|
Ordet kinesiologi kommer fra græsk og betyder “læren om bevægelse”, hvilket hentyder til menneskets bevægeapparat - nemlig musklerne.
Kinesiologien består af en KROPSAFBALANCERING som er et system der går ind og afbalancerer mennesket både psykisk, fysisk og kemisk. Systemet er udviklet af de amerikanske kiropraktorer George Goodheart og John F. Thie, og er baseret på det kinesiske akupunktur systems principper der kan spores mindst 5000 år tilbage.
Man betragter mennesket ud fra en helbredsmæssig synsvinkel. Hvis man f.eks. har mavesår, vil årsagen til dette kunne findes et helt andet sted (måske i psyken). For højt blodtryk, ja måske vil årsagen til dette være forårsaget af chok eller stress.
Derfor vil kinesiologien hjælpe ved at afbalancerer hele kroppen - psykisk, fysisk og kemisk - og når kroppen er i balance, vil den kunne helbrede sig selv. Kroppen er med andre ord sin egen læge, som ved hjælp af en kinesiologitest vil få et skub i den rigtige retning, så den igen fungerer selv.
Kinesiologien afslører muskel- og ledsmerter, rygproblemer, fordøjelses-
forstyrrelser, stress, psykiske problemer, allergi´er samt meget mere.
Den kinesiologiske teori bygger på det grundlag, at sundhed kommer indefra. Folk der er raske har en god holdning, og de forskellige legemsdele samarbejder.
Sygdom er en afvigelse fra det normale - et alarmsignal fra kroppen og hvis disse alarmsignaler ignoreres eller dysses ned med medicin, kan der opstå et symptom - en sygdom.
Hvis man giver sig tid til at vedligeholde sundheden, så vil de symptomer, der har behov for behandling, IKKE udvikle sig til sygdom.
|