Knogleskørhed

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Knogleskørhed/Osteoporose
    Spørg naturterapeuterne
    Kostråd
    Tilskud
    Praktiske råd
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Akupunktur
    Zoneterapi
    Medicin

    KNOGLESKØRHED/OSTEOPOROSE

    Knogleskørhed eller ospteoporose som det også kaldes er en stofskiftelidelse i knoglevævet der bevirker, at knoglerne mister en del af deres kalkindhold.

    Det er en lidelse der især rammer ældre mennesker. De fleste mennesker over 60 år har knoglesvind i mere eller mindre grad. Man vurderer, at halvdelen af alle kvinder over 75 år har knogleskørhed.

    Kvinder er specielt udsatte fordi østrogen/progesteron produktionen er blevet kraftig nedsat efter overgangsalderen, hvilket får processerne til at accelerere yderligere Den hormonbetingede knoglesvind kan være op til et halvt % pr. år af den samlede knoglemasse.

    Årsager til knogleskørhed:

    Knoglerne er under en vedvarende forandring, og indtil midt i trediverne er der harmoni mellem opbygning og nedbrydning af knoglemassen. Den maksimale knoglemasse er størst her. Herefter tager nedbrydningen overhånd.

    Årsagen til knogleskørhed kan være, at man i ungdomsårerne har fået opbygget en for beskeden knoglemasse, hvilket kan skyldes for lav kalk indtagelse.

    Arvelige forhold og for lidt motion spiller også en rolle ligesom forskellige sygedomme (bl.a. gigt, tarmsygdomme og cushings syndrom) og brugen af binyrebarkhormon har betydning.

    Hvem er mest udsat for knogleskørhed?
    De udsatte typer De mindre udsatte typer
    • Kvinder, lyse typer. • Kvinder, mørke.
    • Lille muskelmasse. • Større muskelmasse.
    • Begrænset motion. • Meget motion
    • Dem der ryger. • Ikke ryger
    • Tidlig overgangsalder. • Sen overgangsalder.
    • Mavetarm problemer. • Ingen mavetarm problemer.
    • Gigtlidelser • Ingen gigtlidelser
    • Fjernelse af æggestokke i ung alder  

    Symptomer:

    Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud. Ved knogleskørhed kan man få brud ved mindre belastninger. De steder man oftest får knoglebrud er i ryggen og i lårbenshalsen.

    Ved brud på en ryghvirvel kan der efterfølgende opstå kroniske smerter som kan stamme fra muskler, ledbånd eller sener.

    SPØRG NATURTERAPEUTERNE

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et detaljeret forløb som du skal følge. Det er kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger og andet relateret til din historie.

    Der vil være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være bedst for dig samt i hvilke doseringer, og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi samler alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de vigtigste for netop dig, og integrerer dem i det forløb som planlægges til opnåelse af velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at [Klikke her].

    KOSTRÅD

    I bogen [Din mad er din medicin] findes flere kostemner som kan integreres ved knogleskørhed. Herudover findes en masse nyttig information om mad og sundhed.

    Gode fødeemner
    Sojaprodukter Indeholder nogle stoffer planteøstrogene stoffer der kan nedsætte gener ved overgangsalderen. Sojabønner kan være med til at styrke knoglerne ved at reducere den mængde calcium der udskilles. Andre stoffer i soja har gavnlig virkning på knoglerne.
    Mono-umættet fedt Som findes i bl.a. avocado eller olivenolie. Denne type fedt har lettere østrogenneutraliserende effekt, og det kan bruges til beskyttelse mod bl.a. brystkræft.
    Spinat, persille, bønner, bælgfrugter, dild og lucerne Gode fødeemner i overgangsalderen. De har østrogenlignende virkning. Løg og andre grøntsager bør også spises, idet de får knoglerne til at holde på mineralerne.
    Mælkeprodukter Indeholder calcium som vil reducere kalkmobilisering fra knoglerne.
    Fede fisk, lever, mælk og smør Indeholder D-vitamin som øger optagelsen af kalk.

    Dårlige fødevarer
    Sukker og sukkerrige produkter Til omdannelse af sukker i kroppen bruges kalk.
    Kaffe Kaffe vil give kalktab. Ved at drikke 1 liter kaffe dagligt, fordobles det normale kalktab. Det er koffeins virkning som giver kalktabet. Pas også på med te og cola.

    Alkohol Alkohol påvirker knogledannelsen. Ved at drikke mere end 2 genstande dagligt forstyrres udnyttelsen af calcium og D-vitamin.
    Lakrids Lakrids (stærk lakrids) indeholder ammoniumklorid som kan påvirke knogledannelsen. Det nedsætter testosteronniveauet hos mænd og ved et lavt testosteronniveau mister knoglerne deres tæthed.
    Salt Salt medvirker til at nedbryde knogler ved at berøve calcium især oppe i årene.

    TILSKUD

    Tilskud og vitaminer
    Calcium For at forebygge knogleskørhed. (Hvis du vil vide mere specifik, hvor meget du har brug for af de enkelte vitaminer og mineraler, og i hvor lang tid det bør tages henvises du til [Spørg naturterapeuterne].
    D-vitamin D-vitamin øger optagelsen af kalk.
    Magnesium Magnesium øger østrogens virkning i kroppen. Regulerer kalciumstofskiftet og kroppens kalkfordeling.
    Kæmpenatlysolie Virker hormonregulerende.
    K-vitamin Vitamin K er med til at danne det protein i knoglerne som binder kalk.
    E-vitamin E-vitamin påvirker skjoldbruskkirtlen og dermed kalkbalancen i kroppen.
    C-vitamin C-vitamin er vigtig i knoglevæv/bindevæv.

    PRAKTISKE RÅD

    Mangel på sollys mindsker hudens naturlige produktion af D. D-vitamin omdannes i leveren og nyrerne til det aktive form bl.a. under indflydelse af PTH.

    Pas på med Tobak. Knoglebrud hos folk der ikke ryger heler op til 50% hurtigere, idet tobak nedsætter blodets gennemstrømning og tilførsel af ilt til knoglerne, viser undersøgelse.

    Styrker knogleapparatet. Især sport hvor man "bærer" rundt på sin vægt som ved løb og boldspil. Formindsket fysisk aktivitet og aftagende muskelstyrke er faktorer, som bidrager til udvikling af knogleskørhed.

    Masser af regelmæssig fysisk aktivitet og/eller tilstrækkelig, regelmæssig motion er nødvendig både for forebyggelse og behandling af knogleskørhed.

    PLANTER

    I planteindekset findes de enkelte planter beskrevet. [Læs her] hvordan du bruger planterne.
    Pollen Er med til at regulere hormonbalancen både for mænd og kvinder.
    Bukkehorn, lucerne, humle, salvie Østrogenlignende stoffer.
    Vild yams Indeholder progesteronlignende stoffer, og særlig velegnet i forbindelse med overgangsalder.
    Mælkebøtte Planten er rig på calcium og bor.

    HOMØOPATI

    Eksempler på homøopatiske midler der bliver brugt. [Klik her] for mere information om homoøpati.
    Ledum I starten for at få blødning i huden absorberet.
    Ruta Graveolens Fremskynder heling.
    Symphytum Et middel som kan bruges, når bruddet er sat godt sammen. Det kan også bruges, hvor der er problemer med at få bruddet til at gro sammen.

    CELLESALTE

    [Klik her] for mere information om cellesalte.
    Ferrum phos. Brud lige når de opstår, som førstehjælpsmiddel.
    Calcium fluor. Bløde og afkalkede knogler, især i hvirvlerne. Knoglemiddel og elasticitetsmiddel. Det er langsomt virkende. Er god for knogler og bindevæv.
    Calcium phosforicum. Svag knogleopbygning, forstyrrelser i knoglevækst. Opbyggende.

    AKUPUNKTUR

    Eksempler på nogle punkter der kan bruges til nåleindstik. Meridianpunkter kan findes under akupunktur. [Klik her] for mere information om emnet.

    Terapi:
    N3, B23, Du4, Ren3, Ren4, Ren6, N7. Styrker yin som nærer knoglerne.
    3E20, Ex1, G21. Homøostase.
    B11 (Influentalpunkt for knogler og brusk)
    G39 (Influental for marv)

    ZONETERAPI

    Under [Alternative behandlingsformer] findes der information om zoneterapi herunder også skitser over føddernes zoner.

    Gode zoner: Hormonsystemet.

    MEDICIN

    Binyrebarkhormoner og en del mavesårsmedicin virker afkalkende.

    Progesteron snare end Østrogen har en god og vedvarende effekt på knoglestofskiftet.

    Østrogen har en mere midlertidig betydning med beskeden effekt efter 3-4 år.

    Østrogener/hormoner:

    Er kønshormoner med samme virkning som æggestokkenes naturlige follikel hormon østradiol. Anvendes især ved menstruationsforstyrrelser og gener i forbindelse med klimakteriet, hvor de kan lette overgangsalderens symptomer som hedeture, psykisk uligevægt og uregelmæssige blødninger.

    Bruges endvidere ved knogleafkalkning, blærehalskirtelkræft hos mænd, pubertets og kønsudvikling hos piger.

    Kunstigt fremstillede hormoner nedbrydes langsommere i leveren og er derfor velegnede som tabletpræparater mens naturlige hormoner virker bedst i form af indsprøjtninger, stikpiller og cremer.

    Mulige bivirkninger:
    Kan forårsage salt og væskeophobning i kroppen. Østrogener bør ikke anvendes af kvinder med brystkræft, livmoderkræft og bindevævsknuder i livmoderen da det fremmer væksten af disse. Kunstigt fremstillede østrogener synes at øge risikoen for blodprops dannelse.

    Af andre bivirkninger kan nævnes kvalme og opkast, hovedpine, brystømhed og blødning fra livmoderslimhinden.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved