INDHOLDSEMNER:
• Kræft i livmoderen
• Symptomer
• Hvorfor alternativ behandling?
• Grundkur - kurforslag
• Kostråd
• Tilskud
• Planter
• Homøopati
• Cellesalte
• Zoneterapi
• Akupunktur
• Magnetterapi
• Healing og krystalterapi
• Medicin
Ingen råd her på siden er erstatning for den medicinske løsning som iværksættes.
KRÆFT I LIVMODEREN
Livmoderen er en muskelpose der sidder nederst i bækkenet hæftet fast med bindevævsbånd. Livmoderen er pæreformet, og den vejer mellem 40-70 gram. Livmoderen er det organ, hvori en lille cellegruppe i løbet af 9 måneder kan udvikle sig til et barn. I løbet af denne graviditet kommer livmoderen til at veje næsten et kilo.
Risikoen for at få kræft i livmoderen bliver større med alderen. Omkring de 60 år konstateres de fleste tilfælde. Langvarig påvirkning med østrogen øger risikoen. Der synes at være en øget tendens hos overvægtige med forhøjet blodtryk.
SYMPTOMER
Uregelmæssig blødning eller blodig udflåd fra skeden. Blødningen viser sig ofte blandet med tyndt ildelugtende udflåd.
Ved blødninger efter overgangsalderen bør kvinder gå til læge.
HVORFOR ALTERNATIV BEHANDLING?
Cancer er en meget alvorlig sygdom, og man skal ikke regne med at finde mirakler indenfor nogen af de alternative behandlingsformer.
Ved at følge de råd som er her på siden vil man kunne være med til at reducere en række af de gener der er knyttet til cancer, samt styrke kroppens immunforsvar.
Når dem der har cancer søger alternativ behandling, skyldes det en livs vilje og ønske om selv at handle og tage medansvar for situationen.
At kunne se en mening med sin sygdom kan være væsentlig for et godt forløb, bruger man alt for meget tid på at spørge: Hvorfor lige mig kan man godt blive indhyllet i passivitet og opgivenhed.
Hvis der er noget en kræftpatient ikke skal gøre, er det at gå hjem og leve som før. Et ordsprog siger: "Når slangen er efter dig så vend dig om og spørg hvad den vil" Eller se på dragen og giv den et navn.
Lægevidenskaben arbejder meget med et reduktionistisk menneskesyn, hvor cellens mindste detaljer studeres uden sammenhæng med helheden.
GRUNDKUR - KURFORSLAG
Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er en individuel kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger. Der vil bl.a. være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være godt at indtage, samt i hvilke doseringer og i hvor lang tid de bør indtages.
Vi prøver herudover at samle alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de bedste for netop dig kombineret med den medicinske behandling til opnåelse af større velvære.
Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at klikke ind på Spørg naturterapeuterne.
KOSTRÅD
Kost og tilskud vil kun være en hjælp i behandlingen.
I bogen Din mad er din medicin (Aschehoug) findes en mere komplet oversigt over egnede fødevarer.
GODE FØDEVARER
Frugter og grøntsager som bl.a. pærer, blommer, abrikoser hyben, solbær, blåbær, solbær, melon, grøn peber, tomater, rosenkål, hvidkål, blomkål, grønkål og broccoli.
Indeholder bioflavonoider med antioxidant virkning. De er vigtige i kræftforebyggelsen.
Kosten bør indeholde mange antioxidanter for at beskytte cellerne mod angreb fra frie radikaler. Frie radikaler er molekyler der har mistet en elektron. Man kæder en overproduktion af frie radikaler sammen med en øget risiko for DNA-skader og dermed for udvikling af cancer.
Frie radikaler er ikke farlige, såfremt produktionen af dem sker kontrolleret, og at mængden af antioxidanter er til stede.
Frie radikaler prøver at skaffe sig den manglende elektron ved at angribe den nærmeste molekyle, hvilket ofte kan være cellemembraner ude om cellen eller en cellemembranen inde omkring cellekernen.
Cellekernen kan tage skade ved et kraftigt angreb og der kan komme forstyrrelser i celledelingen.
De frie radikaler lever kort tid, men de kan anrette kraftige kædereaktioner, såfremt de ikke standses hurtigt. Fire af de vigtigste antioxidanter til at neutralisere frie radikaler er: E-vitamin, C-vitamin, Beta-Caroten og Selen.
Kålgrønsager indeholder indoler der er svovlforbindelser som fremmer aktiviteten af afgiftende enzymer.
Løg og hvidløg
- Quercetin er en bioflavonoid som findes meget i løg. Quercetin er et af de vigtigste kræftbekæmpende stoffer.
- Hvidløg indeholder stoffer der virker som gift på kræftceller. (Ajoen)
Svovlforbindelser fremmer den kræftbekæmpende evne hos makrofager og T-lymfocytter.
Fiberstoffer (Opløselige fibre) findes i havreklid, bælgfrugter, brunt brød, gryn, frugter, grøntsager
Opløselige fibre gør blodsukkeret nemmere at kontrollere, hvilket er vigtigt for dannelsen af gode eikosanoider.
Eikosanoider er en form for vævshormoner dannet ud fra fedtsyrer, hvor gode eikosanoider stimulerer immunreaktioner og hæmmer ukontrolleret celledeling, mens dårlige eikosanoider hæmmer immunreaktioner og fremmer celledeling.
En betingelse for at fremme produktion af gode eikosanoider er at sænke niveauet af insulin. Det gøres bl.a. ved at spise 5-6 måltider om dagen, og indtage fødeemner der sikrer et stabilt blodsukker, hvilket vil sige fødevarer med lav glycæmisk værdi.
I bogen Din mad er din medicin står under de enkelte fødevarer angivet om de har høj eller lav glycæmisk værdi.
Laks, makrel, sardin og sild
- Indeholder omega-3 fedtsyrer.
- Essentielle fedtsyrer menes at kunne mindske størrelsen af svulster og deres tendens til at sprede sig.
- Fiskeolie/EPA hæmmer aktivitet af delta-5-saturase, det enzym der omdanner DGLA til arachidonsyre. (Dårlig eikosanoid)
Kæmpenatlys, solbærkerner, frøolie fra hjulkroneblomster og havregryn.
- Indeholder Gamma-Linolensyre.
- Denne type fedtsyre er med i dannelsen af gode eikosanoider.
- Gamma-linolensyre (GLA) forbedrer alle cellemembraners funktion.
- GLA forbedrer alle cellemembraners funktion. GLA er vigtig for optimal funktion af immunforsvar og kan bruges ved cancer til at begrænse ondartede cellers vækst.
Andre gode fødeemner: Fuldkornsprodukter, syrnede mælkeprodukter, ingefær og mandler.
DÅRLIGE FØDEVARER MM.
Fedt, fed mad.
Man ved ikke helt, hvordan fedt kan påvirke udviklingen af de enkelte kræftsygdomme. Fedt påvirker kroppens produktion af kønshormoner, som man ved spiller en rolle ved visse kræftlidelser.
Oksekød og svinekød
Arachidonsyre findes meget i okse- og svinekød. Det er byggesten for dårlige eikosanoider, heriblandt PGE2 som svækker immunforsvaret ved at hæmme aktivitet af naturlige dræberceller.
Leukotriener er en anden type dårlig eikosanoid, der hjælper ondartede tumorer med at danne nye blodkar. Dårlige eikosanoider har også betydning i udviklingen af metastaser.
Koffein fra kaffe, cola og te
Koffein kan hæmme optagelsen af vitaminer og mineraler.
Alkohol
Det svækker leverfunktion og giver dårligere fedtfordøjelse, dårligere afgiftning og generel svækket immunforsvar.
Farve- og tilsætningsstoffer
En del kan være kræftfremkaldende.
TILSKUD
Folinsyre
Er godt som tilskud ved problemer med livmoderen.
E-vitamin
E-vitamin beskytter mod en række forskellige kræftformer. E-vitamin neutraliserer frie radikaler som angriber kroppens celler. Ved kemo- og stråleterapi bør der anvendes E-vitamin i store doser til beskyttelse af de raske celler.
C-vitamin
C-vitamin er betydningsfuld antioxidant. C-vitamin styrker immunsystemet især T-lymfocytter.
A-vitamin
I store doser har det vist sig at kunne få cancerceller og cancercelleforstadier til at opføre sig mere normalt igen. A-vitamin kontrollerer celledelingen, således at denne forløber mere vildt, hvis der mangler A-vitamin. Hindrer skadevirkning af frie radikaler. Er med til at opretholde stærke slimhinder.
Beta-Caroten
Det er en kraftig antioxidant som har andre fordele. Beta-Caroten stimulerer dannelsen af immunprodukter som dræber svulstceller.
Selen
Beskytter cellemembranerne. Selen stimulerer kroppens produktion af glutathion som har kraftig antioxidant virkning.
Kæmpenatlysolie og fiskeolie
Essentielle fedtsyrer er gavnlige.
PLANTER
Under Alternative behandlingsformer kan man under phytoterapi finde oversigt over en række planter og se, hvordan man anvender dem.
Ipe roxo
Immunstyrkende.
Echinacea (Rød solhat)
Immunstyrkende.
Ingefær
Mod kvalme.
Ginkgo biloba
Kan beskytte mod stråleskader.
Grøn chi te og Afrikansk Myntete
Traditionel te i cancerbehandling.
Lakridsrod
Indeholder forbindelser som har vist sig at kunne neutralisere visse hurtigt voksende kræftceller.
Løvetand, Marietidsel, artiskok, svaleurt og cikorie
Leverstimulerende te. Leveren er central i afgiftningsprocesserne.
Gyldenris
Nyrestimulerende. Vigtigt for afgiftning.
HOMØOPATI
Arsenicum album
Udmattethed og afmagring.
Acidum nitricum
Udmattet, kraftløs, hårde kirtler.
Lycopodium
Aktiver leveren og hæver stofskiftet. Modvirker appetitløshed.
Mercurius solubilis
Lymfesystemet.
Casticum compositum
Er et godt middel sammen med stråleterapi. Det nedsætter strålens generende virkning som kvalme og appetitløshed.
Homøopatiske salver
Hvis stoffer skal bruges til indgnidning skal det ske i lymfatisk væv nær cancerområde.
Homøopatisk østradiol
Kan delvist erstatte kunstigt østrogen. Anvendes hvor kvinder har fået fjernet æggestok eller livmoder.
CELLESALTE
Calcium phos.
Kan bruges som supplement i cancerbehandling. Bruges ved stråleskader til genopbyggelse af immunforsvaret.
Calcium flour.
Et støttemiddel ved alle svulster.
ZONETERAPI
Der findes skitser til føddernes zoner under zoneterapi.
Gode zoner ved cancerterapi
Livmoder, livmoderhals, urinleder, nederste del af ryggen, lever, nyrer, nedre lymfe, immunforsvar, milt.
AKUPUNKTUR
Alle kan få glæde af akupunktur principper ved at anvende akupressur, hvor man fastholder et tryk på akupunkturpunkterne. Kroppens punkter findes beskrevet under akupunktur.
Ved nåleindstik
Kan bruges som hjælpeterapi til lindring af gener forbundet med cancer og stråleterapi. Ved svækkede patienter skal man ikke bruge mange nåle. (6-10 max.)
Mulige punkter
Livmoderproblemer: G26, Du1-4, B27-30, Ren1-3, Le3, Le6, Mp4, Mp6.
Immunforsvaret: M36, C011, MP6, Du14.
Afgiftende: Le14, Le3, G35, G36, B65, N9.
Styrkende punkter: N3, B23, N7, Ren4, Ren6.
Afslappende: Du20, H7, Ks6.
Vægttab: Le13, B25, B30, M38, MP9, G34.
Kvalme: Ks6, MP4, M36, Ren12.
Appetitløshed: B20, B21, Bl25, KS6, MP4, Ren12.
Mundtørhed: Lu7.
MAGNETTERAPI
Hvad er magnetterapi?
• Magnetterapi kan forbedre cellerespirationen.
• Kan reducere gener og bivirkninger ved konventionel medicin.
HEALING OG KRYSTALTERAPI
"Mennesket er at betragte som en energimæssig enhed. Der findes ikke nogen organisk sygdom uden følelsesmæssige forstyrrelser, ligesom der heller ikke eksisterer nogen følelsesmæssige forstyrrelser uden fysiologiske konsekvenser."
"Chakraerne er energicentre der ligger forskellige steder på kroppen som skal trække energi fra den omgivende atmosfære ind i kroppen for at oplade denne."
Rodchakraet er placeret ved skambenet og det forsyner primært benene og hofteområdet med energi. Bag på kroppen over korsbenet ligger et andet center som har nogenlunde samme funktioner.
Rodchakraets farve er rød energien fra chakraet går til underlivsområde.
Mentalt har centret med hvor sikkerhed og tryghed i verden at gøre.
Ubalance kan gøre bange for ikke at kunne slå til og føre sine planer ud i livet. Når fundamentet ikke er i orden opstår der usikkerhed. Ubalance viser sig som for lidt eller for meget materielt fikseret samt for lidt jordforbindelse.
Harachakraet er beliggende mellem kønsben og navlen ca. 3-4 centimeter over skambenets midtlinie. De dominerende farver er gul, rød og orange, og energien fra hara går til bl.a. kønskirtler.
Ædelsten som kan bruges
Granat, rød
Relateret til rod- og harachakra. Øger viljestyrke og produktivitet. God ved seksuelle ubalancer.
Karneol
Relateret til hara-centret. Virker blodrensende. Giver udholdenhed.
Bjergkrystal
Kan bruges overalt på kroppen. Virker meget udrensende og kan opløse blokeringer. Indeholder meget kiselsyre.
Unakit
Skaber større klarhed og forståelse. Relateret til hjerte- og rodcenter.
Under Alternative behandlingsformer findes mere viden om chakraer og ædelsten.
MEDICIN
Udskrabning eller udsugning af slimhinden fra livmoderen kan være nødvendig for at stille diagnosen.
Kemoterapi er cellegift. Der kan være flere forskellige stoffer som er i stand til at slå visse celler ihjel. Medicin føres med blodet rundt til cellerne. Kræftceller påvirkes så de enten dør eller svækkes, idet de er mindre robuste end raske celler.
En bivirkning ved kemoterapi er, at det også påvirker nogle af kroppens raske celler. Nogle typer af raske celler i bl.a. slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig hurtigere end andre celler, hvorved bivirkninger ofte ses i disse typer celler.
Det giver bl.a. reaktioner som mavetarmforstyrrelser, kvalme, opkast, appetitløshed, træthed, diarre, vægttab, mundtørhed, hudproblemer, hårtab og fald i antallet af røde og hvide blodlegemer.
Stråleterapi har til formål at ødelægge kræftceller. Der anvendes forskellige typer stråler, hvoraf røntgenstråler er det mest brugt. En anden type stråling er elektronstråling der i modsætning til røntgen ikke trænger så dybt ind i væv.
Ved strålebehandling er det muligt at rette et mere præcist angreb på en tumor end ved kemoterapi.
En uheldig egenskab er ligesom ved kemoterapien, at også sunde celler bliver påvirket at stråler.
Stråleterapi kan give nogle af de samme bivirkninger som kemoterapi dog ofte i mindre grad.