Mht. meditation kan man sige at i dag er mange der vil have svær ved at anvende og acceptere fremmede modeller udviklet under andre kulturelle og sociale omstændigheder. Autogen træning og en viderebygning med visualisering rummer en moderne indgangsvinkel, at udnytte sindets egen kraft til helbredelse.

Visualisering handler om brugen af billeder og forestillinger. Billeder er det mest grundlæggende sprog vi besidder, alt hvad man foretager sig bliver bearbejdet af sindet vha. billeder. Billeder er ikke nødvendigvis visuelle men det kan også være lyde, smags eller lugteindtryk.

Visualisering er det sprog sindet bruger til at kommunikere med kroppen på. Og for nogle mennesker volder de billeder som dukker op i deres hoveder mere problemer end gavn.

Man regner med, at et gennemsnitsmenneske har over 10000 billeder susende gennem hovedet hver eneste dag. En del af disse indeholder bekymrende eller negative tanker, og de kan påvirke kroppen fysiologisk og øge risikoen for sygdom. Hvis man kan lære at styre og kontrollere billederne i sit hoved, kan man hjælpe kroppen i kampen mod sygdom.

Hvordan virker visualisering:
Måske reagerer hjernen overfor en indbildt fornemmelse på samme måde som over en virkelig. Nogle mener, at billeder dannes på som resultat af elektrokemiske reaktioner i det limbiske system. Når billeder opstår i det limbiske system, bliver de tolket af hjernebarken som er involveret i hjernens højere processer. Det limbiske system har endvidere forbindelse via nervebaner til hypothalamus, som har betydning for en række fysiologiske processer i kroppen.

Det vil sige, at når et billede er dannet i det limbiske system og bliver dechifreret af hjernebarken, medfører det efterfølgende aktivitet i hypothalamus og hypofyse, hvilket igen medfører reaktioner i hele kroppen. Sagt på en anden måde, billeder påvirker kroppen på godt og ondt.

Hvor lang tid det vil tage at opnå et resultat med visualisering afhænger af, hvor alvorlig lidelsen er, hvor levende billederne er, og hvor beslutsom man er. For at opnå kvalitet af de billeder man anvender, er det vigtigt at observere livet meget nøje, så man kan gøre billederne meget livagtige.

Inden man påbegynder visualisering, skal man være i en vis afslappet tilstand, gerne via et autogent træningsforløb som er beskrevet. Herefter bringer man sindet i en positiv stemning. Vigtigt er at kunne skabe et mentalt roligt sted i sine tanker, hvor man føler sig godt tilpas. Så snart man føler sig godt tilpas i sin ynglings scene, retter man billedet indad mod sygdommen. Hvis der dukker flere billeder op, vælger man et og holder fast ved det resten af sessionen. Hver gang forestiller man sig at sin sygdom er afsluttet ved sessionens afslutning I starten øves15-20 min mindst en gang om dagen.

Eksempel på opbygning af visualiserings model

1.Indledningsfase:
Det er meget vigtigt, at tale med patienten om forventninger og eventuelle usikkerheder. Har patienten prøvet det før ?. Hvilke forventninger er der?. Er patienten usikker og bekymret? Man skal imødegå urealistiske forventninger og fortælle at alle reagerer forskelligt.

Fortæl at det vigtigste er at lade tingene ske og ikke prøve på at styre dem alt for meget. Man skal være afdæmpet stille og rolig. Behandleren skal vise, at han har 100 % styr på alt hvad der skal ske.

2.Afslapningsfasen:
Det drejer sig om at gøre patienten klar. Man skal gøre vedkommende afslappet og indstillet på at ville følge instrukser og forslag. Gør opmærksom på selve opmærksomheden. Visualisering handler om at have opmærksomhed på indre billeder. En længere afspændingsperiode vil være en god for folk der ikke er vant til at slappe af, efterhånden vil denne tid blive kortere.

Sørg for at give instruktioner om tyngde og afslapning samtidig med at der fokuseres på patientens åndedrag. Til opbyggelse af dette kan læses afsnittet om autogen træning.

Vær opmærksom på at stemmeføring skal være afslappet gerne en smule rytmisk. Behandleren skal sørge for at tale med almindelig rolig stemme. Gentagelser er vigtige, men vedkommende der giver instrukser skal sørge for at variere lidt, da det ellers virker lidt kedeligt.

Indhent klarsignal om at kunne gå i gang. Bed patienten om at bruge et kort stykke tid til at blive parat til at gå i gang, herved får patienten følelsen af at have noget kontrol og være en aktiv del af processen.

Hvis der går langt tid inden patienten er klar, kan det være tegn på en form for modstand. Lad vedkommende fornemme rummet omkring ham eller hende, appeller til patientens nysgerrighed og stimuler patientens lyst til at gå i gang.

3. Etablering af det personlige rum og sted:
Målet er at fremkalde et sted i tankerne som patienten er rolig og afslappet i. Samtidig med at billeddannelsen skal begynde.

Patienten skal lade bevidstheden og opmærksomheden følge sin egen proces uden at anstrenge sig, og hvis tankerne har lyst til at vandre lidt så lad dem gøre det. Et indre rum i hovedet kan være et stort lyst rum. Hvis der er forstyrrende tanker som dukker op, kan man forestille sig, at de bliver fjernet ved at der åbnes vinduer, og at de forstyrrende tanker blæser væk.

Nede for enden af det lyse rum er en dør. Patienten skal forestille sig at døren om et øjeblik vil kunne åbne sig og på den anden side fører døren ud til et behageligt sted, natur, et behageligt sted man kender, eller måske noget nyt. Det skal bare være et behageligt og roligt sted, hvor du kan være med dig selv og arbejde med sig selv. Læg mærke til alle detaljerne farver, former o.s.v.

Find nu et sted hvor der er specielt stille, mens man er der rettes opmærksomheden mod kroppen via et punkt i panden. Det er det personlige rum. Tænk på de kropslige processer fordøjelsen, hjertet og andet. Forestil hvordan de genvinder balancen.

Fremkald en god følelse, hvor du var i harmoni med dig selv, med omgivelserne og hvor man oplevede velvære, hold herefter fast i velværen.

4. Billeddannelsesprocessen:
Afhænger af problemet og sygdommen som der arbejdes med. Billederne skal have en passende grad af specificitet. Man skal sørge for, at de ikke at de bliver for generelle. Sørg for åbenhed. Bed patienten om at lægge mærke hvilke ting han ser og føler. Bed vedkommende lægge mærke til eventuelle planter, farver, former men undlad at guide patienten rundt i din forestilling.

Brug positive suggestioner og forslag fremfor negative. Bed patienten om at gøre centrale forestillinger så tydelige som mulige. Patienten skal prøve at ændre kontrasterne i billederne. Giv ros i forløbet, brug ord som fint og godt. Sørg for enkle instruktioner.

5. Tilbageføringsprocessen:
Orientere om at han eller hun om et øjeblik skal tilbage til aktive tilstand. Forbered patienten på at skulle tilbage, og bed patienten om at føle sig mere opmærksom på ydre ting, mere let, mere energisk, til eventuelt fra 1 til 10.

6. Afslutningsprocessen:
Udspørg til oplevelser og forestillinger, spørg til uklarheder, forestillinger om behandlingen o.s.v. Til næste gang kan det være nødvendigt med omformuleringer.