Det er immunforsvarets opgave at forsvare og bevare en harmonisk balance i kroppen. En opgave er at beskytte mod udefra kommende fremmedelementer. Det er vigtigt at immunforsvaret er i stand til at huske, at genkende.

Immunsystemet består af en række celler og væv/organer. immunsystemet bliver typisk svagere med årene, og dets styrke er afgørende for hvor lang tid man vil leve. Undersøgelser viser hos en gruppe mennesker over 60 år, at dem med det svageste forsvar var dobbelt så tilbøjelige til at dø af hvilken som helst årsag end de øvrige. Deres risiko for at få cancer var ca. 30 % større. Denne degeneration af immunforsvaret behøver ikke finde sted som en naturlig proces i alderdommen. Ved at styrke immunsystemet uanset alder finder de degenerative processer ikke sted i nær samme omfang.

Det uspecifikke forsvar:

1. Hud og slimhinder: De fleste bakterier, virus og svampe kan ikke trænge gennem hel hud og stærke slimhinder. Næringsstoffer: A,E, Zink, biotin, silicium magnesium og fedtsyrer.
2. Sekreter: Dannes på slimhinder så de er fugtige og smidige og indeholder virus-, svampe- og bakteriedræbende bestanddele. (mave, skede m.v.). Tilstrækkelig saltsyre i mavesækken og de andre enzymer i tarmkanalen vil hurtigt dræbe de fleste indtrængende mikroorganismer.

   Mavesyre: Bukkehorn, røllike, malurt stimulerer mavesyreproduktion. Ananas, papaya og kiwi før maden kan hjælpe ved for lille enzymproduktion.
   Sekreter på slimhinderne:A,C,B, Zink og fedtsyrer (netshoppen) Tarmfloraen: Mælkesyregærede produkter, grøntsager og bælgfrugter.

3. Celler
   Granulocytter, hvide blodlegemer som dannes i knoglemarven. Neutraliserer og æder fremmede mikroorganismer (Primært neutrofile Granulocytter). De er istand til at træde ud af blodbanen. Der er tre forskellige former for Granulocytter (Basofile, Neutrofile, Eosinofile). Den Basofile granulocyt indeholder 2 stoffer Heparin, som er antikoagulerende og Histamin som udspiller blodkarrene og gør disses væge utætte, hvilket er vigtigt i opstart af betændelsesreaktion. Granulocytter: C, B6,D, jern, kobber, selen (For optimal funktion)

   Monocytter, Makrofager: Gør rent og rydder op efter Granulocytter. Fanger, sluger, og opløser indtrængere. Arbejder mere stille og rolig i forhold til Granulocytter som er mere hurtigt arbejdende med kortere levetid. Når Makrofager har ædt en fremmed indtrænger viser den vedkommende til specialforsvaret, T-lymfocytter og B-Lymfocytter, som så danner kemiske stoffer der hjælper med at fange flere uønskede indtrængere. Ved disse processer øges deres antal hvilket bevirker mere brug for pågældende vitaminer/Mineraler. Døde bakterier, affaldsstoffer skal afgiftes i leveren og udskilles gennem tarme, nyrer og hud. Makrofager: A,C,E, B og selen.

T-Lymfocytter, Thymus, dannes i knoglemarven, modningsproces i thymus. Findes i milt, lymfeknuder og blod. Bekæmper svampe, bakterier og virus. Har det overordnede ansvar for igangsættelse eller afblæsning af immunreaktioner. Der er forskellige undertyper som sætter forsvaret i gang (T4 hjælpeceller) og dæmper dette (T8). Herudover findes hukommelsesceller, dræberceller. Dette indbyrdes forhold bestemmer styrken af forsvarets rektioner. Hvis der er for mange hjælpeceller vil immunforsvaret kunne angribe celler der er sunde (Autoimmun) eller hvis antallet af dæmperceller er for stor vil immunforsvaret ikke kunne reagere tilstrækkeligt.

T-lymfocytter og Thymus: Echinacea, B6, A, Folinsyre, B12, C, E jern, Zink og selen. Protein- og kaloriemangel får thymus til at skrumpe. Fedtsyrer (linolsyre forstadie til prostaglandin, som har indflydelse på regulering af T-lymfocytter). Lys og Propolis påvirker Thymus.

Stress og den fremadskridende ældningsproces reducerer dannelsen af T-lymf. Husk virus/bakteriers vækst fremmes af jern.

B-Lymfocytter: Hvide blodlegemer, dannes i knoglemarven. Kan reagere direkte, men som regel dannes antistoffer. T-lymfocytter skal vise B-lymfocyttererne indtrængende mikroorganismer. Findes spredt i kirtler, milt, mandler, tarmslimhinden og cirkulerer i blod og lymfe. Kan leve fra uger til flere år. Der er forskellige antistoffer med navn afhængig af funktion og placering. IgA, IgM, IgG og IgE. Antistofdannelsen er betinget af om der er tilstrækkelig med A, B3,B6, B8, B12, E, D samt zink, magnesium og jern.

Røde blodlegemer. Nogle har makrofag lignende evner. Jern. B12, Folinsyre Kobber og fedtsyrer.

Lymfekredsløbet: Tyndere bestanddele af blodet flyder ud mellem cellerne og fjerner stofskifteprodukter herfra. Denne væske som er filtreret ud af blodbanen kaldes lymfe. Den samler sig og løber via små tynde lymfekapillærer til de egentlige lymfekar og tilbage til blodbanen. Undervejs passerer den lymfeknuder, som fungerer som filtre der hindrer toksiner og giftstoffer i at blive spredt til blodbanen. Lever og milt er sekundære filtre som understøtter lymfens funktioner. Leveren er egentlig filter fra det som kommer fra mavetarm kanalen. Lymfekredsløbet: C-vitamin, silicium, Echinacea, padderok, hvidløg, rå havre, hirse samt masser af væske. Bevægelse. Massage. Lymfedrainage. Tørbørstning.

Immunstimulering med tilskud:

E-vitamin
B6-vitamin (B-kompleks)
C-vitamin
Selen (Styrker tarmfloraen)
Zink
Fiskeolie kapsler
Adapatogener styrker alle immunforsvarets celler: Russisk rod, gele royal, ginseng.

Immunstyrkning med planter:

Slimhinderne: Silicium-(Padderokke)

Blodet: Røllike, brændeælde, burreblade.

Udrensende: Gul snerre, renser organer for giftstoffer.

Lymfatiske: Slangerod, de hvide blodlegemer bliver mere aktive. Echinaforce og Echinamin

Milten: Bukkehorn

Tarmene, immunforsvaret, peyerske plaques: Gul Ensian.

Leveren: Marietidsel. Udrensning og opbygning.

Thymus: Ipe Roxo