Leukæmi, blodkræft

Netshop
Spørg naturterapeuterne
Phytoterapi/ planter
Homøopati
Cellesalte
Aromaterapi
Akupunktur
Øreakupunktur
Zoneterapi
Spenglersan/ Enderlein
Massage
Schröpfkoph terapi
Baunscheidterapi
Neuralterapi
Hydroterapi
Healing
Magnetterapi
    INDHOLDSEMNER:

    Leukæmi, blodkræft
    Hvorfor alternativ behandling?
    Grundkur - kurforslag
    Kostråd
    Tilskud
    Pratiske oplysninger
    Planter
    Homøopati
    Cellesalte
    Zoneterapi
    Akupunktur
    Magnetterapi
    Medicin

    Ingen råd her på siden er erstatning for den medicinske løsning som iværksættes. Anvendelse af de forskellige råd og behandlingsformer bør ske i samråd med læge.

    LEUKÆMI, BLODKRÆFT

    Leukæmi kaldes også blodkræft. Sygdommen har sit udspring i knoglemarven, hvor blodet dannes. Ved leukæmi er det celler i knoglemarven som er syge. Det resulterer i, at de ikke kan danne de normale hvide blodlegemer, der er vigtige for kroppens immunforsvar.

    Som tiden går vil de unormale celler i knoglemarven fylde så meget, at de ødelægger dannelsen af de normale blodceller, og samtidig kan de syge celler begynde at sprede sig til resten af kroppen via blodet.

    Der er forskellige typer af leukæmi alt afhængig af den fejl dannelsen af de hvide blodlegemer fra knoglemarven er behæftet med.

    Kendetegnende to af formerne er den akutte udvikling, mens to andre former har en meget langsom udvikling, hvor symptomerne først ses lang tid efter sygdommens udvikling.

    I den akutte form ses mange umodne hvide blodlegemer, mens der i de kroniske tilfælde ses mange modne hvide blodlegemer, som blot ikke fungerer som de skal.

    Man inddeler i fire leukæmiformer:

    1. AKUT MYELOID LEUKÆMI

    Symptomerne kommer med det samme, og behandlingen er nødvendig med det samme. Denne type ses ofte hos ældre mennesker, gennemsnitsalderen er ca.60 år ved diagnosekonstatering.

    Symptomer
    Træthed ( Antal af røde blodlegemer er reduceret), feber, alvorlige infektioner grundet svækket immunforsvar, øget tendens til næseblødning. (Blodpladerne fungerer ikke normalt) og blå mærker. Blødninger fra tandkødet.

    2. AKUT LYMFOBLASTER LEUKÆMI

    Også kaldet børneleukæmi.

    Symptomer
    Er de samme som ved akut myeloid leukæmi, men herudover ses ofte hævede lymfeknuder, og forstørret milt og lever. Hovedpine.

    3. KRONISK MYELOID LEUKÆMI

    Denne type kan ses i alle aldersgrupper, men folk i alderen 45-60 år er dog hyppigst repræsenteret. Det kendetegnes ved fejl i kromosomerne. (Cellernes arvemateriale) Disse fejl sætter en overproduktion af hvide blodlegemer i gang, yderligere findes der for mange blodpladder.

    Symptomer
    Generel vægttab og træthed. Nattesved. For mange hvideblodlegemer. For mange blodplader (Kan måles). Blodmangel. Forstørret milt. Det kan med tiden udvikle sig til en mere aggressiv form for leukæmi, der minder om de akutte former.

    4. KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

    Er den mest almindelige form. Den optræder primært hos ældre, gennemsnitsalderen ved diagnosestilling er 70 år. Den spreder sig via blodet til lymfeknuderne og milten. Og kan svække hele immunapparatet betydeligt.

    Det er vigtigt at man kommer i behandling, inden det manifesterer sig mange forskellige steder i kroppen.

    Symptomer
    Der er for mange hvide blodlegemer som skyldes fejlproduktion. Det giver infektions risiko, fordi 90 % af blodlegemerne er ineffektive. Det kan give en relativ blodmangel, fordi der vil være plads til for få røde blodlegemer.

    Behandling af de kroniske leukæmier er meget kompliceret. Helbredelse ses primært hos yngre, hvor knoglemarvstransplantation er mulig. Derfor vil den behandling som foreslås være koncentreret på de specifikke symptomer der opstår.

    Man kender ikke årsagen til leukæmi.

    HVORFOR ALTERNATIV BEHANDLING?

    Leukæmi er en meget alvorlig sygdom, og man skal ikke regne med at finde mirakler indenfor nogen af de alternative behandlingsformer.

    Når dem der har cancer søger alternativ behandling, skyldes det en livs vilje og ønske om selv at handle og tage medansvar for situationen.

    At kunne se en mening med sin sygdom kan være væsentlig for et godt forløb, bruger man alt for meget tid på at spørge: Hvorfor lige mig kan man godt blive indhyllet i passivitet og opgivenhed.

    Hvis der er noget en kræftpatient ikke skal gøre, er det at gå hjem og leve som før. Et ordsprog siger: "Når slangen er efter dig så vend dig om og spørg hvad den vil" Eller se på dragen og giv den et navn.

    Lægevidenskaben arbejder meget med et reduktionistisk menneskesyn, hvor cellens mindste detaljer studeres uden sammenhæng med helheden.

    GRUNDKUR - KURFORSLAG

    Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er en individuel kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger. Der vil bl.a. være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være godt at indtage, samt i hvilke doseringer og i hvor lang tid de bør indtages.

    Vi prøver herudover at samle alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de bedste for netop dig kombineret med den medicinske behandling til opnåelse af større velvære.

    Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at klikke ind på Spørg naturterapeuterne.

    KOSTRÅD

    Kost og tilskud vil kun være en hjælp i behandlingen. Nedenstående råd er af mere generel end af specifik karakter. Hvis man integrerer nedenstående kostråd kan det måske hjælpe kroppen til bedre selv at klare problemet.

    I bogen Din mad er din medicin (Aschehoug) findes en mere komplet oversigt over egnede fødevarer.

    Der bør spises mindre måltider i løbet af dagen.

    GODE FØDEVARER

    Porre og persille hører til de bedste. Persille som te ved nyrelidelser. 1 tskf. tørret persillerod/kop. 2 kopper dagligt.

    Ved kraftig nedsat nyrefunktionen kan der være problemer med at udskille kalium som findes meget i grøntsager. Kogning fjerner meget af kaliumindholdet.

    Frugter som ananas, svesker og jordbær. Gode fødeemner hvor nyrerne fungerer dårligt.

    Frugter og grøntsager som bl.a. pærer, blommer, abrikoser hyben, solbær, blåbær, solbær, melon, grøn peber, tomater, rosenkål, hvidkål, blomkål, grønkål og broccoli.
    Indeholder bioflavonoider med antioxidant virkning. De er vigtige i kræftforebyggelsen.

    Kosten bør indeholde mange antioxidanter for at beskytte cellerne mod angreb fra frie radikaler. Frie radikaler er molekyler der har mistet en elektron. Man kæder en overproduktion af frie radikaler sammen med en øget risiko for DNA-skader og dermed for udvikling af cancer.

    Frie radikaler er ikke farlige, såfremt produktionen af dem sker kontrolleret, og at mængden af antioxidanter er til stede.

    Frie radikaler prøver at skaffe sig den manglende elektron ved at angribe den nærmeste molekyle, hvilket ofte kan være cellemembraner ude om cellen eller en cellemembranen inde omkring cellekernen.

    Cellekernen kan tage skade ved et kraftigt angreb og der kan komme forstyrrelser i celledelingen.

    De frie radikaler lever kort tid, men de kan anrette kraftige kædereaktioner, såfremt de ikke standses hurtigt. Fire af de vigtigste antioxidanter til at neutralisere frie radikaler er: E-vitamin, C-vitamin, Beta-Caroten og Selen.

    Kålgrønsager indeholder indoler der er svovlforbindelser som fremmer aktiviteten af afgiftende enzymer.

    Løg og hvidløg

    1. Quercetin er en bioflavonoid som findes meget i løg. Quercetin er et af de vigtigste kræftbekæmpende stoffer.
    2. Hvidløg indeholder stoffer der virker som gift på kræftceller. (Ajoen)

    Svovlforbindelser fremmer den kræftbekæmpende evne hos makrofager og T-lymfocytter.

    Fiberstoffer (Opløselige fibre) findes i havreklid, bælgfrugter, brunt brød, gryn, frugter, grøntsager
    Opløselige fibre gør blodsukkeret nemmere at kontrollere, hvilket er vigtigt for dannelsen af gode eikosanoider.

    Eikosanoider er en form for vævshormoner dannet ud fra fedtsyrer, hvor gode eikosanoider stimulerer immunreaktioner og hæmmer ukontrolleret celledeling, mens dårlige eikosanoider hæmmer immunreaktioner og fremmer celledeling.

    En betingelse for at fremme produktion af gode eikosanoider er at sænke niveauet af insulin. Det gøres bl.a. ved at spise 5-6 måltider om dagen, og indtage fødeemner der sikrer et stabilt blodsukker, hvilket vil sige fødevarer med lav glycæmisk værdi. I bogen Din mad er din medicin står under de enkelte fødevarer angivet om de har høj eller lav glycæmisk værdi.

    Laks, makrel, sardin og sild

    • Indeholder omega-3 fedtsyrer.
    • Essentielle fedtsyrer menes at kunne mindske størrelsen af svulster og deres tendens til at sprede sig.
    • Fiskeolie/EPA hæmmer aktivitet af delta-5-saturase, det enzym der omdanner DGLA til arachidonsyre. (Dårlig eikosanoid)

    Kæmpenatlys, solbærkerner, frøolie fra hjulkroneblomster og havregryn.

    • Indeholder Gamma-Linolensyre.
    • Denne type fedtsyre er med i dannelsen af gode eikosanoider.
    • Gamma-linolensyre (GLA) forbedrer alle cellemembraners funktion.
    • GLA forbedrer alle cellemembraners funktion. GLA er vigtig for optimal funktion af immunforsvar og kan bruges ved cancer til at begrænse ondartede cellers vækst.

    Andre gode fødeemner: Fuldkornsprodukter, syrnede mælkeprodukter, ingefær og mandler.

    DÅRLIGE FØDEVARER MM.

    Fedt, fed mad.
    Man ved ikke helt, hvordan fedt kan påvirke udviklingen af de enkelte kræftsygdomme. Fedt påvirker kroppens produktion af kønshormoner, som man ved spiller en rolle ved visse kræftlidelser.

    Oksekød og svinekød
    Arachidonsyre findes meget i okse- og svinekød. Det er byggesten for dårlige eikosanoider, heriblandt PGE2 som svækker immunforsvaret ved at hæmme aktivitet af naturlige dræberceller.

    Koffein fra kaffe, cola og te
    Koffein kan hæmme optagelsen af vitaminer og mineraler.

    Alkohol
    Det svækker leverfunktion og giver dårligere fedtfordøjelse, dårligere afgiftning og generel svækket immunforsvar.

    Tilskud

    E-vitamin
    E-vitamin beskytter mod en række forskellige kræftformer. E-vitamin neutraliserer frie radikaler som angriber kroppens celler.

    C-vitamin
    C-vitamin er betydningsfuld antioxidant. C-vitamin styrker immunsystemet især T-lymfocytter.

    A-vitamin
    I store doser har det vist sig at kunne få cancerceller og cancercelleforstadier til at opføre sig mere normalt igen. A-vitamin kontrollerer celledelingen, således at denne forløber mere vildt, hvis der mangler A-vitamin. Hindrer skadevirkning af frie radikaler.

    Beta-Caroten
    Det er en kraftig antioxidant som har andre fordele. Beta-Caroten stimulerer dannelsen af immunprodukter.

    Selen
    Beskytter cellemembranerne. Selen stimulerer kroppens produktion af glutathion som har kraftig antioxidant virkning.

    Fiskeolie
    Essentielle fedtsyrer er gavnlige.

    PRATISKE OPLYSNINGER

    Motion kan reducere kroppens stressniveau og give bedre cellerespiration. Kraftig motion giver stor produktion af frie radikaler som kan ødelægge celler. Vand hjælpe kroppen til at udnytte antioxidanter bedre og er med til at afgifte kroppen.

    PLANTER

    Under Alternative behandlingsformer kan man under phytoterapi finde oversigt over en række planter og se, hvordan man anvender dem.

    Vinca rosera og vintergrønt
    Mod leukæmi.

    Ipe roxo
    Immunstyrkende.

    Echinacea (Rød solhat)
    Immunstyrkende.

    Ingefær
    Mod kvalme.

    Ginkgo biloba
    Kan beskytte mod stråleskader.

    Grøn chi te og Afrikansk Myntete
    Traditionel te i cancerbehandling.

    Lakridsrod
    Indeholder forbindelser som har vist sig at kunne neutralisere visse hurtigt voksende kræftceller.

    Løvetand, Marietidsel, artiskok, svaleurt og cikorie
    Leverstimulerende te. Leveren er central i afgiftningsprocesserne.

    Gyldenris
    Nyrestimulerende. Vigtigt for afgiftning.

    HOMØOPATI

    Arsenicum album
    Udmattethed og afmagring.

    Acidum nitricum
    Udmattet, kraftløs, hårde kirtler.

    Lycopodium
    Aktiver leveren og hæver stofskiftet. Modvirker appetitløshed.

    Mercurius solubilis
    Lymfesystemet.

    Casticum compositum
    Er et godt middel sammen med stråleterapi. Det nedsætter strålens generende virkning som kvalme og appetitløshed.

    CELLESALTE

    Calcium phos.
    Kan bruges som supplement i cancerbehandling. Bruges ved stråleskader til genopbyggelse af immunforsvaret.

    Calcium flour.
    Et støttemiddel ved alle svulster.

    ZONETERAPI

    Der findes skitser til føddernes zoner under zoneterapi.

    Gode zoner ved cancerterapi
    Lever, nyrer, nedre lymfe, øvre lymfe, immunforsvar, milt.

    AKUPUNKTUR

    Alle kan få glæde af akupunktur principper ved at anvende akupressur, hvor man fastholder et tryk på akupunkturpunkterne. Kroppens punkter findes beskrevet under akupunktur.

    Ved nåleindstik
    Kan bruges som hjælpeterapi til lindring af gener forbundet med cancer og stråleterapi. Ved svækkede patienter skal man ikke bruge mange nåle. (6-10 max.)

    Mulige punkter
    Gode punkter: B17 (influental for blod), G39 (influental for marv), Mp4, Mp3, Ren4.
    Homøostase: M36, C011, MP6.
    Styrkende punkter: N3, B23, N7, Ren4, Ren6.
    Afslappende: Du20, H7, Ks6.
    Vægttab: Le13, B25, B30, M38, MP9, G34.
    Kvalme: Ks6, MP4, M36, Ren12.
    Appetitløshed: B20, B21, Bl25, KS6, MP4, Ren12.
    Mundtørhed: Lu7.

    MAGNETTERAPI

    Hvad er magnetterapi?

    • Magnetterapi kan forbedre cellerespirationen.
    • Kan reducere gener og bivirkninger ved konventionel medicin.

    MEDICIN

    Kemoterapi er cellegift. Der kan være flere forskellige stoffer som er i stand til at slå visse celler ihjel. Medicin føres med blodet rundt til cellerne. Kræftceller påvirkes så de enten dør eller svækkes, idet de er mindre robuste end raske celler.

    En bivirkning ved kemoterapi er, at det også påvirker nogle af kroppens raske celler. Nogle typer af raske celler i bl.a. slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig hurtigere end andre celler, hvorved bivirkninger ofte ses i disse typer celler.

    Det giver bl.a. reaktioner som mavetarmforstyrrelser, kvalme, opkast, appetitløshed, træthed, diarre, vægttab, mundtørhed, hudproblemer, hårtab og fald i antallet af røde og hvide blodlegemer.

    Stråleterapi har til formål at ødelægge kræftceller. Der anvendes forskellige typer stråler, hvoraf røntgenstråler er det mest brugt. En anden type stråling er elektronstråling der i modsætning til røntgen ikke trænger så dybt ind i væv.

    Ved strålebehandling er det muligt at rette et mere præcist angreb på en tumor end ved kemoterapi.

    En uheldig egenskab er ligesom ved kemoterapien, at også sunde celler bliver påvirket at stråler.

    Stråleterapi kan give nogle af de samme bivirkninger som kemoterapi dog ofte i mindre grad.

TIL TOPPEN

Bionordic skal oplyse, at virkninger af råd og behandlingsformer, relateret til specifikke lidelser, ikke er dokumenteret. De oplysninger som findes her på siden har til formål at skabe velvære. De er ikke tænkt som erstatning af lægeordineret medicin og behandling. Anvendelse af oplysninger på siden bør ske i samråd med læge. Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar for brugen af de oplysninger som findes her på siden.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved