Version:
Bestilling Indkøbskurv Profil Kontakt Links
Tilmeld nyhedsbrevet
  Alternativ information: Ayurveda - En naturlig lægevidenskab < tilbage 

Titel: Ayurveda - En naturlig lægevidenskab

Fofatter: Morten Krabbe

Dato: 8. juli 2004

Kategori: Alternativ information
Ayurveda - En naturlig lægevidenskab

Af: Morten Krabbe, Ayurveda terapeut og indehaver af Dit RESSOURCE CENTER, Hellerup og Tina Brandt Jensen, Ph. D., Cand. Scient. i cellebiologi, BioMedicinsk Klinik, Odense SØ.

Ayurveda (indisk) betyder ”Livets videnskab”. Ayurveda er også navnet på en ældgammel indisk naturmedicin. På universiteter i Indien uddannes ayurveda-læger på lige fod med ortodokse læger. Begge typer af læger er ansat på mange hospitaler i Indien, de respekterer og benytter hinandens styrke, hvorved den bedste behandling af patienterne opnåes! På baggrund af disse lægers årtusinde gamle erfaringer med ayurvedisk behandling, har mange læger/forskere verden over taget denne videnskab op og undersøger de unikke virkninger de gamle opskrifter på urte, plante- og mineralprodukter har på mennesker idag.

Behovet for en anden lægevidenskab

Lægevidenskab er for de fleste danskere den der foregår hos de praktiserende læger og på sygehusene. Denne lægevidenskabs mål er at splitte komplekse iagtagelser af lidelser op i små komponenter og behandle hver komponent isoleret. Dvs. når en læge skal stille en diagnose, søger han efter en enkel årsag. Dvs, medicinen til denne lægevidenskab bliver udviklet imod en enkelt bestanddel i kroppen, et enzymsystem, en cellulær receptor etc. I denne form for lægevidenskab går læge-patient forholdet ud på at finde en effektiv behandling af en isoleret fysisk årsag til symptomerne uden at interessere sig seriøst for forskellen i patienternes sind og livssituation. Men denne form for lægevidenskab har vist sig, ikke blot at være utilstrækkelig men også en kæmpe udgift for samfundet. Men der er andre former for lægevidenskaber, som passer til danskernes behov idag.

Forskerne ved det

Forskningen har beviser for, at vitaminer, mineraler, planter og urter helbreder sygdomme. Mange forskere, desværre ikke i Danmark, men i andre europæiske lande og i stor stil i USA forsker i nutrientsammensætninger, der er med til at få cellerne i vores krop til at fungere optimalt. På den måde kan der både helbredes og forebygges sygdomme, idet kroppen kan gøre arbejdet selv, når blot vi giver den de rigtige næringsstoffer.
Indenfor alternativ behandling ved vi, at psykiske mønstre og problemer er roden til at fysiske sygdomme opstår. Men hvad mange glemmer er, at psykiske problemer også skyldes fysiske mangler i form af næringsstoffer i kroppen, idet kroppen er en stor fabrik og nerveimpulser er kemiske impulser, dvs. tankerne har brug for fysiske næringsstoffer for at kunne fungere rigtigt. Hvis de rigtige næringsstoffer til tankerne ikke er til stede, kan den psykiske baggrund for sygdommen ikke rigtigt blive helbredt. Dvs. både den psykiske baggrund og den deraf kommende sygdom kræver de rigtige næringsstoffer for at kunne behandles.
Et andet problem som forskerne arbejder med er, at dårlig mad og drikke, såsom junkfood og kaffe ikke blot giver kroppen utilstrækkelige næringsstoffer, men de generer og ødelægger også de biokemiske processer i kroppen. Mere præcist sker der det, at næringsstoffernes optagelse og affaldsstoffernes udskillelse i kroppen hæmmes af tilsætningsstoffer, tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i maden. Når næringsstoffer ikke kan optages og affaldsstoffer, som er gift for cellerne, ikke kan udskilles, svækkes cellernes funktion og dermed hæmmes organer. Hvilke celler der først bliver ramt er meget individuelt fra person til person, derfor er en individuel behandling nødvendig, hvor der tages hensyn til at vi ikke er ens psykisk men ej heller fysisk.

Ayurveda er navnet på en lægevidenskab vi har brug for

Introduktion
Vi mennesker er forskellige – med det som udgangspunkt udvikledes Ayurveda som et lægevidenskabeligt system, der omhyggeligt kan tilpasses individuelle behov.
Ayurveda stammer fra den årtusinde gamle vediske videnstradition.
Ayurveda underviser mennesket til at finde ud af, hvem de er, hvordan de holder sig sunde og hvorfor de bliver syge samt hvordan de kan ændre deres livsførelse, således at de kan nyde et så sundt liv som muligt. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at vi i vores moderne og højtudviklede samfund, hvor videnskaben og de teknologiske løsninger er mere avancerede end nogensinde, har brug for denne simple og logiske forståelse af os selv.

Ayurveda – lægevidenskaben alle kan forstå

Fra fysikken ved man, at hvis cellerne i vores krop skal kunne arbejde, kræver det energi, men det er ikke ligemeget i hvilken form denne energi bliver tilført. Vi er alle sammensat af molekyler, som er sammensat af atomer. Molekyler indeholder en speciel energi alt efter hvilke atomer de er opbygget af. Hvert atom (såsom brint, kulstof eller ilt) indeholder sin egen energi, som er unik. Udefra kommende påvirkninger kan ændre atomernes energi, således at det omdannes til et atom med en anden energi og dermed vil molekylet, som atomet sidder i, blive anderledes. Det vil resultere i, at den energi som cellen har til rådighed nu er ændret. For at forstå hvad der sker, når vi ændrer energien i et atom, skal vi bare se på dannelsen af det meget farlige atomkraft. Her spaltes atomkærner i uran og frembringer en enorm energi, som vi har svært ved at styre. Ayurveda er en lægevidenskab, som arbejder med at afbalancere energier i organer men også i tanker og følelser og dermed i handlinger, så vi ikke får nogle ”indre atomsprængninger”, der ødelægger kroppen.

I Ayurveda kaldes kroppens energier ”doshaer”

Kroppens energier, også kaldet doshaer, opdeles i 3 overordnede grupper:

VATA, PITTA, KAPHA

Forholdet mellem disse energier i dig bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.
Mange af de gamle østlige filosofier går ud fra, at universet, og derfor også mennesket, er sammensat af 5 elementer: Æter, luft, ild, vand og jord. I Ayurveda beskrives disse fem elementer som 3 livsenergier (doshaer) med 2 elementer i hver: Æter og luft bliver til VATA, ild og vand bliver til PITTA, vand og jord bliver til KAPHA.
Mennesket indeholder alle 3 doshaer men med forskellig vægtning. Du er enestående, fordi du har en dosha-sammensætning, som ingen anden har. Den dosha du fra fødslen indeholder mest af, er den, der vil præge dig mest både i balance og ubalance. Som en tommelfingerregel kan man sige, at de sygdomme du er mest modtagelig overfor er dem, som forbindes med den dossha, du indeholder mest af.
VATA styrer al bevægelse i kroppen, vores nervesystem og mentale liv. VATA typer er meget kreative, hurtige og impulsive men på det fysiske plan lidt spinkle og skrøbelige. De er nemme at motivere men overanstrenger tit sig selv.

PITTA styrer fordøjelsen og stofskiftet men har også stærk indflydelse på temperementet og intellektets skelneevne. PITTA typer kan blive gode ledere, er meget ambitiøse og arbejdssomme. Ubalancer i denne dosha medfører ofte fordøjelsesproblemer, eksem eller ukontrollerbar vrede.

KAPHA styrer struktur og væskebalance og sørger for sunde og velsmurte led. KAPHA typer er fra naturens side meget stærke, solide og stabile personer. De er samtidig meget godmodige og venlige. I ubalance er de ofte overvægtige, dovne eller stædige. Yderligere informationer om doshaernes egenskaber kan findes i bøgerne: Ayurveda – viden om livet af 1udith Morrison eller FULDKOMMEN SUNDHED af Deepak Chopra.

Hvis dine doshaer er i ubalance har Ayurveda en måde til at bringe krop og psyke i balance igen på.
1) Ændring af krop og livsstil er individuel. 2) Urtepræparater der kan kompensere og genoprette kroppens balance (se næste afsnit!)

Alle fødeemner er inddelt i VATA, PITTA og KAPHA. Har man en VATA ubalance, skal man prøve at undgå de ting, der stimulerer VATA doshaen yderligere. Det kunne f.eks. være råkost eller frugt. Istedet bør man spise og drikke varme ting. Ved en PITTA ubalance bør man undgå stærke krydderier og sure ting, men istedet spise mad der har en kølende effekt på systemet. Ved en KAPHA ubalance bør man undgå fede og søde ting.
Istedet skal man spise tørt, magert og varmt. Motion og en god daglig rutine er også meget vigtige faktorer til at balancere energierne i kroppen.
Hvis der er ubalance i doshaerne er det vigtigt at prøve at bringe energierne i balance ellers kan ubalancer manifestere sig som sygdomme og senere sprede sig til mere alvorlige og livstruende sygdomme som kræft, hjerte/kar sygdomme og psykiske sygdomme.
Ved pulsdiagnose og et grundlæggende kendskab til den menneskelige krop, kan en erfaren Ayurveda-læge/terapeut tyde advarselssignalerne og de tidlige tegn på ubalancer. Fordelen ved Ayurveda er, at en trænet terapeut kan opdage en ubalance, før det udvikler sig til en mulig sygdom. Derved kan balancen genoprettes i god tid, mens det stadigvæk er både nemt og enkelt at korrigere. Mulighederne for forebyggelse er her uvurderlige.

Ayurveda medicin er naturens medicin

Efter en individuel diagnose benyttes urte-, plante-, og mineralprodukter i en ayurvedisk behandling. Hovedfilosofien bag Ayurveda er at opretholde et langt liv med et godt helbred hele vejen. Et godt helbred afhænger af balancen imellem alle funktionerne i kroppen – både kvalitativt og kvantitativt. Når der opstår en ubalance, enten en abnormal stigning eller fald i en eller flere af kroppens funktioner, bliver vi syge. Ayurvedaprodukterne virker ved at korrigere kroppen tilbage på rette vej igen via naturens egne råstoffer. Ayurveda er derfor en naturlig og sikker måde at afbalancere kroppens funktioner og biorytmer på.
Ayurvedaprodukterne har en nøje sammensætning af af urter, planter og naturligt forekommende mineraler, der bl.a. styrker vores mest udsatte organer, nemlig udrensningsorganerne lever/galde, nyre/blære, hjerte/blod og mave/tarm-systemet. Hvis udrensningsvejene ikke virker optimalt, kan miljøforurening, tilsætningsstoffer i maden, sprøjtegifte og medicinrester svække kroppen, så vi bliver syge.

AMRITALIA 
Amritalia indeholder vitaminer og mineraler i deres naturlige form fra plante- og mineralriget. Amritalias sammensætning af ingredienser styrker alle systemer og organer i kroppen. Amritalia giver derfor et bedre velbefindende og et større overskud til at klare de daglige stressede situationer på en rolig måde, så kroppen ikke bliver syg. Amritalia øger fordøjelsen og transittiden for afføring. Den øger den frie hormonkoncentration til vævet uden at påvirke kroppens totale hormonindhold. På den måde får vi en højere udnyttelse af de hormoner som kroppen selv producerer. Amritalia aktiverer nervesystemet og hjælper dermed kroppen til bedre at kunne klare stress, hvorved man får en normal søvn. Amritalia modvirker cellenedbrydning, øger ny celledannelse og vedligeholder cellerne.

ABANA 
Abana forebygger kredsløbsproblemer og beskytter imod angst, depression og bekymringer, der tit kan føre til sygdomme i hjerte/kar kredsløbet. Abana regulerer blodtrykket og reducerer det sygdomsfremkaldende LD kolesterol og VLD kolesterol samt øger det beskyttende HD kolesterol.

LIV 52 
Liv 52 opretholder maksimal leverfunktion og beskytter imod alle former for for giftophobninger i leveren, som bl.a. kan stamme fra vores mad (sprøjtegifte og tilsætningsstoffer), drikkevand, indåndingsluft samt fra medicin.

SEPTILIN 
Septilin opbygger kroppens eget immunforsvar ved at øge fagocytose (immunforsvarets celler æder bakterier) og beskytter dermed imod infektioner. Vores kost idag består ofte af forædlede fødevarer, hvilket betyder, at vigtige næringsstoffer er gået tabt under fremstillingen. Når vores krop mangler næringsstoffer bliver den svag og derfor modtagelig overfor sygdomme. Septilin tilfører dig de vigtige næringsstoffer.

MENTAT 
Mentat virker afspændende, giver roligere søvn, opbygger ydeevnen, øger koncentrationsevnen og hukommelsen samt modvirker stress og dermed mental træthed hos både børn, unge og gamle.

CYSTONE 
Cystone opretholder optimal nyre- og blærefunktion. Cystone virker effektivt imod gentagende blærebetændelser og imod dannelse af blære/nyre sten.

HERBOLAX 
Herbolax afhjælper forstoppelse (også ”kronisk”).

DIAREX 
Diarex afhjælper diarré samt dysenteri fremkaldt af amøber. Anbefales til rejser!

GASEX 
Gasex afhjælper overskud af mavesyre samt sure opstød, dårlig fordøjelse, oppustet mave, smerter efter måltid og mavesmerter i forbindelse med tømmermænd.

KOFLET 
Koflet giver hurtig lindring ved hoste, øger modstandskraften mod infektion i halsen og reducerer slimsekretion fra bronkierne.

Yderligere oplysning om Ayurveda eller produkterne:
www.ressourcecentret.dk
Dit RESSOURCE CENTER tlf. 70 25 55 66


Tilbage | Home | Sygdomme | Behandlingsformer | Vitaminer og mineraler | Mad & sundhed | Graviditet & fødsel | Online konsultation | Netshop | Telefonguiden
  Korte nyheder
Mælkesyre - Venstredrejede - Højredrejede: Bionordic

Hvad er naturmedicin?

De danske børn drikker alt for meget sodavand og spiser for meget slik. Det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Alternative redskaber til hvordan man kan styrke og afgifte blodet. En del af nævnte produkter kan købes i netshoppen. Det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på afgiftning/styrkelse af blodet en gang om året.

Tarmskylning er en gammel metode at rense sin tyktarm på for at fjerne gammel afføring med skadelige bakterier.

Rygning kan også forringe børns intellekt.

Mobilstråling kan ændre arveanlæg viser nye undersøgelser

Nye undersøgelser viser at man har en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme når man lider af tandsygdommen paradentose

Nye teknikker til afhjælpning af bruskskader

Medicinens Fundamentalisme Monopolisering og Menneskerettigheder – en aktuel problematik.

  Alternativ information
"Hvad fortæller kroppen" er titlen på en ny spændende bog fra forlaget Aschehoug som er i butikkerne netop nu.

Barnløshed - Hvad skal man være opmærksom på

Syre-base balancen i kroppen

Hvordan fungerer lymfekredsløbet

Sådan hjælper du kroppens immunforsvar

Sådan udrenser du kroppen

Nervesystemets indflydelse på fordøjelse og andet

Electro-magnetfelt resonans terapi:Majbrith Knudsen

Magnetterapi: Asta Hansen

Homøopatisk kurguide: Per Westergaard Hansen

Ayurveda - En naturlig lægevidenskab - Morten Krabbe

Behandling af emotionelle problemer med Akupunktur. Af Akupunktør og Zoneterapeut Claus Sørensen

Hyperikum (Prikbladet perikon) er en lægeplante der bruges i stadig højere grad mod lette depressioner. Planten indeholder en række kemiske stoffer, men man mener især, at stoffet hypericin har betydning for dens virkning mod lette depressioner.

Vær opmærksom ved brugen af Ginkgo biloba!
Især hvis man anvendes blodfortynnende medicin skal man være ekstra opmærksom på de mulige konsekvenser.

Planter blivre i stigende grad brugt til udvinding af medicn ved forskellige slags lidelser. I Danmark forskes der også inden for området.

Mange mennesker ved ikke at deres blodtryk er forhøjet, idet de ingen gener har i forbindelse hermed

Kinesiologi hjælper adfærd, koncentration og indlæring hos skolebørn

Læs i denne artikel hvordan kinesiologi kan hjælpe dig med personlig udvikling

Tankefeltterapi er en ny terapiform som ikke mange kender. Terapien benytter principper fra meridianlæren.

Leveren er kroppens vigtigste afgiftningsorgan. Læs her hvordan du styrker dens funktioner.

Nyrerne er vigtige for kroppens afgiftning. Læs her hvordan du styrker nyrernes funktion.

Lymfesystemet er vigtigt for kroppens afgiftning. Læs her hvad du kan gøre.

Terapeutiske planter - Indeks A

Chlorella er en encellet grøn ferskvandsalge med masser af terapeutiske muligheder

Sådan fremstiller du Kombucha-svampen som mange mennesker har gode erfaringer med.

 Diverse artikler
Indledning

Link over artikler relateret til nye bionordic