INDHOLDSEMNER:
• Migræne
• Spørg naturterapeuterne
• Kostråd
• Tilskud
• Praktiske råd
• Hydroterapi
• Planter
• Homøopati
• Cellesalte
• Akupunktur
• Zoneterapi
• Aromaterapi
• Kiropraktik
• Schröpfkoph-terapi
• Healing, ædelsten og meditation
• Medicin
MIGRÆNE
Ved migræne forstås en hovedpine der kommer i anfald, og hvor smerterne oftest viser sig i den ene side hoved. Det er en lidelse som i højere grad rammer kvinder, og således er 2 ud af 3 med migræne kvinde. Hvor ofte et migræneanfald kommer er individuelt, det mest almindelige er 1-2 anfald pr. måned, og et anfald varer typisk mellem et halvt og et helt døgn. Migræne kan ramme folk i alle aldre, men sygdommen er ofte værst i 20-40 års alderen. Ca. hver syvende rammes af sygdommen på et eller andet tidspunkt. Det skal dog nævnes, at mange kun får et anfald.
|
Migræneudvikling
|
|
1. fase
|
Under en migræne sker der en sammentrækning af blodkar hvilket kan føre til lokal iltmangel. Der opstår irritation af hjernebarken og det giver symptomer som taleforstyrrelser, synsforstyrrelser og lammelse. Det er reaktioner som kan vare op til en halv time.
|
|
2. fase
|
Efter den første fase udvider karrene sig igen. Det der sker nu er en sammentrækning af kar udenfor hjernevævet. Der opstår et tryk som giver symptomer med bankende smerter.
|
|
3. fase
|
Der sker en væskeophobning i karvægene og der opstår nedsat blodgennemstrømning. Det giver en smerte som kan beskrives som "dump" og trykkende. Bleghed er et hyppigt ledsage symptom.
|
|
Migræne er en sygdom som man ikke kender den konkrete årsag til, men man vurderer at følgende har betydning:
- Hormonsystemet synes at spille en rolle. Smerter er tit betinget af menstruationscyklus, og kvinder under graviditet med tendens til migræne har sjælden anfald. Hos nogle kan P-piller modvirke migræne, mens det hos andre kan udløse migræne.
- Kosten synes også at have betydning. Visse fødeemner kan fremprovokere et migræneanfald.
- Psykiske faktorer. Migræneanfald kommer oftere i perioder med stress og psykisk belastning.
- Arvelige faktorer. Op mod 75 % af folk med migræne har slægtninge som har sygdommen.
- Allergi kan fremprovokere migræneanfald.
- Vejrforhold kan også have betydning.
- Computerskærme og fjernsyn kan hos nogle udløse migræne.
- Nogle mener, at migræne i venstre side overvejende skyldes galdeproblemer, og migræne i højre side overvejende skyldes problemer i fordøjelsessystemet.
Symptomer ved migræne
Man skelner mellem to forskellige typer af migræne.
Ved den ene type har man ikke symptomer inden anfaldet. (Uden aura rammer ca. 2/3)
Ved den anden form har man symptomer som øjenflimmer, taleforstyrrelser, psykisk uro og prikkende fornemmelser i kroppen inden anfaldet. (Med aura rammer ca. 1/3)
Herefter ses de klassiske symptomer for migræne:
• Lysoverfølsomhed.
• Hovedpine i skiftende styrke.
• Kvalme og opkast.
• Psykiske reaktioner.
• Et migræneanfald kan tage flere timer.
• Det afsluttes mange med opkast efterfulgt af dyb søvn.
SPØRG NATURTERAPEUTERNE
Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge i perioder. Det er kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger om bl.a. vægt, højde, køn, alder og andet relateret til din historie.
Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.
Vi samler alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.
Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].
KOSTRÅD
I bogen [Din mad er din medicin] (Aschehoug) findes flere kostemner som kan integreres ved migræne. Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.
Oplysninger
- Fordel kosten på flere mindre måltider, således at der spises 5-7 måltider i løbet af dagen. På den måde holdes blodsukkerniveauet stabilt, hvilket kan være en fordel.
- Det kan være nødvendigt at føre dagbog over hvad man spiser og drikker, og de virkninger som maden giver. Nogle fødemidler kan være med til at fremme migræne. Kosten er sjælden alene om at fremkalde migræne, som regel skal der to eller flere faktorer til for at overvinde hjernens regulerende mekanismer.
- Sørg for at få godt med essentielle fedtsyrer. De flerumættede fedtsyrer som ikke kan ikke dannes af kroppen selv, men må tilføres kaldes de essentielle fedtsyrer (EFA.) Fedtsyrer er forløbere for nogle stoffer (prostaglandiner), hvoraf nogle kan sammentrække blodkarrene og fremme sammenklumpning af blodet, mens andre har modsatte virkning. Det er et kompliceret samspil mellem fedtsyrer, insulinniveau, enzymer og mineraler som styrer disse processer.
|
Eksempler på dårlige fødevarer
|
|
Gamle oste, forskellige rødvine, sild, chokolade (fenyletylamin), citrusfrugter (octopamin), faste oste, yoghurt, cremefraiche, konserveret kød, skinkeprodukter, gærprodukter, figner, dadler, rosiner, nødder og surkål
|
Fødemidler der indeholder tyraminer, andre aminer og nitrit (E249-252 (nitritter). kan hos følsomme fremkalde forandringer i blodkar. Det er fødevarer som kan være med til at udløse migræne.
|
|
Kaffe, te og cola
|
Indeholder koffein som på kort sigt virker lindrende, men når dets virkning er væk, svulmer de førhen indsnævrede blodkar endnu mere op og udvider sig ekstra meget.
|
|
Chips, kinesisk mad og andet krydret
|
Indeholder MNG (E-621) som kan give migræne hos nogle.
|
|
Sherry, vermouth og øl
|
Eksempler på nydelsesdrikke der kan give problemer hos nogle.
|
|
Farvestoffer: Tatrazin E102, Quilnoline yellow E104, Sunset Yellow E110
|
Man skal være opmærksom på disse fødevarer.
|
|
Find flere dårlige kostemner i bogen [Din mad er din medicin].
TILSKUD
|
Eksempler på nogle af de tilskud som bruges ved migræne
|
|
B3-vitamin
|
B3-vitamin kan lindre og bruges som forebyggelse.
|
|
Magnesium
|
Er godt til at forebygge og afhjælpe karsammentrækninger med.
En undersøgelse har vist, at halvdelen af dem der lider af hovedpine lider af magnesium mangel. Undersøgelsen viste også, at smerterne ofte forsvandt i samme øjeblik, som magnesium var opløst i blodet.
|
|
Kæmpenatlysolie
|
Hormonregulerende. Fremmer produktion af "gode prostaglandiner" der hindrer kar sammentrækning.
|
|
E-vitamin
|
Betegnes af mange som et godt vitamin ved migræne.
|
|
PRAKTISKE RÅD
- Japansk pebermynteolie eller tigerbalsam indgnides i panden, tindinger med cirklende bevægelser.
- Massage i nakke (trapezius) område.
- Sov i rolig afkølet rum gerne med åbne vinduer uden impulser. Søvnen er vigtig. Lang og solid nattesøvn er godt, om muligt også en eftermiddagslur.
- Masser af motion og vandring i frisk luft.
- Dybe vejrtrækninger betyder særligt meget. Læs under [autogen træning] hvordan du lærer at slappe af og udnytte åndedrættet rigtigt.
- Tag druesukkertabletter med det samme symptomerne registreres.
- Vikkel vat om et lille stykke kamfer og put det i øret ved migræne.
HYDROTERAPI
Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om hydroterapi.
- Varme brusninger i nakkeområdet ved begyndende anfald. Man kan også placere varm klud eller kompres over nakkeområde.
- Ophedningsbade.
- Kneipps fodbad "kan trække blodet væk". Hertil bruges to baljer. 40-45 grader varmt vand i den ene, 10-15 grader i den anden. Der skal minimum være 20-30 cm dybt. Hold fødderne i det varme vand i 4-5 minutter, så i det kolde i 30 sekunder. Det gentages to gange mere.
PLANTER
|
[Læs her] hvordan du bruger planterne.
|
|
Pil
|
Virksom ved hovedpine. Indeholder naturligt aspirin, salicin, som er smertereducerende.
|
|
Laurbær
|
Kan lindre smerter ved migræne pga. nogle kemiske forbindelser. (Parthenolider)
|
|
Matrem
|
Kan måske forebygge migræne anfald. Ingen effekt på migræneanfald.
Man kan bruge friske blade fra planten (2-4 blade om dagen), men de smager ikke godt og kan irritere mundslimhinden. Man kan tage matrem i kapselform.
|
|
Tempeltræ, Ginkgo biloba
|
Forbedrer blodgennemstrømning.
|
|
Citronmelisse
|
Ved migræne.
|
|
Rød hestehov, svaleurt
|
Galdebetinget hovedpine.
|
|
Ingefær
|
Hovedpine og migræne. I mad og som te.
|
|
Lucerne og jernurt
|
Hormonbetingede migræner.
|
|
HOMØOPATI
|
[Klik her] for mere information om homoøpati.
|
|
Arsenicum Album
|
Hovedpine og migræneanfald i venstre side.
|
|
Apis mellifica
|
Stikkende smerter.
|
|
Nux vomica
|
Hvor det stammer fra mave eller lever.
|
|
Belladonna
|
Migræneanfald. Voldsom hovedpine i panderegion.
|
|
Secale cornutum
|
Ved migræne i alle dets faser.
|
|
Cocculus
|
Smerte i baghovedet med kvalme.
|
|
Gelsemium
|
Godt middel mod hovedpine og migræne. Et godt middel hvor smerten begynder i nakken.
|
|
Cimicifuga
|
Kvindemiddel. Migræne relateret til klimakteriet.
|
|
Rhus Toxicodendron
|
Hovedpine på grund af nervøs uro. Mest i højre side.
|
|
Sanguinaria
|
Hovedpine/migræne. Smerter i nakken som spreder sig opad og fremad. Især i højre side af hovedet.
|
|
CELLESALTE
|
[Klik her] for mere information om cellesalte.
|
|
Magnesium Phosphoricum
|
Bruges af nogle terapeuter ved migræne. Magnesium phos kan bruges til akutte højre og venstresidige problemer. 10-20 tabletter opløses i lunkent vand og drikkes slurkvis.
|
|
Silicea
|
Migræne med bankende smerter, for det meste over højre øje.
|
|
Natrium Muriaticum
|
Hovedpine i venstre side.
|
|
AKUPUNKTUR
Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.
Gode punkter:
Co4 (Distalpunkt for ansigtet, smertelindrende)
G41 (Distalpunkt for siden af hovedet. Akutryk er godt her)
Ex2 (Le-ild, vind). Beliggende lateralt for enden af øjenbrynet. (1 cun)
M8, M34 (Kraftig hovedpine, øjensmerter og synsforstyrrelser)
B10, G20. (Gode migræne punkter)
M44 (Specialpunkt mod smerter med distaleffekt til hovedet)
H7 (Er et meget sedativt punkt)
Lu9 (influentalpunkt for blodkar)
Le2, Le 4 (Le-shi, Le-yang)
G34 (Influental for muskler og sener)
Øreakupunkturpunkter: subcortex, pande, nyre, galde.
ZONETERAPI
Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner.
Gode zoner: Alle hoveds zoner. Nakke, halshvirvler. Øvre lymfe. Lever/galde. Mave.
AROMATERAPI
Vælg en af olierne:
• Anisolie.
• Basilikumolie.
• Baldrianolie.
• Eukalyptusolie.
• Lavendelolie.
• Malurtolie.
• Melisseolie.
• Merianolie.
• Pebermynteolie.
• Rosmarinolie eller Terpentræolie.
[Klik her] for mere information om aromaterapi.
KIROPRAKTIK
Hovedpine og migræne kan skyldes det "cervikale syndrom"
Symptomerne består ofte af hovedpine, svimmelhed, øresusen, nedsat hørelse og ansigtssmerter.
Nerven der omgiver halspulssårerne irriteres pga. af funktionsfejl i nakken, især overbevægelighed. De overbevægelige led klemmer og irriterer nerver i yderstillinger. Irritationen fremkalder en sammentrækning af blodkaret som nedsætter blodomløbet og forårssager iltmangel i hjernen.
For mere information om kiropraktik [Klik her].
SCHRÖPFKOPH-TERAPI
Anvendes inden for den tyske heilpraktik.
Ved den blodige Schröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsætning af sugekopper. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml.
I et væv, hvor man kan bruge denne form for Schröpfkoph-terapi, vil der være opstået en oversyrings tilstand. Viskositet af blodet har ændret sig, og tilførselen af frisk ilt er blevet besværliggjort. Syre kan ikke borttransporteres, og lokale ødemtilstande vil opstå. Der vil ske en opsvulmning.
Vi har igen områder som bliver sat ud af kroppens fysiologi, og man kan tale om "störfelder". Oftest har området størrelsen af en femkrone, og dette område vil være smertefuld ved tryk. I denne tilstand ses mere vare og rødme end i den anden tilstand.
Forskellige muligheder:
- Sugekopper placeres i område mellem 3-4 halshvirvel ved blære- og galdeblæremeridian. Man påfører først huden en række stik med en dybde på 2-5 mm parallel med meridianerne. (Årsag: Galde-, nyre- eller mavefyldemigræne)
- Fra området af C7 til området omkring TH8 i højre på ryggen kan påsættes 2 sugekopper. Man påfører først huden en række stik med en dybde på 5-8 mm i forløb med blæremeridianen. (Årsag: Lever-galde forhold involveret i migræne)
- Fra området af C4 til området omkring TH5 i venstre side af ryggen kan påsættes sugekopper. Man påfører først huden en række stik med en dybde på 5-8 mm i forløb med blæremeridianen. (Årsag: Maveforhold er årsag til migræne.)
- Området hvor der skal placeres sugekopper ligger ved nederste ribben (Segment TH9). Området ligger ved den indre blæremeridian.
Man påfører først huden en række stik med en dybde på ca. 8 mm parallel med blæremeridianen. Ved kraftige lidt dybere indstik.
(Årsag nyremigræne: Reaktioner kommer ofte om natten. Smerten strækker sig fra nakkeområde frem til indre øjenvinkel. Smerter bliver forværret ved liggende tilstand)
- Der findes et område mellem segment L2 og L3 ved vinkel af Os sacrum. Det kan bruges ved migræne som er under indflydelse af hormonsystemet.
Man suger blod ud, tømmer sugekopperne, og sætter dem på igen.
Behandling kan foretages ca. en gang om måneden, men kun hvis der er behandlingsværdige områder i de beskrevne områder.
HEALING, ÆDELSTEN OG MEDITATION
Mennesket er at betragte som en energimæssig enhed. Der findes ikke nogen organisk sygdom uden følelsesmæssige forstyrrelser, ligesom der heller ikke eksisterer nogen følelsesmæssige forstyrrelser uden fysiologiske konsekvenser.
Sygdom opstår når energistrømmen ikke er åben hvilket kan fremkalde blokeringer. Mønstre i underbevidstheden kan besværliggøre optagelsen af energi. Terapi tager sigte mod at genetablere hele individets funktion, og det tager sigte mod at aktivere eller bane vej for et højere selv i personen, hvor selvhelbredende kræfter aktiveres.
Chakraerne er energicentre der ligger forskellige steder på kroppen som skal trække energi fra den omgivende atmosfære ind i kroppen for at oplade denne.
Rodchakraet er placeret ved skambenet og det forsyner primært benene og hofteområdet med energi. Bag på kroppen over korsbenet ligger et andet center som har nogenlunde samme funktioner.
Rodchakraets farve er rød energien fra chakraet går bl.a. til æggestokke.
|
Ædelsten som kan bruges ved hovedpine
|
|
Ametyst
|
Den virker udrensende og beroligende. Giver åndelig styrke. Relateret til det tredje øje og kronechakraet.
|
|
Malakit
|
Relateret til solar-plexus og hjertecenter. Opløser følelsesmæssige spændinger og blokeringer ved at virke absorberende.
|
|
Sugulit
|
Stenen kan åbne alle chakraerne. Gør i stand til at se tingene i større perspektiv. Fremmer accept og forståelse.
|
|
Apachetåre
|
Kan opløse spændinger og løsne slim. Kan forløse gamle psykiske blokeringer. Relateres primært til rodchakraet.
|
|
Under [Alternative behandlingsformer] kan der læses mere om ædelsten og chakraer.
MEDICIN
Vær opmærksom på at P-piller kan udløse/forværre migræne.
Eksempler på medicin mod migræne:
- Smertestillende og beroligende
Levomepromazin
Produkter: Nozinan, Nozinan embonat
Er et smertestillende og beroligende middel i familie med klorpromazin (Fentiazin). Giver ikke tilvænning og afhængighed. Bruges ved stærke akutte eller kroniske smerter, ledsmerter, migræne, fantomsmerter, nervesmerter, smerter ved akutte hjerteanfald, smerter hos alvorlig syge, eller ved døende patienter. Kan også bruges ved angst og urotilstande, ved behandling af psykoser, kvalme, hikke og hudkløe. Bør ikke anvendes af mennesker med for lavt blodtryk pga. blodtryksnedsættende virkning.
Mulige bivirkninger:
Tørhed af slimhinder i mund og svælg, svimmelhed, hjertebanken, besvimelsestendens, parkinsonisme, leverpåvirkning med gulsot, knoglemarvshæmning med nedsat mængde blodlegemer, hududslæt ved sollys.
Man skal være forsigtig ved bilkørsel og maskinbetjening. Ældre reagerer kraftigtigere på stoffet.
Ved forgiftning kan der optræde kramper og stigende bevidsthedssvækkelse som kan ende med bevidstløshed, og endvidere blodtryksfald der kan ende med kredsløbskollaps.
Der kan komme svigtende temperaturregulation og svækket vejrtrækning.
Forstærker virkningen andre smertestillende præparaters virkning. Virkningen forstærkes af alkohol, sovemidler og blodtryksnedsættende midler. Stoffet hæmmer virkningen levodopa, parkinson, og kan på forskellig vis påvirke depressionsmidler med forstærkning af disse.
Har antihistamin effekt som delvis ophæver antabus effekten.
- Midler mod migræne
A. Meldrøjepræparater:
Produkter: Dihydroergotamin, Ergotamin, Ergotamin-Medihaler, Gynergen
Samme præparater med koffein Ergokoffin, Gynergen Comp.
Anvendes godt til forebyggende behandling eller forholdsvis tidligt i anfaldene. Virkningen skyldes en sammentrækning af hjernens blodkar.
Mulige bivirkninger:
Kan give abort hvis de gives til gravide. Bør heller ikke bruges af folk med forhøjet blodtryk, folk med blodkarsygdomme samt hvor der er nedsat funktion i lever eller nyrer.
Længere tids brug kan give kvalme, opkastning og diarre.
Den blodkarsammentrækkende virkning kan det resultere i dårlig blodtilførsel til arme og ben med risiko for koldbrand. Tilsætning af koffein i nogle af præparaterne kan sommetider forbedre virkningen.
B. Amin-antagonister:
Produkter: Periactin, Sandomigrin
Virker ved at modarbejde serotonin, histamin, tyramin og andre stoffer som kan bidrage til udvikling af migræne.
C. Klonidinpræparater:
Produkter: Catapresan, Dixarit "Paranova"
Er et blodtryksnedsættende middel. Virkningen skyldes en nedsat følsomhed i blodkarrenes muskulatur overfor stoffer i blodet, som er med til at udvikle migræneanfald.
D. Flunarzinpræparater:
Produkter: Sibelium
Er kalciumantagonist som har antihistaminvirkning med vis forebyggende effekt mod migræne. Effektiv virkning opnås først efter 3 måneder.
Mulige bivirkninger: Døsighed og træthed. Vægtøgning ses sommetider.
E. Betablokkere:
Produkter: Inderal, Propranet, Propranderol.
Er god ved langtidsbehandling af migræne hos børn og voksne.
Bør ikke bruges af folk med hjerteinsufficiens, for lavt blodtryk eller langsom hjerterytme.
Der kan optræde problemer i mave-tarmområdet i form af diarre, svimmelhed, træthed, muskelsvaghed, svedeture, depressionstendens, kolde hænder og fødder, forstyrret drømmefunktion, problemer med blæretømning hos mænd, nedsat hjerterytme, hjertesvigt, lavt blodtryk, astma anfald, blodsukkerfald hos diabetikere og i mere sjældne tilfælde hududslæt.
Giver vægtøgning, nedsætter basalstofskiftet hvilket kan give øget tendens til sukkersyge.
- Midler mod ukarakteristiske hovedsmerter
A. Koffein
Produkt: Koffein-fenazol, Koffisal.
B. Naratripttan:
Produkt: Naragran
C. Rizatriptan:
Produkt: Maxalt
D. Sumatriptan:
Produkt: Imigran
E. Zolmitriptan:
Produkt: Zomig
Er dyre præparater.
Virker ved at stimulere serotonin-1 modtagestationer i hjerneblodkar, således at hjernearterierne trækker sig sammen og hovedpinen forsvinder. Virker også på ledsagesymptomer som kvalme, opkastning og lys- og støjfølsomhed.
Mulige bivirkninger:
Blodtryksstigning som vil forsvinde, varme og rødme i huden, svimmelhed, træthed, følelses af kraftløshed. Sommetider ses kvalme og leverpåvirkning. Ved hjertelidelse og hypertension bør midlerne gives med forsigtighed.