for mere information om homøopati.
|
|
Arsenicum Album
|
Brændende hals, betændt, mavekatar, mavekramper. Konstant smerte.
|
|
Belladonna
|
Akutte problemer. Betændelser, problemer i maveregionen. Betændte maveslimhinder.
|
|
Kalium Bichromicum
|
Maven brænder. Vandig morgendiarre. Sur bitter opkast.
|
|
Nux Vomica
|
Halsbrand. Maven udspilet efter måltid. Opkastning. Kvalme.
|
|
Robinina
|
For meget mavesyre.
|
|
Argentum nitricum
|
Virker på betændelse i slimhinden, regenererer slimhinden.
|
|
Acidum Nitricum
|
Til ældre med mavesyreproblemer. Dårlig ånde.
|
|
CELLESALTE
|
[Klik her] for mere information om cellesalte.
|
|
Natrium Phosphoricum
|
Lindrer ved syreoverskud. halsbrand, sure opstød. mavesmerter.
|
|
Calc. sulf
|
Laver en hinde på indersiden af slimhinderne, så den bedre kan afvise saltsyre.
|
|
AKUPUNKTUR
Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.
Gode terapipunkter ved mavesyreproblemer:
M44, 45 (distalt kølende punkter for maven)
M36 (Distalt for abdomen)
M15 (Et godt punkt ved syreproblemer. Farligt punkt)
Ren12, Ren13, M21, M23, M24 (gode lokale punkter)
B21 (Mavens shu-punkt)
M34 (Kølende virkning)
Ørepunkter: Mavepunkt, sympaticus, subcortex, shenmen
ZONETERAPI
Skitser over føddernes zoner kan findes under [Alternative behandlingsformer].
Gode zoner: Mavesækken. Solar plexus. Nervus vagus. Svælg. Tolvfingertarm. Immunsystem.
HYDROTERAPI
Et varmt bad med epsomsalt vil kunne være med til neutralisere ophobet syre i kroppen.
Kolde omslag omkring underlivsområde vil trække "varme" væk.
Information omkring [hydroterapi] findes under [Alternative behandlingsformer].
SCHRÖPFKOPH-TERAPI
Ved for meget mavesyre kan man også behandle med sugekopper. Det bruges meget inden for den tyske heilpraktik.
Fra området af C7 til området omkring TH8 i højre side af ryggen kan påsættes sugekopper i behandlingsværdige punkter. (Ømme rødlige områder)
Man påfører først huden en række stik med en dybde på 5-8 mm i forløb med blæremeridianen.
Man suger blod ud, tømmer sugekoppen, og sætter den på igen. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.
Information omkring denne terapiform findes under [Alternative behandlingsformer].
ÆDELSTEN OG KRYSTALTERAPI
Solar-plexus chakraet findes mellem navlen og brystkassen. Den tilknyttede kirtel til dette chakra er bugspytkirtelen. Farven er gul (rødlig, grønlig) og chakraet har at gøre med energiforsyning til mave, tyndtarm, galdeblære, nyrer, lever, binyrer, milt og midterste del af ryggen.
Balance i chakraet har at gøre med det at kunne stole på sin egen intuition. Når balancen er i orden forsvinder angst og aggressivitet, idet man bliver mere rolig.
Hvis de negative mønstre fylder meget og chakraets energi er blokeret kan det give problemer med maven.
|
Ædelsten der kan bruges
|
|
Blondeagat
|
Relateret til halschakra og solar plexus. Virker kølende og beroligende. Styrker selvværd.
|
|
Citrin
|
Har en beroligende virkning og bruges på solar-plexus. Fremmer realistisk tankegang.
|
|
Rutilkvarts
|
Relateret til hara-, solar plexus og hjertechakra afhængig af farven. Virker åbnende og afbalancerende. Gør det nemmere at skelne væsentlig fra uvæsentlig.
|
|
Ametyst
|
Den virker udrensende og beroligende. Giver åndelig styrke. Relateret til det tredje øje og kronechakraet.
|
|
Under [Alternative behandlingsformer] kan der læses mere om ædelsten og chakraer.
MEDICIN
Medicintyper ved syreproblemer:
- Medicin der tjener til at neutralisere mavens syreindhold samt beskytte mavesækkens slimhinde.
- Eksempler på midler som nedsætter mavens syreproduktion.
- Krampeløsende og sekretionshæmmende midler.
- Eksempler på medicin der tjener til at neutralisere mavens syreindhold samt beskytte mavesækkens slimhinde
Kan anvendes af folk med for megen mavesyre og ved sår i mave og tolvfingertarm.
- Aluminiumforbindelser
Novaluzid, Noacid, Alkasid, Alminox, Alucol, Link, Noacid
Aluminiumhydroxid beskytter mavesækkens slimhinde, men med begrænset syreneutraliserende virkning og tendens til forstoppelse. Aluminium aminoacetat er mere syreneutraliserende.
Der er en række aluminiumforbindelser som bruges og har det tilfælles at de binder fosfat i tarmkanalen hvilket kan give fosfatmangel. Et enkelt middel indeholder aluminiumfosfat. De med aluminium kan give ophobning af dette stof i kroppen.
- Kalciumforbindelser
Kalciumsilikat, Kalciumkarbonat
Har god syreneutraliserende virkning, men det kan give forstoppelse.
- Magnesiumforbindelser
Magnesiumsubkarbonat, Magnesiumoxid, Magnesiumkarbonat, Magnesiumhydroxid, Magnesiumsilikat. Saliax
Virker hurtigt og er let afførende, men de bør ikke bruges hvor der er nyreinsufficiens, idet en magnesiumophobning vil kunne give forgiftning med lammelse i muskulatur til følge. Magnesiumsilikat er et kiselsyrepræparat, der lægger sig som en beskyttende hinde omkring mavesækkens slimhinde. Det kan på længere sigt fremme dannelsen af nyresten.
- Vismutprodukter
Vismuthydroxid, Vismutsubcitrat, Vismutsubkarbonat, Vismutsubsalicylat
Anvendes mod mavekatar og mavesår. Det kan give lettere forstoppelse og har begrænset syreneutraliserende effekt.
- Sukralfat
Antepsin, Hexagastron
Basisk aluminiumssalt med god lokal virkning ved at danne beskyttende lag om sårområder. Det kan give forstoppelse.
- Gaviscon
Gaviscon
Slimgivende og syreneutraliserende middel der skal forhindre mavesækkens indhold kommer op som sure opstød.
- Eksempler på midler som nedsætter mavens syreproduktion
Indholdsstof og Produkter:
Cimetidin:br>
Aciloc, Acinil, Cimetidin, Hocimin, Metinet, Novamet, Tagamet
Famotidin: Pepcidin
Nizatidin: Nizax
Ranitidin: Kuracid, Zantac, R.anitidin
Ranitidinvismutcitrat: Pylorid
- Antihistaminer kan blokere nogle receptorer i mavesækkens således at mavens produktion af saltsyre hæmmes. Herved kan der ske en opheling af sår i mave og tolvfingertarm. Smertelindring opnås, men det virker ikke specifik på blødningen af mavesækken.
Cimetidin, Rantidin udskilles udelukkende gennem nyrerne, hvilket kan være uheldig ved nyreinsufficiens. Sammen med andre typer medicin bl.a. benzoediazepin præparater, vil koncentrationen stige, og den vil blive længere tid i kroppen.
Mulige bivirkninger:
Der kan der i enkelte tilfælde forekomme diarre, hudproblemer, leverpåvirkning, hovedpine, svimmelhed. Ved længere tids indtagelse hos mænd kan der forekomme udvikling af bryster hos mænd. Kan nedsætte B12 optagelsen. Og da mavesyreproduktionen nedsættes vil optagelsen af jern, kalk, magnesium, zink kunne hæmmes.
- Syrepumpehæmmere
Indholdsstof og produkt:
Omeprazol: Losec
Lansoprazol: Lanzo
Pantoprazol: Pantoloc
Virker hæmmende på et enzym, som i de celler der er syredannende er med til at pumpe saltsyre ud i mavesækken.
Mulige bivirkninger:
Ses ikke så ofte men diarre, hovedpine, kvalme, forstoppelse, luft i maven, hudproblemer, kløe og svimmelhed ses.
- Eksempler på krampeløsende og sekretionshæmmende midler
Nedsætter syre i maven.
Produkter:
- Krampeløsende midler med direkte virkning på muskulaturen: Duspatalin, Papaverin, Urispadol
- Skopolaminfamilien: Buscopan
- Atropinfamilien: Atropin, Ergazil-Duretter
- Øvrige stoffer: Ercoril, Pro-Banthine, Robinul, Robinul Neostigmin.
- Mave-tarmregulerende og kvalmestillende: Emperal, Gastro-Timelets, Motilium, Prepulsid, Primperan.
De fleste stoffer tilhører gruppen af antikolinerge stoffer der hæmmer det ubevidste, parasympatiske nervesystems virkning.
Parasympatiske nerver påvirker muskulaturen i mave-tarmkanalen, så at den trækker sig sammen i peristaltiske bølger, som får føden til at bevæge sig fremad, og stimulerer også de nerver der fremmer syre og sekretions udskillelse.
Midlerne anvendes mod krampagtige muskelsammentrækninger i mave-tarmkanalen, galdeveje og urinveje. Midlerne nedsætter syreudskillelsen i maven, hvilket gør dem egnede til mavesårspatienter.
Når man hæmmer det parasympatiske nervesystem sker der en udvidelse af pupiller, spyt, svedsekretion hæmmes, hjertet slår hurtigere og bronkie grenene udvides, den glatte muskulatur i mave-tarmkanalen afslappes og blæren afslappes.
Generelle bivirkninger:
Præparaterne må ikke anvendes ved grøn stær, hvor blærehalskirtlen er forstørret, ved vandladnings problemer, eller ubehandlede hjertesygdomme. Der kan optræde tørhed i munden, forstoppelse, vanskelig vandladning, hjertebanken, nedsat læsesyn grundet problemer med at indstille skarpheden.
Graden af bivirkning er noget forskellig fra gruppe til gruppe.
- Atropin gruppen nedsætter syreproduktionen kraftigt, og de førnævnte bivirkninger er udtalte. Der kan endvidere ses rødme af huden, psykisk uro og hallucinationer.
- Skopalamingruppen virker kraftigt hæmmende på dannelse af spyt og mavesyre og ud over de nævnte bivirkninger kan også ses træthed.
- Blandt de øvrige stoffer er bivirkningerne knapt så markante.