INDHOLDSEMNER:
• Kræft i lymfeknuderne
• Hvorfor alternativ behandling?
• Grundkur - kurforslag
• Kostråd
• Tilskud
• Praktiske oplysninger
• Planter
• Homøopati
• Cellesalte
• Hydroterapi
• Zoneterapi
• Akupunktur
• Magnetterapi
• Medicin
Ingen råd her på siden er erstatning for den medicinske løsning som iværksættes.
KRÆFT I LYMFEKNUDERNE
Lymfen er væsken som dannes mellem cellerne i kroppen. Væsken består af vand, salte og protein. Lymfen transporteres i lymfebaner. Små lymfekar deler sig i større, og fører lymfen ind i blodet.
Lymfekredsløbet deltager sammen med lymfeknuderne i kroppens forsvar. De fleste lymfeknuder "dræner" et bestemt område og betegnes regionale lymfeknuder. Terminale lymfeknuder er placeret efter de regionale og samler lymfe fra flere af disse. Opgaven er at filtrere uønsket materiale.
- I lymfeknuder findes makrofager, T-lymfocytter, B-lymfocytter med specifikke forsvarsopgaver.
- Lymfekræft har sit udgangspunkt i kroppens lymfeceller som findes overalt i kroppen.
Der er to forskellige former for lymfekræft: Hodgkins sygdom og non Hodgkins lymfom.
Hodgkins sygdom
25 % af alle lymfekræfttilfælde er af denne type. Ofte er patienten mellem 20 og 30 år, og sygdommen er mere almindelig hos mænd end kvinder.
Symptomer:
Starter ofte med hævede lymfeknuder gennem længere tid på halsen, under armhulerne eller i lysken.
Vægttab, træthed, feber, tør hoste, smerter i lænd, kløe over hele kroppen er de mest almindelige symptomer.
Non- Hodgkins lymfom
Den mest almindelige form for lymfekræft. Denne type lymfekræft består af en gruppe af ca. 20 forskellige former.
Kræftformen ses mere hos mænd end kvinder. Risikoen for at få sygdommen bliver større med alderen. Det kan opstå flere forskellige steder i kroppen.
Symptomer:
Hævede lymfeknuder. Her er sygdommen ofte mere fremskreden når sygdommen konstateres. Generel svækket immunforsvar og tidligere gennemført strålebehandling øger risikoen.
Det er vigtigt at være opmærksom i god tid, helst mens lymfeknuden kun er angrebet i et enkelt område af kroppen.
Hævede lymfekirtler bør give anledning til nærmere undersøgelse hos læge. Som ved så mange andre cancerformer er der gode muligheder for at blive sygdommen kvit, hvis den opdages i tide.
HVORFOR ALTERNATIV BEHANDLING?
Cancer er en meget alvorlig sygdom, og man skal ikke regne med at finde mirakler indenfor nogen af de alternative behandlingsformer.
Ved at følge de råd som er her på siden vil man kunne være med til at reducere en række af de gener der er knyttet til cancer, samt styrke kroppens immunforsvar.
Når dem der har cancer søger alternativ behandling, skyldes det en livs vilje og ønske om selv at handle og tage medansvar for situationen.
At kunne se en mening med sin sygdom kan være væsentlig for et godt forløb, bruger man alt for meget tid på at spørge: Hvorfor lige mig kan man godt blive indhyllet i passivitet og opgivenhed.
Hvis der er noget en kræftpatient ikke skal gøre, er det at gå hjem og leve som før. Et ordsprog siger: "Når slangen er efter dig så vend dig om og spørg hvad den vil" Eller se på dragen og giv den et navn.
Lægevidenskaben arbejder meget med et reduktionistisk menneskesyn, hvor cellens mindste detaljer studeres uden sammenhæng med helheden.
GRUNDKUR - KURFORSLAG
Naturterapeuterne kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb som du skal følge. Det er en individuel kostplan og rådgivning ud fra personlige oplysninger. Der vil bl.a. være angivet hvilke vitaminer og mineraler der vil være godt at indtage, samt i hvilke doseringer og i hvor lang tid de bør indtages.
Vi prøver herudover at samle alle de råd og muligheder som vi vurderer værende de bedste for netop dig kombineret med den medicinske behandling til opnåelse af større velvære.
Du kommer i kontakt med naturterapeuterne ved at klikke ind på Spørg naturterapeuterne.
KOSTRÅD
Kost og tilskud vil kun være en hjælp i behandlingen.
I bogen Din mad er din medicin (Aschehoug) findes en mere komplet oversigt over egnede fødevarer.
GODE FØDEVARER
Frugter og grøntsager som bl.a. pærer, blommer, abrikoser hyben, solbær, blåbær, solbær, melon, grøn peber, tomater, rosenkål, hvidkål, blomkål, grønkål og broccoli.
Indeholder bioflavonoider med antioxidant virkning. De er vigtige i kræftforebyggelsen.
Kosten bør indeholde mange antioxidanter for at beskytte cellerne mod angreb fra frie radikaler. Frie radikaler er molekyler der har mistet en elektron. Man kæder en overproduktion af frie radikaler sammen med en øget risiko for DNA-skader og dermed for udvikling af cancer.
Frie radikaler er ikke farlige, såfremt produktionen af dem sker kontrolleret, og at mængden af antioxidanter er til stede.
Frie radikaler prøver at skaffe sig den manglende elektron ved at angribe den nærmeste molekyle, hvilket ofte kan være cellemembraner ude om cellen eller en cellemembranen inde omkring cellekernen.
Cellekernen kan tage skade ved et kraftigt angreb og der kan komme forstyrrelser i celledelingen.
De frie radikaler lever kort tid, men de kan anrette kraftige kædereaktioner, såfremt de ikke standses hurtigt. Fire af de vigtigste antioxidanter til at neutralisere frie radikaler er: E-vitamin, C-vitamin, Beta-Caroten og Selen.
Kålgrønsager indeholder indoler der er svovlforbindelser som fremmer aktiviteten af afgiftende enzymer.
Løg og hvidløg
- Quercetin er en bioflavonoid som findes meget i løg. Quercetin er et af de vigtigste kræftbekæmpende stoffer.
- Hvidløg indeholder stoffer der virker som gift på kræftceller. (Ajoen)
Svovlforbindelser fremmer den kræftbekæmpende evne hos makrofager og T-lymfocytter.
Fiberstoffer (Opløselige fibre) findes i havreklid, bælgfrugter, brunt brød, gryn, frugter, grøntsager
Opløselige fibre gør blodsukkeret nemmere at kontrollere, hvilket er vigtigt for dannelsen af gode eikosanoider.
Eikosanoider er en form for vævshormoner dannet ud fra fedtsyrer, hvor gode eikosanoider stimulerer immunreaktioner og hæmmer ukontrolleret celledeling, mens dårlige eikosanoider hæmmer immunreaktioner og fremmer celledeling.
En betingelse for at fremme produktion af gode eikosanoider er at sænke niveauet af insulin. Det gøres bl.a. ved at spise 5-6 måltider om dagen, og indtage fødeemner der sikrer et stabilt blodsukker, hvilket vil sige fødevarer med lav glycæmisk værdi.
I bogen Din mad er din medicin står under de enkelte fødevarer angivet om de har høj eller lav glycæmisk værdi.
Laks, makrel, sardin og sild
- Indeholder omega-3 fedtsyrer.
- Essentielle fedtsyrer menes at kunne mindske størrelsen af svulster og deres tendens til at sprede sig.
- Fiskeolie/EPA hæmmer aktivitet af delta-5-saturase, det enzym der omdanner DGLA til arachidonsyre. (Dårlig eikosanoid)
Kæmpenatlys, solbærkerner, frøolie fra hjulkroneblomster og havregryn.
- Indeholder Gamma-Linolensyre.
- Denne type fedtsyre er med i dannelsen af gode eikosanoider.
- Gamma-linolensyre (GLA) forbedrer alle cellemembraners funktion.
- GLA forbedrer alle cellemembraners funktion. GLA er vigtig for optimal funktion af immunforsvar og kan bruges ved cancer til at begrænse ondartede cellers vækst.
Andre gode fødeemner: Fuldkornsprodukter, syrnede mælkeprodukter, ingefær og mandler.
DÅRLIGE FØDEVARER MM.
Fedt, fed mad
Man ved ikke helt, hvordan fedt kan påvirke udviklingen af de enkelte kræftsygdomme. Fedt påvirker kroppens produktion af kønshormoner, som man ved spiller en rolle ved visse kræftlidelser.
Oksekød og svinekød
Arachidonsyre findes meget i okse- og svinekød. Det er byggesten for dårlige eikosanoider, heriblandt PGE2 som svækker immunforsvaret ved at hæmme aktivitet af naturlige dræberceller.
Leukotriener er en anden type dårlig eikosanoid, der hjælper ondartede tumorer med at danne nye blodkar. Dårlige eikosanoider har også betydning i udviklingen af metastaser.
Koffein fra kaffe, cola og te
Koffein kan hæmme optagelsen af vitaminer og mineraler.
Alkohol
Det svækker leverfunktion og giver dårligere fedtfordøjelse, dårligere afgiftning og generel svækket immunforsvar.
TILSKUD
! Bør ske i samråd med læge.
E-vitamin
E-vitamin beskytter mod en række forskellige kræftformer. E-vitamin neutraliserer frie radikaler som angriber kroppens celler. Ved kemo- og stråleterapi bør der anvendes E-vitamin i store doser til beskyttelse af de raske celler.
C-vitamin
C-vitamin er betydningsfuld antioxidant. C-vitamin styrker immunsystemet især T-lymfocytter.
A-vitamin
Lungecancer har vist sig at være forbundet med meget lav indtagelse af A-vitamin. I store doser har det vist sig at kunne få cancerceller og cancercelleforstadier til at opføre sig mere normalt igen. A-vitamin kontrollerer celledelingen, således at denne forløber mere vildt, hvis der mangler A-vitamin. Hindrer skadevirkning af frie radikaler. Er med til at opretholde stærke slimhinder.
Beta-Caroten
Det er en kraftig antioxidant som har andre fordele. Beta-Caroten kan i kroppen omdannes til retinolsyre, som i mange lande bruges til behandling af cancer i blære og blod.
Beta-Caroten stimulerer dannelsen af immunprodukter som dræber svulstceller.
Selen
Beskytter cellemembranerne. Selen stimulerer kroppens produktion af glutathion som har kraftig antioxidant virkning.
Kæmpenatlysolie og fiskeolie
Essentielle fedtsyrer er gavnlige.
PRATISKE OPLYSNINGER
Vand hjælper kroppen til at udnytte antioxidanter bedre og er med til at afgifte kroppen. Drik 1½ - 2L. dagligt.
PLANTER
Under Alternative behandlingsformer kan man under phytoterapi finde oversigt over en række planter og se, hvordan man anvender dem.
Slangerod
Det lymfatiske forsvar.
Ipe roxo
Immunstyrkende.
Echinacea (Rød solhat)
Immunstyrkende.
Ingefær
Mod kvalme.
Ginkgo biloba
Kan beskytte mod stråleskader.
Grøn chi te og Afrikansk Myntete
Traditionel te i cancerbehandling.
Lakridsrod
Indeholder forbindelser som har vist sig at kunne neutralisere visse hurtigt voksende kræftceller.
Løvetand, Marietidsel, artiskok, svaleurt og cikorie
Leverstimulerende te. Leveren er central i afgiftningsprocesserne.
Gyldenris
Nyrestimulerende. Vigtigt for afgiftning.
HOMØOPATI
Under Alternative behandlingsformer kan der læses mere om homøopati.
Hepar sulfuris
Ved problemer i lymfesystemet.
Homøopatiske salver
Hvis stoffer skal bruges til indgnidning skal det ske omkring lymfatisk væv.
Mercurius solubilis
Lymfesystemet.
Casticum compositum
Er et godt middel sammen med stråleterapi. Det nedsætter strålens generende virkning som kvalme og appetitløshed.
Spongia
Hævede lymfekirtler.
CELLESALTE
Kalium chlor.
Et trægt og dårligt fungerende lymfesystem.
Calcium phos.
Kan bruges som supplement i cancerbehandling. Bruges ved stråleskader til genopbyggelse af immunforsvaret.
Calcium flour.
Et støttemiddel ved alle svulster.
HYDROTERAPI
Tørbørstningen virker som massage for hudens blodkar, nerver, underhudens væv, og den øverst liggende muskulatur. Det gennemføres i forbindelse med morgenvask. Man skal bruge en badebørste med naturhår.
Under hydroterapi Alternative behandlingsformer er der beskrevet, hvordan man gør.
ZONETERAPI
Der findes skitser til føddernes zoner under zoneterapi.
Gode zoner til øget velvære
Lever, nyrer, øvre lymfe, nedre lymfe, immunforsvar, milt.
AKUPUNKTUR
Alle kan få glæde af akupunktur principper ved at anvende akupressur, hvor man fastholder et tryk på akupunkturpunkterne. Kroppens punkter findes beskrevet under akupunktur.
Ved nåleindstik
Kan bruges som hjælpeterapi til lindring af gener forbundet med cancer og stråleterapi. Ved svækkede patienter skal man ikke bruge mange nåle. (6-10 max.)
Mulige punkter
Lymfeproblemer: Co18, G21, G38, H3, KS7. (Kirtler)
Immunforsvaret: M36, C011, MP6, Du14.
Afgiftende: Le14, Le3, G35, G36, B65, N9.
Styrkende punkter: N3, B23, N7, Ren4, Ren6.
Afslappende: Du20, H7, Ks6.
Vægttab: Le13, B25, B30, M38, MP9, G34.
Kvalme: Ks6, MP4, M36, Ren12.
Forstoppelse: 3E6, M25, B25.
Appetitløshed: B20, B21, Bl25, KS6, MP4, Ren12.
Mundtørhed: Lu7.
MAGNETTERAPI
Hvad er magnetterapi?
• Magnetterapi kan forbedre cellerespirationen.
• Kan reducere gener og bivirkninger ved konventionel medicin.
MEDICIN
Kemoterapi er cellegift. Der kan være flere forskellige stoffer som er i stand til at slå visse celler ihjel. Medicin føres med blodet rundt til cellerne. Kræftceller påvirkes så de enten dør eller svækkes, idet de er mindre robuste end raske celler.
En bivirkning ved kemoterapi er, at det også påvirker nogle af kroppens raske celler. Nogle typer af raske celler i bl.a. slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig hurtigere end andre celler, hvorved bivirkninger ofte ses i disse typer celler.
Det giver bl.a. reaktioner som mavetarmforstyrrelser, kvalme, opkast, appetitløshed, træthed, diarre, vægttab, mundtørhed, hudproblemer, hårtab og fald i antallet af røde og hvide blodlegemer.
Stråleterapi har til formål at ødelægge kræftceller. Der anvendes forskellige typer stråler, hvoraf røntgenstråler er det mest brugt. En anden type stråling er elektronstråling der i modsætning til røntgen ikke trænger så dybt ind i væv.
Ved strålebehandling er det muligt at rette et mere præcist angreb på en tumor end ved kemoterapi. En uheldig egenskab er ligesom ved kemoterapien, at også sunde celler bliver påvirket at stråler. Stråleterapi kan give nogle af de samme bivirkninger som kemoterapi dog ofte i mindre grad.
